Kenneth Thue: Trump har demografien imod sig

Hverken Clinton eller Trump formår at samle amerikanerne på tværs af klassiske skillelinjer som race, uddannelse, religion og alder. Men det er ikke svært at forstå, når man ser på den demografiske udvikling, USA har undergået over de seneste 25 år.

Set over de seneste 25 år har både demokraternes og republikanernes vælgerprofiler ændret sig markant. Desuden er partiernes vælgerprofiler i dag mere forskellige, end de har været det sidste kvarte århundrede.

Det viser studier fra det anerkendte og uafhængige Pew Research Center, som siden 2004 har leveret faktabaserede samfundsvidenskabelige analyser til offentligheden. Studierne om de to partiers vælgerprofiler bygger på 253 meningsmålinger indsamlet i perioden fra 1992 til 2016. I alt har der deltaget mere end 340.000 registrerede vælgere i undersøgelserne.  

Hovedkonklusionen omkring ændringerne i det demokratiske parti er, at partiet er blevet mindre hvidt og mere veluddannet set over de sidste 25 år. I en rapport fra september i år skriver Pew: ”The Democratic Party is becoming less white, less religious and better-educated at a faster rate than the country as a whole, while aging at a slower rate”.

Det bemærkelsesværdige er her, at udviklingen i det demokratiske parti sker hurtigere end i den amerikanske vælgerbefolkning som helhed. Netop denne udvikling er der vendt om på, når vi ser på republikanerne. Om udviklingen inden for det republikanske parti skriver Pew: ”Republican voters are becoming more diverse, better-educated and less religious at a slower rate than the country generally, while the age profile of the GOP is growing older more quickly than that of the country”.[i]

Race som skillelinje
Under den aktuelle valgkamp mellem Clinton og Trump er race ofte blevet fremhævet som en afgørende skillelinje i amerikansk politik. Det fremhæves, at det især er de hvide vælgere, som skal sikre Trump en eventuel sejr. Det er bestemt også her, at Trump har størst opbakning. Men demografien er mod ham.

Årsagen skal findes i de forandringer, det amerikanske samfund har undergået over de seneste 25 år. Den republikanske udfordring er, at andelen af de registrerede vælgere, som er hvide, er blevet mindre siden 1992. Det er problematisk for republikanerne, fordi partiets kernevælgere består af især udvalgte grupper af hvide vælgere.

Figuren nedenfor ser på de registrerede hvide vælgere. I første del af figuren ses det, at 84 % af de registrerede vælgere i 1992 var hvide. I næste søjle ses det, at andelen af hvide vælgere i 2016 er faldet med 14 procentpoint til 70 % af alle registrerede vælgere i USA.

I samme periode er andelen af hvide blandt de registrerede republikanske vælgere faldet fra 93 % i 1992 til 86 % i 2016. Republikanerne har stadig en meget høj andel af de hvide vælgere, men det bemærkelsesværdige er, at den hvide del af vælgerbefolkningen skrumper.

Figuren viser også, at 76 % af de registrerede demokratiske vælgere var hvide i 1992. Den andel var i 2016 faldet markant til 57 %. Faldet er særligt markant, fordi det er langt større end faldet i de hvide vælgeres andel af alle registrerede vælgere.   

I nedenstående figur ser vi på den samme udvikling blot for de ikke-hvide vælgere. I første del af figuren ses det, at andelen af ikke-hvide vælgere udgjorde 16 % i 1992, mens den i 2016 er steget til 30 %. Denne stigning på 14 procentpoint modsvarer de 14 procentpoint, som andelen af hvide vælgere var faldet med (jf. figur 1).

Figuren viser desuden, at de ikke-hvide vælgere i 1992 blot udgjorde 7 % af de registrerede republikanske vælgere. Det tal er i 2016 steget til 14 %. Den dårlige nyhed - set med republikanske briller - er, at andelen ikke-hvide vælgere er steget mere i USA som helhed, end den er blandt de republikanske vælgere.

Ser vi på demokraterne, er historien anderledes. I 1992 udgjorde andelen af ikke-hvide blandt de registrerede demokratiske vælgere 24 %. Den andel var i 2016 steget til 43 procent. Supplerende analyser fra Pew Research Center viser, at der er sket en stigning blandt alle grupperne af ikke-hvide vælgere (Hispanics, Blacks, Asian). Udviklingen er særligt positiv for demokraterne, fordi stigningen i ikke-hvide vælgere er langt højere, end den er blandt alle registrerede vælgere.

Uddannelse som skillelinje
Et andet centralt forhold, som i høj grad påvirker de politiske præferencer hos amerikanske vælgere, er uddannelse. I figuren nedenfor ser vi på udviklingen blandt gruppen med en bachelorgrad eller længere uddannelse.

Figuren viser, at andelen af registrerede vælgere med minimum en bachelorgrad udgjorde 23 % af de registrerede vælgere i 1992. Den andel er i 2016 vokset med 10 procentpoint, så gruppen nu udgør 33 % af de registrerede vælgere.

Fokuserer vi på republikanerne, er der ikke sket den store udvikling. I 1992 havde 28 % af de registrerede republikanske vælgere en bacheloruddannelse eller mere. Dermed var gruppen af højtuddannede overrepræsenterede blandt republikanerne sammenlignet med alle registrerede vælgere. I 2016 er andelen af republikanske vælgere med en høj uddannelse vokset til 31 %. Men gruppen er i dag svagt underrepræsenterede blandt de republikanske vælgere.

Ser vi på demokraterne er historien den omvendte. I 1992 udgjorde de højtuddannede 21 % af de registrerede demokratiske vælgere. Men i 2016 er gruppen vokset til 37 % og har således overhalet samfundsudviklingen markant. 

Alder og religion
Analyserne fra Pew viser desuden, at de registrerede republikanske vælgere er blevet markant ældre over de seneste 25 år. I 1992 udgjorde andelen af vælger over 50 år 38 % af de registrerede republikanske vælgere. I 2016 er det tal vokset med ikke mindre end 20 procentpoint, så de i dag udgør 58 %. Ser vi på de tilsvarende tal blandt demokraterne, var 42 % af registrerede demokratiske vælgere over 50 år i 1992. Tallet er i dag omkring 48 %.

Religion spiller stadig en langt mere central rolle i USA, end det gør i Danmark. Også i valgkampe. Men over de seneste par årtier er der sket markante og forskellige forandringer blandt republikanere og demokraterne.

Ser vi på USA som helhed, er andelen af registrerede vælgere, der ikke betragter sig selv som religiøse, steget fra 8 % i 1996 til 21 % i dag. Men udviklingen inden for de to partier ser helt anderledes ud.

Blandt registrerede republikanske vælgere var det i 1996 blot 6 % af vælgerne, som ikke betragtede sig selv som troende. I dag er tallet vokset til 12 %, men tallet ligger i dag meget lavt, når vi sammenligner med alle registrerede vælgere.

Ser vi på demokraterne, er udviklingen mere markant end blandt alle vælgere. I 1996 sagde 10 % af de registrerede demokratiske vælgere, at de ikke var troende. Men i 2016 er tallet vokset til 29 %. Der er dels tale om en tredobling på 20 år og dels tale om en udvikling, som overgår udviklingen blandt alle registrerede vælgere.  

Et delt land skal stemme
Det er et delt land, som skal stemme på tirsdag 8. november. Vælgerne er mere forskellige i dag, end de var for 25 år siden. Både race, religion, uddannelse og alder deler i dag amerikanske vælgere, mere end det gjorde i 1992.

På den korte bane venter der USA’s kommende præsident masser af modstand. Uanset hvem, som vinder præsidentvalget, vil en stor gruppe vælgere føle, at de har tabt. Sådan er det altid. Det særlige ved det kommende valg er den systematik, som vil være at finde både hos taber- og vinderholdet. Som tallene fra Pew har vist, er forskellene mellem partiernes vælgere markant større i dag end set over de sidste 25 år. 

På længere sigte vil det være sundt for både demokraterne og republikanerne at udvide deres vælgerbaser, så de i højere grad går på tværs af de klassiske skillelinjer som race, religion og uddannelse. Og det vil være sundt for USA. Hvis tendensen til øget polarisering blandt vælgerne fortsætter, kan det øge splittelsen i et i forvejen splittet land.

... 

[i] Denne klumme bygger på en forskningsrapport fra Pew Research Center offentliggjort den 23. september 2016. Den fulde rapport ”The Parties on the Eve of the 2016 Election: Two Coalitions, Moving Further Apart. Trends in voter party identification 1992-2016” kan hentes her: http://assets.pewresearch.org/wp-content/uploads/sites/5/2016/09/09-13-2016-Party-ID-release-final.pdf