Debat

Kim Valentin: EU’s grænser skal være hårde – og humane

Vi må ikke tabe de fundamentale menneskerettigheder på gulvet. Derfor er løsningen mod flygtningeproblemerne en hård EU-grænse, der håndhæves med styrke og hurtighed, uden at EU’s humane ansigt går tabt, skriver Kim Valentin, medlem af folketinget for Venstre.

Det er afgørende,
at vi styrker økonomierne i Afrika, ved at forbedre
handelsrelationerne med EU, så folk i højere grad ønsker at blive i
deres hjemlande, skriver Kim Valentin.
Det er afgørende, at vi styrker økonomierne i Afrika, ved at forbedre handelsrelationerne med EU, så folk i højere grad ønsker at blive i deres hjemlande, skriver Kim Valentin.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kim Valentin
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis Europa skal bevare sit høje humanitære niveau, må grænserne beskyttes. Antallet af migranter er steget over de seneste år, og desværre er antallet af reelle flygtninge fra ikke-sikre lande i undertal.

Disse fakta underminerer stille og roligt forståelsen for alle flygtninge og gør det svært at opretholde støtte til en flygtningepolitik i EU, som fortsat skal være humanitært ambitiøs.

Træt europæisk befolkning

Presset på grænserne, især over Middelhavet, er vokset. Det øger presset på anvendelsen af metoder som "push-back" ved grænserne eller oprettelse af flygtningecentre i eksempelvis Albanien (Italien) og Rwanda (Storbritannien) for at afskrække migranter fra at krydse Middelhavet.

Ja, vi presses i EU og Europa af migrantstrømmen, og det skal vi gøre noget ved, men vi må ikke tabe vores værdier i denne proces

Kim Valentin
MF (V)

Europa har i de seneste årtier været det sted i verden, der bedst har behandlet flygtninge og migranter, også illegale. Der er nu en træthed i den europæiske befolkning, hvilket er forståeligt.

Vi kan ikke løse verdens flygtningeproblemer alene i EU. Men vi må heller ikke tabe vores humanitære indsats og de fundamentale menneskerettigheder på gulvet. Derfor er løsningen en hård grænse mod syd i EU – vel at mærke en grænse, der håndhæves med styrke og hurtighed, uden at EU’s humane ansigt går tabt.

Vi skal huske, at det har taget os flere hundrede år at nå hertil.

Grænser er effektive

Ja, vi presses i EU og Europa af migrantstrømmen, og det skal vi gøre noget ved, men vi må ikke tabe vores værdier i denne proces. Desværre ser jeg dette ske i det sydlige Europa.

Derfor er det afgørende, at vi styrker beskyttelsen af vores ydre grænser bedre og mere effektivt. I 2023 nåede antallet af migranter, der kom til EU, op på næsten 380.000. Det er det højeste tal siden 2016. På den baggrund er der nu vedtaget en ny asyl- og migrationspagt i EU, som strammer reglerne for asylbehandling og tilbageholdelse – men det skal gøres på en ordentlig måde.

Læs også

De nye regler kræver blandt andet, at vi effektivt screener alle, der kommer til EU ved grænserne, så vi hurtigt kan afgøre, hvem der har behov for beskyttelse, og hvem der skal sendes tilbage. Det er positivt.

Men for at kunne bremse migranttilstrømningen mere effektivt er vi nødt til at styrke beskyttelsen af vores ydre grænser og gøre det mindre attraktivt for migranter at risikere livet ved at krydse Middelhavet på vej mod EU.

Gøre Afrika attraktivt

En hård grænse kan opnås ved, at vi forstærker den fælles grænse- og kystvagt uden metoder som "push-back" samt ved at oprette asylcentre uden for EU – ja, men det skal ske på en ordentlig måde.

Jeg er positiv over for den nye asyl- og migrationspagt – men det er vigtigt at anerkende, at den nye lovgivning ikke er en mirakelkur

Kim Valentin
MF (V)

Samtidig er det derfor afgørende, at vi styrker økonomierne i primært de afrikanske lande, ved at forbedre handelsrelationerne med EU-landene, så folk i højere grad ønsker at blive i deres hjemlande frem for at søge mod Europa. Det kunne også være en "grønt kort"-ordning, som i praksis er det, Danmark vil gøre, når der kommer arbejdskraft fra Indien, Filippinerne og andre sikre lande til vores sundhedsvæsen og ældreservice.

Derudover indeholder den nye EU-lovgivning også en solidaritetspagt, der forpligter EU-landene til at samarbejde om at aflaste de lande, der modtager flest flygtninge. Det kan ske ved at modtage flygtninge eller ved at yde økonomisk støtte.

Derfor er det også ærgerligt at se Italien placere sit asylcenter i Albanien på en måde, så det potentielt og helt usolidarisk fører mange nye illegale migranter ind i Europa. Det vil skabe behov for hegn og bevogtning i den del af Balkanlandene.

Ingen mirakelkur

Danmark har, modsat de fleste andre EU-lande, en særlig position på grund af vores retsforbehold, hvilket giver os friheden til selv at vælge, hvilke dele af aftalen vi vil implementere.

Vores retsforbehold giver os mulighed for at tilpasse vores engagement på den måde, der bedst afspejler vores egne interesser og danske værdier.

Læs også

Jeg er positiv over for den nye asyl- og migrationspagt – men det er vigtigt at anerkende, at den nye lovgivning ikke er en mirakelkur. Den er langt fra perfekt, og det er også derfor, yderligere indsatser er nødvendige. Men aftalen er et skridt fremad i håndteringen af udfordringen.

Vi skal fortsætte arbejdet med at forbedre asylpolitikken og sikre, at den afspejler vores fælles værdier om respekt for menneskerettigheder, solidaritet og ansvarlighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Valentin

MF (V), landsformand, Liberalt Oplysningsforbund, adm. direktør, Finanshuset i Fredensborg
cand.polit. (Københavns Uni. 1990)

0:000:00