Handicappede
Antallet af klagesager over manglende praktisk hjælp og ledsagelse er vokset markant. På et år er tallet fordoblet. (Foto: colourbox.com)

Klager over handicaphjælp fordoblet

19. april 2012 kl. 11:15
KLAGEBOOM: Markant flere klager over kommuners handicaphjælp til De Sociale Nævn, viser nye tal. Dårlig økonomi får kommuner til at reducere hjælpen, mener Dansk Handicap Forbund. Kontroversiel lov, der er på vej, vil ifølge ekspert få antallet af klagesager til at vokse endnu mere.
| Flere

Mit indtryk fra de mange borgerhenvendelser, jeg får, er, at udviklingen skyldes nedskæringer i kommunerne, og at mange borgere oplever at få frataget hjælp, de før var berettiget til.
Stine Brix (EL)
Handicapordfører
Flere og flere handicappede vil ikke finde sig i, at kommuner fjerner eller mindsker støtten til praktisk hjælp eller ledsagelse til f.eks. sociale aktiviteter.

Der har således ifølge nye tal fra Ankestyrelsen været en eksplosion i antallet af klagesager, der er fordoblet fra 2010 til 2011, hvor 1.609 sager nåede De Sociale Nævns bord.

Den udvikling nikker formanden for Dansk Handicap Forbund, Susanne Olsen, genkendende til.

"Vi oplever, at kommunerne især sidste år som følge af dårlig økonomi prøver grænser af for, hvor langt de kan presse servicen ned. Økonomiske hensyn kommer ofte før faglige hensyn i kommunerne. Statistikken er kun toppen af isbjerget. Mange mennesker magter ikke kampen," siger hun og fortsætter:

"Når hjælpen bliver fjernet, får livskvaliteten et hak nedad, og der er risiko for større ensomhed."

I 2010 brugte kommuner 29,6 mia. kr. på voksenhandicappede og udsatte grupper. Og i 2012 har kommuner annonceret besparelser på 400 mio. kr. på området.
 

 

Kilde: Ankestyrelsen

Usikkerhed om retspraksis
Også Enhedslistens socialordfører, Stine Brix, er "dybt betænkelig" ved udviklingen i antallet af klagesager.

"Mit indtryk er fra de mange borgerhenvendelser, jeg får, at udviklingen skyldes nedskæringer i kommunerne, og at mange borgere oplever at få frataget hjælp, de før var berettiget til," siger hun.

Ifølge professor og ekspert i socialret Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet, er mange klagesager problematiske, fordi det viser usikkerhed om retspraksis i kommunerne.

"Mit gæt er, at kommunernes praksis har været for restriktiv, og derfor har borgerne simpelthen ikke fået den hjælp, de har ret til," siger hun.

Mere fokus giver flere klager
Nedskæringer på handicapområdet har haft stor bevågenhed i flere år. Og det mener Konservatives socialordfører, Tom Behnke, kan være en af årsagerne til stigningen i antallet af klagesager.

"Folk er mere bevidste om muligheden for at klage, og derfor går flere den vej. Jeg udelukker dog ikke, at kommunernes økonomiske situation har spillet en større rolle i udviklingen af klagesager, end det bør gøre," pointerer han.

Af de klagesager, som De Sociale Nævn behandlede i 2011, blev godt 55 procent af kommuners afgørelser stadsfæstet, mens godt 13,5 procent - eller 217 stk. - blev ophævet eller omstødt.

"217 omgjorte sager er mange. Derfor er det godt, vi har Ankestyrelsen til at holde kommunerne på ret spor. Kommunerne bør efter tabte sager rette hurtigt op på sin praksis," siger han.

Han bakkes op af Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro.

Nemmere for kommuner
Tom Behnke peger i den forbindelse på et lovforslag om at mere præcise økonomiske og faglige hensyn skal tages med i kommunernes afgørelser, og at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer.

"Ved at lovfæste retspraksis, der er fastsat af Ankestyrelsen, bliver det nemmere for kommuner at navigere, når de skal afgøre handicapsager. Det skal være helt klart, at man kan vælge den billigste løsning," slår han fast.

Lovforslaget blev førstebehandlet i Folketingssalen i tirsdags, hvor der var bred opbakning fra partierne til lovforslaget. Kun Enhedslisten siger nej til lovforslaget.

Flere klagesager i fremtiden
Kirsten Ketscher påpeger, at det ofte er næsten "umuligt at vurdere to indsatser rent økonomisk på det specialiserede område over for hinanden".

"Idéen stammer fra sundhedsområdet, hvor man kan finde to ens præparater til forskellig pris. På eksempelvis anbringelsesområdet, hvor det drejer sig om et langt forløb, vil længden af et forløb for eksempel afhænge af bostedets kvalitet," siger hun og fortsætter:

"Det er komplekse sager, der ikke er egnet til denne type af instrukser. Man inviterer til, at økonomien bliver vægtet højere end det faglige, fordi man simpelthen ikke kan vurdere indsatser økonomisk på en enkel måde."

På den baggrund vurderer Kirsten Ketscher, at man i fremtiden vil opleve "langt flere klagesager fra handicappede, fordi kommuner på grund af deres dårlige økonomi vil forsøge at revisitere folk til billigere tilbud".

Men sådan ser Socialdemokraternes socialordfører, Maja Panduro, ikke lovændringen, som hendes parti ellers var imod før valget.

"Faktisk polstrer vi borgernes retssikkerhed ved, at vi blandt andet - modsat den tidligere regerings udspil - i formålsparagraffen fremhæver, at økonomiske hensyn aldrig må vægtes højere end de faglige. Det her er ingen fribillet for kommuner," siger hun.

Kontroversiel lov
Den nye lov bliver af mange opfattet som kontroversiel. Lovforslaget om præcisering af reglerne er undfanget af den tidligere VK-regering i forbindelse med økonomiaftalen med kommunerne i 2011.

Dengang mødte "præciseringen" stor modstand hos de nuværende regeringspartier, der frygtede, at kommunaløkonomiske hensyn ville blive vægtet over faglige hensyn, og at retssikkerheden ville blive udhulet. Men nu har piben fået en anden lyd.

"Vi er optaget af at overholde aftaler," lød det blandt andet fra Maja Panduro under førstebehandlingen i tirsdags.

Desuden påpegede social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) under behandlingen af lovforslaget, at man ville "holde et skarpt øje med udviklingen på området efter lovændringen", der også blandt andet lægger op til større refusion ved store børnefamilier og en juridisk styrkelse af de sociale nævn.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formanden for KL's social- og sundhedsudvalg, Anny Winther.


Kilde: Ankestyrelsen

 
Altinget | Social

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget.dk er en uafhængig, journalistisk netavis, der skriver om dansk og international politik. Bestil Altinget.dks gratis daglige overblik her.

God fornøjelse,
Mvh. Rasmus Nielsen, chefredaktør
Email:
Kære læser,

Du er blevet opmærksom på en artikel fra Altinget.dk gennem Infomedia.

Hvis du er abonnent hos Altinget.dk og er logget ind med emailadresse og kode, kommer du direkte ind på den artikel, du har ønsket at se. Glemt kode - klik her.

Hvis du ikke er abonnent, kan du hurtigt og nemt bestille et gratis og uforpligtende prøveabonnement her.

God fornøjelse.

KORT NYT:
NAVNENYT:
Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad 24. april
Berlingske
Berlingske 23. april
Politiken Sort pil Læs mere
Enhedslisten
Enhedslisten 24. april
Socialdemokraterne
Socialdemokraterne 23. april
Socialdemokraterne
Socialdemokraterne 23. april
Sort pil Læs mere
Morten Uhrskov Jensen 23. april
Mandag Morgen - blogs 23. april
Socialistisk Arbejderavis 23. april
Sort pil Læs mere
Rune Kristensen (K) 22. april
Morten Dreyer (DF) 22. april
Morten Dreyer (DF) 22. april
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK