Rosenvinge: Løbeliste-Lars og medløberne

Et sted i Statsministeriet er der sandsynligvis en liste over statsministerens medløbere. For det er ganske vist, at statsminister Lars Løkke Rasmussen inviterer relevante personer til Marienborg for at løbe med sig ved søen, hvorefter der er fællesmorgenmad.

Ingen siger nej til en sådan invitation. For hvem vil ikke gerne tale med statsministeren og drikke kaffe i svedigt løbetøj? Der er ikke mulighed for omklædning! Damernes mascara hænger og pæreformede mandekroppe må vise sig i stram lycra.

Det sker tidligt om morgenen, for statsministeren kan hidkalde sine løbevenner uden for almindelig kontortid. Flokken varierer i størrelse og sammensætning, men er altid nøje sammensat. Jeg forestiller mig, at en betroet medarbejder lægger løberne i regneark.

Kolonne 1 viser navn, kolonne 2 viser titel, kolonne 3 viser kontakt, kolonne 4 viser løbedato og kolonne 5 er bred, så der er plads til noter.

Statsministeren er næppe skødesløs med sine løbeinvitationer. Jeg tror heller ikke, at han tager hensyn til eventuelt helbredsmæssige udfordringer. Pinligt kan det derfor være, hvis man ikke er en veltrænet triatlon-fætter og sakker bagud, så den PET-agent, som har ansvaret for bagtroppen, føler sig alarmerende langt væk fra den PET-agent, som har ansvaret for fortroppen.

Statsministeren lægger tempoet. Han ser sig ikke tilbage. Men en kæde er aldrig stærkere end sit svageste led, så flokken flytter sig ikke hurtigere fremad end de langsomste evner.

Hvis det var mig der blev inviteret på løbetur, så ville jeg gøre det, selvom jeg ellers kun løber, når jeg skal nå bussen. Jeg ville gøre det, og jeg ville blive til grin. Jeg ville gøre det, og jeg ville ligge brak i dage derefter, fordi det ville værke i knæ og ryg.

Så ville jeg ligge der og forestille mig et andet scenarie. Et scenarie, hvor vi på perlegruset foran Marienborg ruller hver vores yogamåtte ud for at lave et par solhilsner. Så kan vi se, om statsministeren kan nå sin storetå.

Én ting har vi tilfælles. Vi trækker vejret. Fra måttens begrænsede handlingsrum mærker vi fødderne have kontakt med underlaget og fornemmelsen af at være til stede i verden med alt hvad det indebærer af taknemmelighed og ydmyghed. Sikke en samtale vi efterfølgende kunne få over morgenmaden i de fine gemakker.

I forne tider var jagten magtelistens foretrukne aktivitet som påskud for at mødes. Der findes talrige malerier og andre skildringer af disse møder i naturen. Jagten er stadig populær i visse kredse. Jagt kan være en ædel beskæftigelse, der handler om opmærksomhed, tålmodighed, koncentration, teknik og samarbejde. Andre gange er aktiviteten en nøje orkesteret klapjagt. Sammen nedlægger vi byttet og viser vores herremagt.

Det vigtige er, at de vigtige mødes og taler sammen om de vigtige ting. Hvis ikke i skoven til jagt, hvis ikke ved søen til løb, så i operaen for samtale i pausen, eller på golfbanen for samtale mellem hullerne.

Det vigtige er, at de vigtige mødes. Ikke bare ved en sø i Nordkøbenhavn. Ikke bare til Venstres landsmøde i Herning i weekenden. Også i Europa, New York og Marrakech.

Fra New York udtalte FN's William Lacy Swing forleden (11. november 2016), at der aktuelt er 244 millioner immigranter, hvilket ville udgøre verdens sjettestørste land.

Fra Marrekech, hvor klimakonferencen COP22 blev afholdt, lød meldingen, at der i 2050 skønnes at være 250 millioner mennesker i bevægelse på grund af klimaforandring.

---
Line Rosenvinge er kunstfaglig debattør og skribent, og hun har som regel en fod i kunsten og kulturen, men tænker også gerne højt om samfundsudvikling og -afvikling.