Kommercielle radiokanaler i Sverige får en stærkere stemme

MEDIELOVGIVNING: Den svenske regering ønsker at styrke kommercielle radioers position. Den har derfor udarbejdet en række lovændringer.

Foto: Colourbox

Af Per-Anders Sjögren 

De kommercielle radioer i Sverige skal have en styrket position.

”Målet er at åbne markedet og få flere aktører. Vi ønsker en mangfoldighed af stærke stemmer og medier,” sagde kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke (Miljøpartiet), da hun præsenterede forslaget i et notat fra Kulturministeriet.

De nuværende tilladelser til analog kommerciel radio udløber 31. juli 2018. Ifølge notatet er det derfor hensigtsmæssigt at overveje ændringer i de regler, der påvirker radiokanalernes forudsætninger for den kommende periode.

Et af de lovforslag, der er blevet fremsat, er at reglerne for radio- og tv-områder skal være enklere og ikke tage højde for de lokale forhold, men i stedet tage hensyn til konkurrencen og mangfoldigheden af kanaler. Desuden skal de nye regler indføres for at forhindre, at en operatør kan få for stor indflydelse og dermed hæmme konkurrencen.

De nye regler er planlagt til at træde i kraft 1. juli 2017.

Denne artikel er oversat fra svensk. Den er publiceret første gang på Altinget.se 14. juli 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00