Overblik: Sådan skal politikerne lønnes

Mandag præsenterede Vederlagskommissionen sit bud på, hvordan løn, tillæg, pension og andre goder til ministre, folketingsmedlemmer, regionsformænd og borgmestre skal se ud. 

Kommissionen anbefaler overordnet et lønhop til politikerne, mens der skæres i pensionen. 

Folketingspolitikerne modtager nu omkring 625.000 kroner. Det beløb bør hæves til 869.617 kroner, lyder anbefalingen. For ministre gælder det, at vederlaget skal hæves til mellem 1.390.931 kroner og 1.799.654 kroner.

Se skema nederst. 

Vederlag
Kommissionen anbefaler, at vederlaget for hvervet som borgmester, regionsrådsformand, folketingsmedlem og minister hæves. Det skal ske for "at tage højde for den lønudvikling, der har været i samfundet i almindelighed de seneste 20-30 år, herunder for de offentlige chefer og ledende embedsmænd, som politikernes vederlag historisk set har været koblet til."

• Vederlaget til borgmestre hæves afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem 694.834 kr. og 1.218.351 kr. Vederlagsstigningerne, der udgør 30,5 pct., svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmestervederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994.
• Vederlaget til regionsrådsformænd hæves til 1.087.143 kr. Vederlagsstigningen, der udgør 30,5 pct., svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i vederlaget til amtsborgmestre og senere regionsrådsformænd siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994.
• Vederlaget til ministre hæves til mellem 1.390.931 kr. og 1.799.654 kr. svarende til gennemsnitslønnen for statslige chefer i lønrammerne 41 og 42+ inkl. tillæg og variable ydelser eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag samt medregnet en reduktion af vederlaget på 5 pct.
• Vederlaget til folketingsmedlemmer hæves til 869.617 kr. svarende til gennemsnitslønnen for statslige chefer i lønramme 38 inkl. tillæg og variable ydelser eksklusive ferierelaterede ydelser og pensionsbidrag.
• Vederlaget til Folketingets formand hæves til 1.799.654 kr. svarende til statsministerens vederlag.

Hidtil har folketingsmedlemmer og ministre modtaget et skattefrit omkostningstillæg, der 1. april 2015 årligt udgør 60.103 kr. "Kommissionen finder, at begrundelsen for tillægget i det væsentligste er faldet bort, og anbefaler derfor at fjerne omkostningstillægget," lyder det i rapporten. 

Eftervederlag
Kommissionen anbefaler, at der fortsat ydes eftervederlag i en begrænset periode, når en borgmester, en regionsrådsformand, et folketingsmedlem eller en minister fratræder det politiske hverv.

Kommissionen foreslår følgende ordning for eftervederlag:

• Borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer kan højest modtage eftervederlag svarende til et års vederlag. Ministre kan højest modtage eftervederlag svarende til to års vederlag.
• Der ydes som minimum eftervederlag svarende til seks måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optjenes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv inden for en fireårig periode.
• Der ydes som det klare udgangspunkt ikke eftervederlag, hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode.
• Eftervederlag nedsættes med vederlag for et andet politisk fuldtidshverv.
• Der sker ikke herudover modregning i eftervederlag af anden indkomst. For ministre modregnes dog indtægter fra andre offentlige hverv i eftervederlag, der ydes efter et år.

Pension
Kommissionen anbefaler, at der sker en fuldstændig omlægning af politikernes pensionsordninger. 

Kommissionen foreslår: 

• Pensionsbidragsprocent for borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmedlemmer
  på 17,42 pct., svarende til det uvægtede gennemsnit af pensionsbidraget for
  akademikere i henholdsvis staten og kommunerne.
• Pensionsbidragsprocent for ministre på 25 pct. i lighed med særlige stillingskategorier
  med typisk korte ansættelsesforhold og omtrent svarende til den vægtede beregnede
  bidragsprocent af departementschefers tjenestemands- og arbejdsmarkedspension.
• Der optjenes alene pension af vederlaget for de politiske hverv.
• Indholdet af pensionsdækningen følger pensionsbeskatningsloven. 

Læs hele Vederlagskommissionens rapport her.

Det er dog ikke en enig kommssionen, som fremlægger forslaget. Kommissionesmedlem Jes Lunde har afgivet en mindretalsudtalelse, hvor det blandt andet fremgår, at han ikke støtter lønstigningen.

Anm.: Alle opgørelser af vederlæggelsen er i april 2015-niveau og ekskl. ferierelaterede ydelser. Det anbefalede vederlagsniveau til ministre og folketingsmedlemmer er beregnet på baggrund af udtræk fra forhandlingsdatabasen 2. kvartal 2014. Folketingets formand indgår i tabellen sammen med statsministeren, hvilket indikerer, at Folketingets formand i udgangspunktet har samme vederlags-, eftervederlags- og pensionsvilkår som statsministeren. Folketingets formand har dog typisk en længere sammenhængende funktionstid end statsministeren, hvorfor eftervederlags- og pensionsværdierne ikke er retvisende for Folketingets formand. I parentes fremgår ministrenes vederlæggelse eksklusive den midlertidige 5 pct. nedsættelse, som er forlænget til og med 2019, jf. lov nr. 743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
1) Folketingsmedlemmers og ministres skattefrie omkostningstillæg er for Vederlagskommissionen blevet opgjort til en bruttoværdi på 137.000 kr. 2) Værdien af borgmestres og regionsrådsformænds vederlagte hverv er opgjort som årlig optjening på baggrund af den gennemsnitlige årlige indkomst fra disse hverv.
3) Værdien af politikernes pensionsordninger er aktuarmæssigt opgjort til en ’ækvivalent årlig præmie’ på baggrund af en diskonteringsrente på 2,58 pct. For ministre antages i den nuværende ordning samtidig optjening af folketingspension.

Kilde: Vederlagskommissionens rapport.