Kommunal støtte til teatre havner hos Skat

En ny tolkning af reglerne hos Skat tvinger i stigende grad en lang række egnsteatre og små storbyteatre til at betale skat af blandt andet den kulturstøtte, de modtager fra kommunerne.

Dermed ryger den offentlige støtte, der er betalt af skatteborgerne og ellers var tiltænkt kulturelle aktiviteter, direkte tilbage til statskassen.

”Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det virker helt skørt, at de penge, som vi giver fra kommunen til kulturelle aktiviteter, nu ryger direkte tilbage i statskassen,” siger Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), til Altinget.

Det giver ingen mening
Også Gitta Malling, der er formand for Teatrenes Interesseorganisation (TIO) er stærkt kritisk. Hun kalder den nye praksis for ”meget problematisk for hele kultur-Danmark”.

Det virker helt skørt, at de penge, som vi giver fra kommunen til kulturelle aktiviteter, nu ryger direkte tilbage i statskassen.

Carl Christian Ebbesen (DF)
Kultur- og fritidsborgmester i København

”Som reglerne tolkes nu, giver man offentlige, kommunale tilskud fra én kasse og kræver altså samtidig penge retur til statskassen. Det giver jo ikke nogen mening, at vi skal betale pengene tilbage igen,” siger hun.

Reelt betyder den nye tolkning af reglerne, at de mindre teatre pålægges nye, administrative byrder og udgifter til revisorer for at kunne betale skat til statskassen af de offentlige midler, de ellers har modtaget til kulturaktiviter.

Almennyttigt eller erhvervsmæssig
Den nye tolkning af reglerne i Skat betyder, at egnsteatre og små storbyteatre skal til at betale skat af det eventuelle overskud, de vil overføre til næste års budget. Det skal ses i sammenhæng med en skatteteknisk vurdering af, hvad der er almennyttigt formål, og hvad der er erhvervsmæssig virksomhed.

I scenekunstlovens kriterier for at få støtte til teatre er der nemlig et krav om, at der skal være tale om et professionelt teater. Problemet er nu, at Skat som et led i den nye praksisændring sætter lighedstegn mellem professionel og skattepligtig erhvervsvirksomhed.

”I henhold til scenekunstloven skal vi jo skrive, at vi er professionelle – men i den sammenhæng handler det jo om det det kunstneriske niveau og kvaliteten af kunsten,” siger TIO-formand Gitta Malling.

Hidtil har teatrene, også rent skattemæssigt, været anset som almennyttige, ikke-kommercielle fortagender til gavn for borgerne.

Absurd forskelsbehandling
Den skattemæssige praksisændring medfører samtidig en forskelsbehandling mellem de små og mellemstore teatre og de store statsligt støttede teatre som eksempelvis landsdelsscenerne, der ikke skal betale skat.

”Det er en klar forskelsbehandling i forhold til de større teatre, og det er jo helt absurd. Jeg vil opfordre regeringen til at få stoppet det her. Ud over forskelsbehandlingen er der jo også tale om en kæmpe administrativ byrde for eksempelvis de små storbyteatre,” siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

TIO-formand Gitta Malling supplerer:

”Selvfølgelig skal vi overholde lovgivningen, men i den forbindelse er det en meget væsentlig pointe, at alle egnsteatre og små storbyteatre er organiseret sådan, at der ikke går penge tilbage til privatpersoner. Vi taler om almennyttige formål, hvor vi laver kultur for kommunerne, for byerne og for befolkningen.”

Opfordring til lovændring
Både kulturborgmesteren og teatrenes formand påpeger, at sagen burde kunne løses i lovgivningen ved eksempelvis at præcisere i scenekunstloven, at der er tale om en almennyttig aktivitetet – eller ved at præcisere i skattelovgivningen, at teatrene skal være friholdt for skat, ligesom bl.a. museerne er det.

Teatrenes Interesseorganisation har tidligere henvendt sig til kulturminister Bertel Haarder (V) om problemet.

”Vi skal derfor bede kulturministeren tilkendegive, hvorvidt det er tilsigtet, at man pålægger teatrene store administrationsmæssige byrder for, at de kan betale dele af deres tilskud tilbage i form af skat, i stedet for at hele tilskuddet kan bruges til teatrets almennyttige kernevirksomhed – at lave teater?” lyder det i brevet til Bertel Haarder.

Skats praksisændring er endnu ikke gennemført konsekvent i hele landet, men teatrene frygter, at det blot er et spørgsmål om tid.

”Der er kommet mange flere sager, siden Skat har fået øjnene op for det her,” siger Gitta Malling.