Kommunale klynger overtager tilsyn med anbringelser

Det skal være slut med, at det er den enkelte kommune, der godkender og samtidig fører tilsyn med børn anbragt uden for hjemmet.

I stedet vil regeringen med social- og integrationsordfører Karen Hækkerup (S) i front oprette tværkommunale tilsynsmyndigheder. De såkaldte klynger bliver kommunalt uafhængige, men der vil dog være repræsentanter for kommunerne i bestyrelserne.

Det erfarer Altinget | Social & Forebyggelse.

Den nye klyngestruktur bliver et centralt element i den godkendelses- og tilsynsreform, som ministeren har annonceret ville komme og har været undervejs i mere end et halvt år.

Regeringen ville oprindeligt have præsenteret reformen for offentligheden i dag, fredag, men urolighederne i Vollsmose kom på tværs af de planer. I stedet forventes det, at reformen vil blive endelig præsenteret i starten af næste uge.

Kampplads
De seneste par år er en række uhyggelige sager om misrøgt og misbrug af børn og unge dukket op til overfladen, mens historier om kommunale fejl og dårligt tilsyn næsten har været lige så hyppige.

Derfor har det længe ligget i kortene, at tilsynet med anbragte børn og unge, som kommunerne fik efter kommunalreformen i 2007, på den ene eller anden måde skulle omstruktureres.

Forslagene til en ny tilsynsstruktur har været forskellige. Derfor bliver udfordringen for regeringen at indrette de nye tilsynsenheder, så man enten kan få den borgerlige opposition eller Enhedslisten med i et forlig.

I den forbindelse har De Konservative blandt andet foreslået at tage tilsynene fra kommuner og give det til en central myndighed under Socialstyrelsen. Regeringspartierne har derimod ikke ville lægge sig fast på en ny struktur, mens deres parlamentariske grundlag, Enhedslisten, har støttet et statsligt tilsynsorgan.

Anden halvdel af reformen bliver en godkendelsesdel. Her har Karen Hækkerup tidligere talt om, at ministeriet arbejdede med et en form for certificerings-ordning, hvor hver enkelte botilbud eller plejefamilie skal leve op til specifikke kriterier.

Klar, statslig lovgivning
Karen Kildedal, der forsker i anbringelser ved Aalborg Universitet, er positiv over for en klyngestruktur.

"I dag er der 98 kongeriger, som gør, hvad de vil. I de nye enheder bør staten lovgive på områder, som den normalt holder sig fra. Staten skal sikre, at de forskellige enheder ikke udvikler sig forskelligt - f.eks. ved at have et samspil med Socialstyrelsen," siger hun til Altinget | Social & Forebyggelse.

Ifølge hende skal en centralisering af opgaverne sikre ensliggørelse af kvaliteten af tilsynene, der samtidig skal baseres på viden.

"For at det kan lykkes, skal man sikre, at forskning og viden går direkte ned i sådanne specialenheder. Det gør man ved, at organiseringen af arbejdet er skrevet direkte og detaljeret ind i lovgivningen," fastslår hun.

Armslængde
Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet, kalder udsigten til, at nye tværkommunelle myndigheder skal føre tilsyn med anbragte børn og unge for "lovende".

"Vi er ligeglade med, om tilsynene ligger i en klyngestruktur, regionerne eller staten - det er voksensnak. Børnene skal have en fornemmelse af, at tilsynspersonen ikke er farvet af, at vedkommende er kollega med en eller anden fra kommunen," siger hun og slår fast, at enhederne bør være fuldstændig uafhængige af kommunerne.

Størrelsen af de nye enheder bliver ifølge Lisbeth Zornig Andersen afgørende.

"Enhederne skal have en vis størrelse, for at de giver mening og kan benytte sig af stordrift og ensartethed. Jo større de er, jo mere ensartede metoder bliver de nødt til at bruge over for de enkelte kommuner," siger hun.

Det forventes, at den samlede godkendelses- og tilsynsreform bliver præsenteret i starten af næste uge.