Kommunalreformen – godt eller skidt? Det mener Altingets læsere

Klare fordele

Af Åge Weigelt

Som borger i en mindre kommune, Favrskov, har reformen indebåret klare fordele, især på det administrative område.
Favrskov er en fusion af 3½ mindre kommuner med ca. 10.000 indbyggere hver. Den blev kreeret primært af Thorkild Simonsen, fhv. borgmester og indenrigsminister.

De små kommuner kunne ikke have tilstrækkelig ekspertise på alle administrative områder, og selv om de arbejdede fint sammen, er der blevet større sammenhæng i ydelserne efter reformen.
Da kommunerne før hver især var ca. lige store, kan man ikke sige, at en enkelt kommune har opslugt de øvrige. Politikerne har efter min opfattelse også været gode til at dele sol og vind lige.
Nærdemokratiet er ikke forsvundet. Det skyldes både politikerne selv og en årvågen lokal presse.

SKAT skal tilbage til de større kommuner – især inddrivelsen, hvor SKAT taber enorme summer.

Gyda Kongsted

Hvis man skeler til Regionspotentialet, viser dette en samlet mulig driftsoptimering for sundhedsvæsenet i 2015 på 12,266 mia. kr., hvis de fire andre regioner var lige så effektive som Region Syddanmark!

Tommy Jensen

På det regionale plan savner jeg heller ikke amterne, da vi har en fint ledet region med Bent Hansen i spidsen. Der er naturligvis langt fra Thyborøn i vest til Samsø i øst, men også her synes jeg, at politikerne har haft fokus på helheden, både når det gælder sundhedsvæsenet og andre områder.

-----

Digitalisering er fint, men der skal også være mulighed for at tale med et menneske, når man bliver i tvivl.

Marianne Juhl Henriksen

Service er en by i Rusland

Af Gyda Kongsted

Et meget lille tillykke med de 10 år for Kommunalreformen – intentionerne har sikkert været gode.

Kommuner og regioner skal nedlægges og erstattes med de tidligere 24 amter med pligt til at samarbejde og udveksle erfaringer med borgernes velfærd i centrum.

Kommunerne er for små til ordentligt at kunne løse alle de opgaver, der er i dag er pålagt de nuværende 98 kommuner.

Sygehusene skal være selvstændige enheder med egen bestyrelse.

Kommunerne bruger penge på tant og fjas, som dyr kunst og dyre gulvtæpper med logo m.v. Samtidig sparer de på lovpligtige velfærdsydelser til gavn for borgerne, herunder især på ældreområdet.

Service er snart en by i Rusland, hvor alt i dag skal være digitalt uden menneskelig kontakt.

SKAT skal tilbage til de større kommuner – især inddrivelsen, hvor SKAT taber enorme summer – således at borgeren ved personlig henvendelse kan få kvalificerede svar på relevante skattespørgsmål uden at skulle ringe op flere gange med lange ventetider, fordi personalet er så specialiseret, at de ganske enkelt ikke kan svare på alle spørgsmål.

-----

Personlig erfaring

Af Mariann Juhl Henningsen

Forvaltningernes skarpe opdeling skaber usammenhæng i udsatte borgeres liv. Det ville være ønskværdigt med en familie-tovholder, eller en person som tovholder/koordinator, så man ikke skal have kontakt med så mange forskellige personer, som i nogle tilfælde modarbejder hinanden.

Systemkrav kommer ofte forud for løsningsorienteret og relevant støtte til den udsatte borger.

Kontakten til systemet er besværliggjort og afholder nogle borgere fra at søge hjælp, da det er for uoverskueligt.

I landkommunerne er der alt for stor afstand til de kommunale myndigheder, rent fysisk. Op til 75 km i Norddjurs kommune. Det er omkostningsfyldt for pensionisten og kontanthjælpsmodtageren at befordre sig til de kommunale kontorer.

Der er oprettet borgerservice tættere på folk i forhold til praktiske anliggender – det er en god ting.

Digitalisering er fint, men der skal også være mulighed for at tale med et menneske, når man bliver i tvivl. Igen er det afgørende, at man kan tilpasse sig systemets krav – ikke omvendt. At systemet skal tilpasses borgerne. Det mest krævende er ikke at bede om hjælp, men at man ofte er usikker på, om man har bedt om hjælp på den rigtige måde.

Der er nok at tage fat på, hvis man ønsker et mere borgervenligt kommunalt system.

-----

Langt bedre

Af Per Bo Grønbech

I de over 40 år, jeg har beskæftiget mig med politik, har jeg svært med at "se", at reformen ikke er langt, langt bedre - end det, som var før! A
t ingen tilsyneladende kunne/ville gøre noget ved København som hovedstad - det skal ingen klandres for i dag.

-----

Det er ikke størrelsen

Af Annette Hein

Det er jo egentlig ikke kommunens størrelse, som i sig selv indikerer, om denne er velfungerende.
I sidste instans er det politikere og embedsmænd. Udfører de arbejdet godt eller skidt?
Som borger forekommer 'styringen' ofte som en indbyrdes magtkamp mellem lederne; os, for hvem de egentlig er tjenere, må hænge på så godt, vi kan.

-----

Skabte Udkantsdanmark

Af Haakon Brandt

Det er helt klart , at kommunalreformen skabte alt for store kommuner ved ændringen i 2007. Der var fra regeringens side ingen styring af den store reform. Oprindeligt talte man om en minimunstørrelse på ca. 30.000 indb. i hver kommune, som den størrelse som ville være mest effektiv, og som også til gode så det lokale demokrati. Men sådan gik det ikke.

Man gav frihed til at forhandle kommunerne imellem og derfor blev kommunerne meget større end man havde som udgangspunkt. Og de nye store kommuner har centraliseret  fra den første dag, og dermed har man fået skabt  ”Udkantsdanmark”  i mange af de store kommuner.

Samtidig med de nye store kommuner blev der jo også pr. 1. januar gennemført en ændring  af politikredsene, så 52 politikredse blev reduceret til 12 store politikredse, og 82 retskredse blev reduceret til 24 nye store retskredse, og 13 statsamtskontorer blev reduceret til 5 store statskontorer. Disse store ændringer  har bevirket , at mange byer har mistet vigtige funktioner.

Når der nu tales om udflytning af statslige arbejdspladser, så er det kun en meget lille plaster på det store ”Sår” ,som den store strukturændring fra 2007 skabte. Og hvem var det som gik i spidsen for disse ændringer: Det var Lars Løkke Rasmussen med tilslutning fra Dansk Folkeparti .

-----

Arne Steen Jensen

Danmark er overadministreret. De fem områder, vi i dag kalder regioner, kan sagtens administrere Danmark.

-----

Præmaturt

Af Jørgen Meinby Pedersen

Det var alt for tidlig med den reform! Udviklingen har vist at kommunerne burde være mindst dobbelt så store, regionerne burde have bestået af kommunale representantante som andre udvalg og  opgaver burde ikke være flyttet til kommuner, men have fortsat i det nye fælles kommunale udvalg.

-----

Gadekæret

Af Ole Juul

I forhold til hvad der nok var sket, hvis man IKKE havde gennemført kommunalreformen, er det vel nogenlunde godt - med absolut plads til forbedringer. Men, partierne som har nøglen tager ikke fat, og ansvar.
Heldigvis flyttes offentlige arbejdspladser ud i landet, men det går for langsomt!
Ved landsbyens gadekær, er definitivt overdraget til Keld Heick!

-----

SKAT er et misfoster

Ole Elkaer

Det er vel meget godt med nogle større kommuner end de 271 der var før 2007. Men den offentlige sektor er nærmest undermineret. SKAT er et misforster, og hospitalerne lige så.
Kommunerne er i krig om hvorvidt der skal udlignes og hvor meget amtsvejene er splittet op mellem flere kommuner. Desuden er regionerne uoverskuelige.

----

Langt bedre!

Per Bo Grønbech

I de over 40 år, jeg har beskæftiget mig med politik, har jeg svært med at "se", at reformen ikke er langt, langt bedre - end det, som var før! At ingen tilsyneladende kunne/ville gøre noget ved København som hovedstad - skal ingen klandres for i dag.

-----

Hår i suppen

Af Tommy Jensen

Jeg synes ikke, de 10 år med strukturreformen har indfriet mine forventninger til effektivisering af kommunernes drift. Derimod har der været en klar forbedring på sundhedsområdet for så vidt angår den del, der hører til i Regionerne.

Der er sket en betydelig stigning i antal behandlede patienter til lavere udgift pr. patient; ligesom driftsudgifterne på hovedkonto 1 Sundhed i 2015 kun er ca. 6,2 mia. kr. større end i 2008, når man har PL-reguleret til 2015 priser – dette inkl. de ekstra tilførte midler til den særlige indsats mod kræftsygdomme.

Der er dog hår i suppen. Hvis man skeler til Regionspotentialet, viser dette en samlet mulig driftsoptimering for sundhedsvæsenet i 2015 på 12,266 mia. kr., hvis de fire andre regioner var lige så effektive som Region Syddanmark. Der er således alt for stor forskel på, hvordan regionerne forvalter de betroede talenter.

Regionernes udgifter til sundhed udgjorde i 2015 118,734 mia. kr. ud af det samlede budget på i alt 128,240 mia. kr.

^{Hvis landets andre 97 kommuner var lige så effektive som Frederiksberg, kunne der have været opnået en effektiviseringsgevinst på 29,168 mia. kr. i 2015. Foto: Brian Bergmann/Scanpix}

Trækker man en parallel over til kommunepotentialet, som viser effektiviseringsgevinsten, hvis alle kommuner var lige så udgiftseffektive som den bedst drevne. Frederiksberg Kommune tager laurbærrene hjem i 2015. Hvis de resterende 97 kommuner var lige så effektive som Frederiksberg, kunne der have været opnået en effektiviseringsgevinst på ikke mindre end 29,168 mia. kr. i 2015. Det svarer til en gennemsnitlig nedsættelse af kommunernes udskrivningsprocent med 3,2 procentpoint.

Som et kuriosum kan tilføjes, at alene for folkeskoleområdet andrager effektiviseringen en besparelse på udgiften til lærer- og pædagoglønninger i alt ca. 7 mia. kr. svarende til ca. 25 procent af det samlede kommunepotentiale!

Men hvad kan man forvente af en 10-årig? Enhver rejse starter med det første skridt; men retningen skal være fremad. Tak for ordet.

(Kilder: Danmarks Statistik, SIM og CEPOS notat 21-09-2016: Kommunepotentiale 2015.)

-----
Spar på pamperne

Af Brian Korsgaard

Afskaf regionerne. Det er de samme pampere der kom i regionsrådene som sad i amtsrådene. Og at Region Midtjylland tillades at bruge 100 mio. kr til projekt kulturby Århus, er så himmelråbende forkasteligt. Samtidigt med man må skære her og der i det nye "supersygehus". Så afskaf regionerne - i det mindste sparer vi pampernes honorar - og brug de sparede midler fra pamperne og overadministrationen til kerneydelserne.

-----

Monsterkommuner

Af Poul-Henning Laursen

Et ekspertudvalg fastslog før reformen, at de bedst drevne kommuner var dem med 20-50.000 indbyggere. Så lavede man en reform, der undtog København og Frederiksberg med hhv. 550.000 og 100.000 indbyggere og skabte monsterkommuner i store dele af det øvrige land.
I den nye Hjørring Kommune er der 90 kilometer fra den ene ende til den anden! Inden jeg skal på plejehjem, flytter jeg til en at de små kommuner, der er tilbage. Så kan jeg gå i Brugsen lørdag formiddag og træffe borgmesteren - eller i det mindste hans kone, hvis der er noget galt på plejehjemmet!