Kommuner beskyldes for misbrug af minifleksjob

Men både Dansk Arbejdsgiverforening og fagforbundet FOA kritiserer kommunerne for at misbruge ordningen til ren kassetænkning uden tanke på, hvor den enkelte kan gøre gavn og udnytte sin arbejdsevne bedst muligt.

Store besparelser for kommunerne
Før reformen af fleksjob trådte i kraft, skulle en fleksjobber arbejde mindst 12 timer om ugen. Den grænse er nu væk, og kommunerne kan spare op mod 70.000 kr. om året per person ved at ansætte langtidsledige fleksjobbere i minifleksjob på kun 3-5 timer om ugen, selvom personen er visiteret til at kunne arbejde langt flere timer.

Jo færre timer fleksjobberen er ansat, jo flere penge sparer kommunen. Det sker, fordi kommunen som arbejdsgiver kun skal betale løn for det antal timer, fleksjobberen rent faktisk arbejder, mens staten betaler 65 procent af fleksjobbernes løntilskud for de resterende timer op til fuld tid.

Derimod forsvinder statens tilskud til kommunens udgifter helt, hvis en fleksjobbber har været ledig i over 18 måneder.

Derfor arbejder en række kommuner som eksempelvis Randers, Silkeborg, Fredericia, Næstved og Haderslev åbent med at flytte hundredvis af langtidsledige fleksjobbere over i de nye minifleksjob.

Kommunerne tilbyder fleksjobberne som gratis arbejdskraft nogle få timer om ugen til eksempelvis plejehjem og daginstitutioner. På den måde får de ledige fleksjobbere lidt erhvervserfaring, og kommunerne sparer millioner.

Kommunerne har en økonomiske fordel i at sætte timetallet så lavt som overhovedet muligt, og det er ikke længere hensynet til arbejdsmarkedet eller den enkelte, der vejer tungest, men hensynet til kommunekassen.

Erik Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

DA bekymret for svækket arbejdsudbud
Men den praksis vækker kritik.

"Kommunerne har en økonomisk fordel i at sætte timetallet så lavt som overhovedet muligt, og det er ikke længere hensynet til arbejdsmarkedet eller den enkelte, der vejer tungest, men hensynet til kommunekassen," siger Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Hos de private arbejdsgivere er man bekymret for, at ordningen med de nye minifleksjob reducerer arbejdsudbuddet, hvilket er stik imod intentionerne med alle regeringens reformer af arbejdsmarkedet.

"Hvis man bruger minifleksjob helt ukritisk, så bliver arbejdsudbuddet mindre. Hele meningen med reformen var, at folk skulle have et incitament til at arbejde flere timer og så mange timer, som de kunne holde til. Men nu sker der det modsatte," siger Erik Simonsen.

FOA: Ren parkering af fleksjobbere
Også hos fagforbundet FOA, der organiserer flertallet af medarbejderne på landets plejehjem og daginstitutioner, er der kritik af kommunernes praksis.

Derfor har FOA skrevet et åbent brev til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som FOA har foretræde for om sagen den 4. december.

I brevet skriver FOA, at kommunerne generelt ikke sikrer, at der er en sammenhængende plan for den fleksjobansatte, som arbejdspladsen og medarbejderne kan forholde sig til.

"FOA kan frygte, at der alene er tale om parkering uden hensyn til den fleksjobansatte og kollegerne. Den enkelte fleksjobansatte kan ikke få en rimelig tilknytning til en arbejdsplads, når målet alene er "parkering på arbejdspladsen" af hensyn til kommunens økonomi," skriver FOA's næstformand Mona Striib.

Derfor foreslår FOA, at beskæftigelsesministeren iværksætter en undersøgelse af kommunernes praksis, og at de faglige organisationer i højere grad skal inddrages, når kommunerne ansætter fleksjobbere.

DA: Afskaf fleksjob-præmie
Hos DA mener man, at Mette Frederiksen hurtigst muligt skal få afskaffet den præmie på 25.000 kr., som både offentlige og private arbejdsgivere modtager, når de ansætter folk i de nye minifleksjob.

"Ministeren bør se at få afskaffet den præmie i en fart. Det er den omvendte verden at give virksomhederne en præmie for at ansætte folk i så få timer som muligt. Hele den politiske diskussion de seneste år har jo handlet om, hvordan vi kan få folk til at arbejde mere. Men nu præmierer vi både offentlige og private arbejdsgivere for at gøre det stik modsatte," siger Erik Simonsen.

Han peger desuden på, at kommunerne har så mange kasketter på omkring fleksjob som både myndighed, kontrollant og arbejdsgiver, at de reelt er inhabile. Derfor bør der ifølge DA skabes et mere troværdigt system.

"Man bør sikre, at kommunerne fra begyndelsen skal melde et timetal ud for den enkeltes arbejdsevne, når de visiterer folk til et fleksjob. Samtidig bør det være en anden instans end kommunen, der kontrollerer, at man reelt udnytter folks arbejdsevne. Det kunne være stikprøver fra Ankestyrelsen eller Arbejdsmarkedsstyrelsen i stedet," siger Erik Simonsen.

Kommuner: Kan have en god effekt
Hos kommunerne ser man imidlertid anderledes på sagen. Flere af dem erkender åbent, at man spekulerer i refusionen fra staten. Men samtidig er der også et klart socialt sigte, som kan vise sig at have en god effekt, lyder det fra kommunerne.

"Vi har en kæmpe gruppe af langtidsledige fleksjobbere. Dem vil vi sindssygt gerne have i gang. Vi ville ikke have råd til at lave denne indsats, hvis vi skulle ansætte dem på mange flere timer," sagde arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune Mogens Bak Hansen for nylig til Jyllands-Posten.

I Fredericia har kommunen en plan om at ansætte 100 langtidsledige fleksjobbere, hvilket vil give en kommunal besparelse på 4,5 mio. kr. næste år.

De 100 fleksjob indgår i en plan om at få folk i arbejde, der samlet set skal give en besparelse i Fredericia på 4,5 mio. kr. næste år.

Men arbejdsmarkedschefen afviser over for avisen, at der er tale om spekulation i refusionsordningerne.

"For mig er det ikke refusionsgymnastik. Det er klart, at det er med til at finansiere, at vi kan ansætte dem, men den gode effekt skulle gerne ligge i, at de kommer i gang på arbejdsmarkedet og får udviklet sig, så de kan komme op i tid og tage andre job," siger Mogens Bak Hansen til Jyllands-Posten.

Skeptisk minister
Altinget.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Men hun har ikke ønsket at stille op til et interview.

Hun har dog tidligere udtrykt skepsis over for kommunernes praksis, da Jyllands-Posten skrev om emnet i september måned.

"Det er ikke i orden, hvis der er kommuner, som opretter mange små fleksjob på et bestemt timetal uden hensyn til den enkeltes arbejdsevne," sagde Mette Frederiksen dengang.

Hun sagde dog ikke noget om, hvordan hun vil sikre, at det bliver undgået.

Allerede i august måned strammede Beskæftigelsesministeriet imidlertid ordningen en smule, da ministeriet i en ny bekendtgørelse slog fast, at det ikke længere er muligt for en arbejdsplads at ansætte flere minifleksjobbere i samme funktion, såfremt arbejdsevnen hos den pågældende er på over ti timer om ugen.

Det er endnu uvist, hvor regeringen vil finde pengene til de mange ansøgninger om minifleksjob, der udløser bonussen på 25.000 kr. Regeringen har kun afsat penge til 1.320 fleksjob-bonusser i 2013.

Men der bliver oprettet mange flere minifleksjob, end regeringen har forventet. Allerede i midten af juli måned havde Beskæftigelsesministeriet givet forhåndsgodkendelse til 1.367 ansøgninger om fleksjobbonus.