Kommuner brugte milliarder mindre på velfærd end planlagt i 2016

REGNSKAB: Kommunernes endelige regnskabstal for 2016 er lige på trapperne. Endnu en gang er der brugt betydeligt mindre på blandt andet ældreomsorg og botilbud, end årets budgetter lagde op til.

For sjette år i træk brugte kommunerne i 2016 milliarder mindre på blandt andet ældrepleje end budgetteret.
For sjette år i træk brugte kommunerne i 2016 milliarder mindre på blandt andet ældrepleje end budgetteret.Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Kim Rosenkilde

Budgetbisserne i Finansministeriet kan glæde sig over, at tiden med kommunale budgetoverskridelser synes endegyldigt forbi.

For sjette år i træk brugte kommunerne i 2016 flere milliarder kroner mindre på velfærd, end de lokale politikere havde planlagt med i årets budgetter.

Mindreforbruget spreder sig over en lang række velfærdsområder, hvorunder pleje og omsorg af ældre og handicappede, forskellige udgifter på dagtilbudsområdet og botilbud til handicappede tegner sig for nogle af de største enkeltposter.

Hertil kommer et mindreforbrug til administration på knap 400 millioner kroner.

Det viser en opgørelse, Altinget har lavet på baggrund af Danmarks Statistiks foreløbige kommunale regnskabstal for 2016.

Opgørelsen og de foreløbige tal skal tages med visse forbehold (jf. boks til højre), men tegner et nogenlunde klart billede af, hvordan den samlede kommunale økonomi har artet sig i 2016.

Hvordan de enkelte kommuner har klaret sig, vil den brede offentlighed først få fuldt overblik over, når Danmarks Statistik torsdag offentliggør de endelige kommunale regnskabstal for 2016.

Budgetlovens bivirkninger
For de fleste, som følger kommunernes økonomi, vil regnskabsresultatet for 2016 ikke komme som den store overraskelse.

At kommunerne bruger mindre, end de har budgetteret med, er det nye normale, siden den tidligere SRSF-regering i 2012 indførte budgetloven.

Med den stadfæstede Finansministeriet muligheden for at pålægge kommunerne bøder, hvis ikke de holder sig inden for de økonomiske rammer, der aftales mellem KL og regeringen.

Det har virket i en grad, så kommunerne i deres forbrug nu holder en vis sikkerhedsmargen til overliggeren i den aftalte ramme. Dermed er de år efter år endt ud med at bruge mindre på velfærd, end de reelt har fået lov til og for mange kommuners vedkommende også har råd til.

Kommuner har sorte tal på bundlinjen
(Overskud i mia. kr. når regnskab holdes over for budget)
2013 2014 2015 2016
6,9 2,2 3,0 2,8

(Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger)

Samtidig er kommunerne bekymret for hvad der vil ske, hvis ikke de lægger budgetter, der kommer helt op at snitte denne overligger.

For en finansminister vil det kunne ligne en invitation til at beskære rammen og dermed spare nogle penge, hvis kommunerne ikke engang forsøger at udnytte den fuldt ud.

Kombinationen af de to forhold er med til at skabe sorte tal på de kommunale bundlinjer og bidrager dermed til at øge mange kommuners i forvejen solide opsparinger.

Børn, ældre og handicappede
Ser man ned over de enkelte kommunale velfærdsområder, er det som før nævnt blandt andet inden for ældreomsorg, botilbud og på administration, at der er brugt færre penge, end budgetteret i 2016.

Der er tale om relativt udgiftstunge områder og et mindreforbrug på 400–500 millioner kroner svarende til mellem en og fem procent af de samlede udgifter til områderne.

På posten ’fælles formål’ til børn og unge svarer et mindreforbrug på en halv milliard dog til næsten en fjerdedel af de budgetterede udgifter. Posten dækker blandt andet over tilskud til privat pasning, sprogvurdering og søskendetilskud.

Som noget nyt fik kommunerne fra og med 2014 mulighed for at lægge omkring 0,5 procent af de samlede serviceudgifter i en ’generel reserve’. Det vil sige en reserve, som ikke er målrettet en konkret indsats, men ville kunne fordeles på tværs af sektorer hen over året.

Den mulighed har kommunerne de senere år udnyttet til at reservere omkring én milliard kroner årligt til uforudsete udgifter.

Tidligere opererede man med mere ’skjulte’ puljer, hvor mange kommuner bevidst overbudgetterede på visse områder for at kunne tage penge her fra i løbet af året, når der opstod uforudsete udgifter.

Mindre pleje, mere forebyggelse
Selvom kommunerne samlet set ser ud til at have brugt knap tre milliarder mindre end budgetteret i 2016, så er der en række områder, hvor kommunerne har sprængt deres budget.

Det gælder i høj grad på ældreområdet, hvor der er blevet brugt over en milliard kroner mere på forebyggende indsatser, end budgetteret.

En del af dette merforbrug kan i 2016 hænge sammen med, at kommuner har fået udbetalt midler fra den såkaldte værdighedsmilliard, som de ikke har nået at bruge i løbet af året.

Generelt bogføres værdighedsmilliarden dog uden at påvirke hverken budgetter eller regnskabstal. Det samme gjaldt for den tidligere ældremilliard, indtil den fra 2016 blev lagt ind under kommunernes samlede bloktilskud.

På ældreområdet synes der således at være en tendens til, at kommunerne år for år budgetterer med flere penge til forebyggende og rehabiliterende indsatser og færre til klassisk pleje og omsorg.

Den tendens forstærkes tilsyneladende i løbet af året, hvor der også sker en omprioritering fra pleje og omsorg til forebyggelse og rehabilitering.

Folkeskole koster mere end forventet
Også folkeskolen får som isoleret post flere ressourcer tildelt i løbet af året, end politikerne lægger op til ved budgetlægningen.

I 2016 er der brugt knap 500 millioner kroner mere på folkeskolen end budgetteret. I 2015 og 2014 var merforbruget på mellem 600 millioner og en lille milliard kroner.

I samme periode er der imidlertid brugt adskillige hundrede millioner mindre end budgetteret på specialskoler og SFO’er.

Også her tyder tallene således på, at der sker en vis grad af omfordeling mellem forskellige poster, hvor SFO’er og specialskoler i løbet af året afgiver økonomi til fordel for folkeskolen.

Begge dele giver god mening set i lyset af kommunernes generelle inklusionsdagsorden og folkeskolereformens længere skoledage.

Men det kan også kalde på egentlige analyser af, om tallene også afspejler, at folkeskolereformen har været dyrere end forventet, og om forældrebetaling til SFO i praksis er blevet en del af reformens finansiering.

Udgiftspres og urealistiske budgetter
Ifølge KL har mange kommuner de seneste år oplevet, at udgifterne på det specialiserede socialområde igen er begyndt at stige.

Også i 2016 synes der at være en tendens til, at kommunerne har haft svært ved at overholde budgetterne på området.

Både udgifter til forebyggende foranstaltninger over for udsatte børn og unge, opholdssteder, plejefamilier og hjælpemidler til handicappede er gået over budget med over 700 millioner kroner i 2016.

Budgetskred kan handle om flere ting. Noget kan skyldes, at udgifterne stiger uventet meget, og at det derfor ikke har været muligt at tage højde for dem ved budgetlægningen.

Alternativt kan et budgetskred også være udtryk for, at man har lagt et urealistisk stramt budget på området.

Ser man på forebyggende foranstaltninger for børn og unge og til dels også plejefamilier, kan det ligne en kombination af begge dele.

Her budgetteres der år for år med lavere udgifter end det forudgående års faktiske forbrug. Men samtidig stiger de samlede udgifter også en smule.

Kommuners samlede budget- og regnskabsresultat
(Mia. kr. i 2017-priser korrigeret for opgaveændringer)
  2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Budget 237,4 241,7 244,1 246,4 244,8 243,5 241,2 241,3 241,5 242,2
Regnskab 241,8 244,2 250,7 248,2 238,6 237,9 238,3 238,9 239,9  

Kilde: Finansministeriet

Dokumentation

Kommunalt mindreforbrug

Siden 2011 har kommunerne været underlagt sanktioner, der skal sikre, at både deres budgetter og regnskaber holder sig inden for den såkaldte serviceramme, der aftales mellem en regering og KL ved de årlige økonomiforhandlinger.

Kommunerne har i de efterfølgende år haft et markant mindreforbrug på over fem milliarder kroner i nogle år. Mindreforbruget er dog aftaget de senere år, hvor det har stabiliseret sig på omkring 1,5 til 3 milliarder kroner (alt efter opgørelsesmetode).

Se Finansministeriets tidligere opgørelse af kommuners mindreforbrug her.

Altingets opgørelse
Altinget har for perioden 2013 til 2016 opgjort forholdet mellem de enkelte års budget og regnskab for de velfærdsområder, som ligger inden for økonomiforhandlingens serviceramme.

Opgørelsen er baseret på Danmarks Statistiks kommunale budget- og regnskabstal.

Regnskabstallene for 2016 er foreløbige. Men erfaringer fra tidligere år viser, at der kun sker mindre justeringer for kommunerne mellem de foreløbige og de endelige regnskabstal.

Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle ændringer i kommunernes opgaveportefølje inden for et budgetår eller på tværs af budgetår. Samtidig tages der heller ikke højde for justeringer som følge af ændringer i pris- og lønudviklingen i forhold til det i budgettet forudsatte.

Servicerammen er sammensat på baggrund af KL’s definition. Dog med en enkelt undtagelse ift. tjenestemændspensioner, hvor hele kontoen er taget med. Samtidig er hele kontoen for revalidering udeladt.

Se Altingets opgørelse her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00