Kommuner: Det er tosset at skrotte cykelpuljen

"Jeg er så glad for min cykel," synger børn landet over, men det kniber desværre, når vi kigger på brugen af den tohjulede. 

I Danmark er cyklismen faldende og har været det gennem 20 år. Kun i hovedstaden og enkelte af de større byer lykkes man med at knække den kurve. 

Faldende priser på brændstoffer og biler betyder, at der aldrig før har været så mange biler i Danmark. Derfor er der et udtalt behov for investeringer i cykelinfrastrukturen og cykelfremmende aktiviteter i både små og store byer, for det er både i statens, regionernes, kommunernes og borgernes interesse at få vendt udviklingen. 

Der er nemlig solide samfundsøkonomiske gevinster ved at få danskerne i sadlen. Og det gøres bedst ved at give cyklisterne attraktive vilkår. 

Cyklismen fortjener en høj prioritet
Den oplagte løsning er, at kommune og stat sammen investerer i området. 

Derfor er det også et skridt i den helt forkerte retning at droppe den nationale cykelpulje, som ellers frem til sidste år har gjort en kæmpe forskel i kommunernes arbejde med at forbedre forholdene og dermed gøre det indbydende at vælge cyklen til og bilen fra. 

Vi kan i øjeblikket bryste os af at have rigtig gode forhold for cyklister. Alt dette kommer ikke uden arbejde, og det arbejde har blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft en national cykelpulje.

Kommunale udvalgsformænd

Denne nedprioritering af cyklismen vil få store konsekvenser i forhold til de mange positive måder, cyklismen bidrager til vores samfund. 

Det gælder både med hensyn til at forbedre folkesundheden, minimere trængsel på vejene og selvfølgelig reducere forureningen fra biler, når vi gør det nemt at erstatte bilen med cyklen. 

Samspillet er vigtigt, når vi skal have danskerne til at lade bilen stå og hoppe op på cyklen. 

Investeringerne betaler sig
Kommunernes incitament til at investere i asfalt til cyklister er betragteligt mindre end statens. Samfundsøkonomiske analyser af et fuldt udbygget net af Supercykelstier i Region Hovedstaden viser, at kommunerne ved ren kommunal finansiering vil opleve et underskud, mens staten vil få et markant overskud set over 50 år. 

Dette skyldes, at sundhedsgevinsterne ved den øgede cykling primært boner ud hos region og staten. Først ved 80 procent statslig medfinansiering af anlægsudgifterne svarer investeringerne til gevinsterne for henholdsvis stat og kommune. 

Lader kommunerne blot cykelstierne forfalde, vil færre cykle og flere sandsynligvis sætte sig ind i bilen. 

Her kan de så spilde tiden med at holde i kø, spildtid som er dyr for samfundet. 

Cyklisterne ved godt, at der er god økonomi i at tage cyklen frem for bilen. Det samme gør sig gældende for samfundsøkonomien. På landsplan er den samfundsøkonomiske gevinst ved at cykle markant højere end ved bilkørsel.

Analyserne viser, at for eksempel supercykelstierne samlet set giver et højt samfundsøkonomisk afkast på 19 procent og et overskud på 7,3 milliarder kroner. Langt over Finansministeriets krav til et afkast på mindst 5 procent for investeringer i infrastrukturprojekter. 

Der er altså tale om investeringer i fremtiden, som i den grad betaler sig. Man kan spørge sig selv, om vi og regeringen har råd til at lade være. 

Brug for en aktiv stat
I København cykles der meget, og det er rigtig positivt. Desværre falder andelen af cyklister markant i det meste af resten af landet. Både i Esbjerg og Aalborg oplever vi denne triste udvikling. 

Anderledes ser det ud i Holland, som vi kan lære meget af. Kigger man for eksempel på Amsterdams region, forbliver cykelandelen høj, også i forstads- og landkommunerne uden for bykernen. 

Holland nyder godt af, at staten spiller en mere aktiv rolle i planlægning af infrastrukturen, og det påvirker cyklismen positivt. 

Den aktive statslige rolle i Holland har medført et højere og mere stabilt investeringsniveau på tværs af kommunegrænser og bedre sammenhæng i infrastrukturen. Det har vi også brug for herhjemme. 

I Danmark skal kommunerne selv forsøge at løse denne opgave, og det vil cyklisterne lide under nu, hvor der ikke er afsat en statslig pulje til medfinansiering af cykelinitiativer. 

Alt andet lige vil det betyde et endnu større fald i andelen af cyklister.

Cyklerne skal ind i flere puljer
Der er dog lyspunkter. Puljen til kollektiv transport bevares, og her vil en betragtelig del forhåbentlig blive prioriteret til supercykelstier og cykelparkering i forbindelse med kollektiv transport. 

Får vi befolkningen til at tage de grønne transportformer til sig, bliver der mere plads på vejene til den nødvendige erhvervstrafik, mens miljø og folkesundhed udvikler sig positivt. 

Ligeledes har transportminister Hans Christian Schmidt (V) åbnet for forhandlinger om den milliard kroner, som er til rådighed i Infrastrukturfonden. 

En milliard kroner er ikke mange penge til forbedringer af infrastrukturen i hele Danmark. Ved en stor satsning på cyklerne vil man få mest for pengene og muligheden for at sprede investeringerne til byerne i hele landet. 

Også puljen "Bedre adgang til den offentlige transport" på én milliard kroner rummer mulighed for at opgradere blandt andet cykelparkering ved DSB’s stationer, hvor der i dag er et markant efterslæb. 

Det kræver dog politisk vilje fra regeringen og forligspartierne, hvis cykelområdet skal føle en mærkbar effekt af disse kroner, og nok lyder en milliard af meget, men vi må vente og se, hvad der tilfalder et område, som bestemt kan klassificeres som værdigt trængende. 

Den gode udvikling sker ikke af sig selv
Det nytter ikke, at man fra statslig side nedprioriterer cyklismen ved at skære i finansieringsmulighederne. Det vil simpelthen efterlade for stort et hul i den fremtidige udvikling af den regionale cyklisme. 

I værste fald vil andelen af cyklister falde til et uacceptabelt niveau, som det vil kræve store ressourcer at rette op på.  

Hver dag triller over 100 nye elcykler ud på gaden. Eksperter forventer, at 20 procent af alle cykler i Danmark om få år er elcykler, kunne man for nylig læse i Jyllands-Posten. 

Det er positivt, at folk vælger elcyklen til og benytter den til at pendle over længere afstande, og dermed bliver cyklen for alvor et alternativ til bilen. 

Den udvikling kræver dog også, at vi sørger for, at vores cykelstier på tværs af kommuneskel er i orden og sammenhængende. Her er Supercykelstierne et ekstremt vigtigt grundlag i dobbelt forstand, hvis vi skal underbygge den sunde udvikling. 

En cykelpulje er med til at sætte fokus på cykelfremme, og reelt investerer kommunerne på denne måde væsentligt mere end staten. 

En cykelpulje kræver lokale cykelhandlingsplaner og er derved en vigtig katalysator for rigtig mange kommuner, som ellers ikke gør ret meget på cykelområdet. 

Cykelpuljen medfører også, at projekterne reelt evalueres, så denne viden kommer alle andre til gode.

Bevar den gode businesscase
At der i disse år er tiltagende pres på de offentlige udgifter, er ikke et holdbart argument for at bremse statslige investeringer på cykelområdet. 

Cykelinfrastruktur er markant billigere end stort set al anden infrastruktur, både bil- og kollektiv transport.

Vi kan i øjeblikket bryste os af at have rigtig gode forhold for cyklister. Alt dette kommer ikke uden arbejde, og det arbejde har blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft en national cykelpulje til at skabe en cykelkultur, som både er unik, og som vi kan være stolte af. 

Vi håber, at ovenstående argumenter vil få transportministeren til at genoverveje mulighederne for at fremme cyklisme i fremtiden via en pulje, som er dedikeret til cykelprojekter.

Investeringer i cykelområdet er en god businesscase. Udnyt det!

Debatindlægget er skrevet af John Snedker (S), formand for Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Anders Kronborg (S), formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, Hans Henrik Henriksen (S), rådmand for By & Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, Lasse P.N. Olsen (EL), rådmand for Miljø & Energiforvaltningen i Aalborg Kommune og Morten Kabell (EL), borgmester i København Kommunes Teknik & Miljøforvaltning.