Kommuner raser over droppede ren-luft-zoner

FIK DU LÆST: Flere kommuner kritiserer regeringen for at løbe fra løftet om effektive ren-luft-zoner i de største danske byer. Vi leverer ren luft til danskerne, og det er det vigtigste, lyder det fra miljøministeren. (Bragt første gang i juni)
Hjalte T. H. Kragesteen

Regeringen tager ren-luft-zoner af bordet og erstatter det med en ny luftpakke.

Det er bare en rigtig dårlig idé, lyder det fra flere af landets store kommuner.

"Det er rigtigt ærgerligt, at ren-luft-zoner ikke bliver til noget. Jeg havde ikke forventet, at man dropper det," siger rådmanden for miljø og teknik i Aalborg Kommune, Lasse Puertas Navarro Olsen (EL).

Han mener bestemt, at der er behov for en stramning af den nuværende miljøzone i Aalborg, som skulle blive muligt med de bebudede ren-luft-zoner:

Fakta

Sådan lyder det i regeringsgrundlaget:

"Regeringen vil give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luft-zoner - som en forbedring af de nuværende milljøzoner - og vedtage krav om luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den."

Fakta om de nuværende miljøzoner:

I dag har fem kommuner miljøzoner, hvor der stilles krav til tunge lastbiler og bussers udledning af partikler og NO2. Det drejer sig om:

  • København
  • Frederiksberg
  • Aalborg
  • Aarhus
  • Odense

"I Aalborg har vi Vesterbro, som er en af landets mest forurenede gader. Så jeg ved ikke, hvad regeringen har tænkt sig, at vi skal stille op med det," siger han.

Onsdag præsenterede regeringen efter lange overvejelser sit bud på, hvordan luftkvaliteten i Danmark skal forbedres. Her har man indgået en aftale med Venstre, Konservative og SF om en luftpakke, hvor det store slagnummer er, at man bruger 74 millioner kroner på lavere udledning af NO2 (kvælstofdioxid) og partikler fra busser i København. Derudover afsætter partierne 75 millionerne kroner til at sænke forureningen fra brændeovne og skibe, samt til at udvikle bedre teknologi og bysamarbejder.

Jeg er ikke enig i, at det her har noget med løftebrud at gøre. Vi leverer på et klart løfte om renere luft. Vi vælger bare en anden vej til at nå målet.

Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister

Danmark har gennem en årrække haft problemer med at leve op til EU's grænseværdi for NO2-udledning i København, hvor de grønne organisationer gentagende gange har truet skiftende regeringer med at klage til EU. Men nu forskrer miljøministeren om, at luftpakken er nok til at få Danmark ud af fedtefadet.

Det betyder også, at det nu ikke længere er regeringens politik at etablere de effektive ren-luft-zoner, som det ellers fremgår af regeringsgrundlaget (se fakta til højre). Ren-luft-zonerne skulle give de fem kommuner, der allerede har miljøzoner, mulighed for at skærpe kravene. Og så skulle flere kommuner få lov til at etablere en zone.

Beskyldninger om løftebrud
Og det er ikke kun i Aalborg, at man er skuffet over regeringens kurs. Rådmand og formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V), er bestemt ikke tilfreds.

"Det er ærgerligt, at vi ikke kan få skærpet vores nuværende miljøzone, fordi den største kilde til luftforurening i byerne er os fra bilerne. Jeg synes, at der er tale om et løftebrud," siger han, men understreger, at han naturligvis bakker op om de tiltag, der er i luftpakken.

Fra København lyder det fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), at regeringens udspil er uambitiøst og et klokkeklart brud på det løfte, som regeringen har givet københavnerne.

"Jeg er forundret over, at regeringen igen svigter de løfter, som de er kommet med. Det som regeringen kommer med i dag, gør ikke noget ved den massive partikelforurening, som de 12.000 mest forurenende person- og varebiler er skyld i," siger han og fortsætter:

"Det, man gør for busser og skibe, kan ikke erstatte den forurening, der kommer fra person- og varebiler."

Overborgmester i København Frank Jensen (S) har dog bakket regeringens løsning op.

SF er ikke begejstret
Fra SF på Christiansborg lyder det, at luftpakken er et skridt fremad, men at man er utilfreds med, at ren-luft-zonerne nu er røget en tur i graven. Ikke mindst fordi at der er behov i andre store byer end København.

"Vi mener, at de største danske byer skal have lov til at lave effektive lokale løsninger, og vi er bestemt ikke glade for, at regeringen piller det ud af regeringsgrundlaget," siger miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF).

I havde selv miljøministerposten i mere end to år. Hvorfor indførte I det ikke, da I havde chancen?

"Der har været mange diskussioner om det i regeringen. Og det ville vi gerne gennemføre, men samlet set har regeringen været lunken omkring det her," siger Lisbeth Bech Poulsen.

Kolding siger nej tak
Det er dog ikke alle, der begræder, at regeringen ikke følger regeringsgrundlaget. Både Konservative og Venstre på Christiansborg er tilfredse med, at man har droppet zonerne. Også fra Kolding er der opbakning til regeringen:

"Jeg mener ikke, at vi er store nok til at etablere en miljøzone, selvom vi er den syvendestørste by i Danmark. Vi er optaget af ren luft, men jeg mener, at vi har de redskaber, som er nødvendige," siger borgmester i Kolding Jørn Pedersen (V).

Fra Roskilde Kommune lyder meldingen, at man er ved at undersøge omfanget af partikelforurening, og at man derfor ikke kan svare på, om man har behov for en miljøzone.

Forsker: Også problemer med luftforurening i provinsen
Ifølge Steen Solvang Jensen, fra DCE - Dansk Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, så er det hovedsageligt i København, at man ser markante overskridelser af NO2. Han mener dog ikke, at luftpakken er nok til, at man når i mål i forhold til EU-kravet.

"Hvis man vil leve op til EU's grænseværdi for NO2 i København, så kræver det, at alle værktøjer tages i brug. Jeg mener ikke, at det her er nok til at nå målet," siger Steen Solvang Jensen.

Han peger på, at der ikke er målt overskridelser af NO2 i andre byer, men modelberegninger viser, at der kan forekomme overskridelser i Aarhus, Odense og Randers på enkelte vejstrækninger.

"Så det er klart, at større danske provinsbyer også kan opleve, at værdierne bliver overskredet," siger Steen Solvang Jensen.

Han peger derudover på, at selvom målet handler om NO2, så er det især partikelforureningen, som er sundhedsskadelig. Pointen er, at selvom Danmark lever op til EU-kravene, så er der stadig problemer med sundheden. Derfor vil en lang række andre byer også kunne få en markant sundhedseffekt, hvis regeringen havde givet lov til nye og skrappere ren-luft-zoner, lyder det:

"Selvom byerne ikke overskrider grænseværdierne, så kan der jo sagtens være et godt argument for at lave ren-luft-zoner. For man vil stadig få en sundhedsgevinst," siger Steen Solvang Jensen.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) mener, at regeringens udspil er bedre, end hvis man havde lavet ren-luft-zonerne. Det handler om, at personbilers og varebilers udledning bliver reduceret af sig selv, i takt med at bilparken bliver udskiftet. Men ren-luft-zonerne skulle netop bruges til at fremskynde den proces, lyder det fra Steen Solvang Jensen.

Brosbøl: Ren luft til hele landet
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) peger dog på, at regeringens luftpakke ikke kun kommer københavnerne til gode. Indsatsen for brændeovne og skibe vil nemlig komme hele landet til gode, lyder det. Hun mener ikke, at det er så vigtigt, om der kommer ren-luft-zoner eller ej:

"Jeg er ikke enig i, at det her har noget med løftebrud at gøre. Vi leverer på et klart løfte om renere luft. Vi vælger bare en anden vej til at nå målet," siger Kirsten Brosbøl.

Da rød blok var i opposition under VK-regeringen, var ønsket om flere og skrappere miljøzoner stort. Socialdemokraterne foreslog eksempelvis, at alle byer med mere end 10.000 borgere - det vil sige 80 danske byer - skulle have mulighed for at etablere en miljøzone. I dag er der, ifølge ministeren fra samme parti, slet ikke noget behov:

"Vi oplever ikke miljøzoner som et ønske fra flere af de større danske byer. Og hvis vi giver mulighed for miljøzoner i flere af de større byer, så vil de nok også komme, men det ønsker vi ikke, fordi miljøeffekten er meget begrænset," siger Kirsten Brosbøl.

Fravalget af skrappere zoner er også et fravalg af at stille krav til privatbilisme og varebiler. Og det handler om at genere så få som muligt, lyder det fra miljøministeren:

"Vi har fravalgt zonemodellen, hvor der rigtigt nok var fokus på person- og varebiler. Og den har vi fravalgt, fordi det vil genere en masse mennesker, som er afhængige af at komme ud og ind af København. Samtidig kan vi se, at effekten over en tiårig periode vil være lig med 0, fordi folk alligevel vil skifte deres bil ud løbende," siger Kirsten Brosbøl

Men man vil vel kunne få en effekt langt hurtigere, hvis man stiller krav nu?

"Det er rigtigt. Man kan selvfølgelig altid ønske sig det hele på en gang. Men vi har set på, om vi kan gøre noget andet, som ikke sender regningen ud på køkkenbordet til de mange danskere, der hver dag er afhængige af at pendle ud og ind ad byen for at passe deres arbejde. Det her er et bedre alternativ, som også rækker længere ud i fremtiden," siger Kirsten Brosbøl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00