Kommunerne har rekordmange penge

ØKONOMI: Mens kommuner sparer på velfærden, har deres kassebeholdninger vokset sig rekordstore, viser nye tal. På bare tre år er deres pengekasser vokset med 38 procent til i alt 34 milliarder kroner. Radikale til kommuner: Brug flere penge.
Kommunernes kassebeholdning er vokset med 10 milliarder siden 2009, viser nye tal.
Kommunernes kassebeholdning er vokset med 10 milliarder siden 2009, viser nye tal.Foto: colourbox.com
Lasse LangeKasper Frandsen

Der har aldrig før ligget så mange penge i de nuværende kommuners pengekasser. Alene København har ni milliarder liggende på kistebunden, og tilsammen har Danmarks 98 kommuner en kassebeholdning på 34 milliarder.

Det viser beregninger af Altinget.dk på baggrund af nye kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Samlet set er kommunernes kassebeholdninger vokset med 38 procent siden 2009 og med 15 procent alene fra 2011 til 2012. Dermed har kommunerne fire milliarder mere end i 2011 og 10 milliarder mere end i 2009 i kommunernes kasser, der aldrig har været mere fyldt siden kommunalreformen. 

De seneste år har kommunerne sparet på den offentlige service, mens de samlet set har fået flere penge på kistebunden. De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener dog, at kommunerne er gået for vidt i deres spareiver. 

Fakta

Begrebet kassebeholdning - eller den såkaldte 'likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger' - dækker over kommunernes likvide midler i gennemsnit over et år. Kassebeholdningen medregner ikke f.eks. gæld, værdipapirer eller værdier i bygninger. 

"Det er godt, at kommunerne har fået styr på økonomistyringen og spare op til dårligere tider. Samtidig er det ikke optimalt i en krisetid, at offentlige penge ikke bliver brugt, der ellers kunne bruges på at skabe velfærd for flere," siger hun.

Sofie Carsten Nielsen håber, at kommunerne vil bruge flere penge på blandt andet børnepasning.

Det er dybt forunderligt, at kommunerne sparer op i stedet for at bruge penge på at udvikle velfærden.

Frank Aaen (EL)
Finansordfører

"Men vi har tillid til, at kommunerne kan prioritere deres penge. De har sparet op i frygt og nervøsitet for, hvad fremtiden byder på. Regeringen har lavet mere stabile rammer for kommunerne økonomi. Det håber vi giver mindre nervøsitet og mere lyst til at investere flere penge i velfærd," siger hun.

Desuden vil den kommende økonomiaftale, der skal indgås i foråret, sammen med vækstplanen ifølge Sofie Carsten Nielsen skabe endnu mere stabile fremtidsudsigter for kommunerne.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AupIs_r6ZJA7dGVadTZiX0tzZU5mUmVGd21VT1RLQWc&transpose=1&headers=0&range=B1%3AG2&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"useFormatFromData":false,"title":"Kommunernes samlede kassebeholdning, mia. kr.","formatOptions":{"source":"none"},"minValue":23,"viewWindowMode":"explicit","logScale":false,"gridlines":{"count":"11","color":"#f3f3f3"},"viewWindow":{"min":23,"max":35},"maxValue":35},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"series":{"0":{"errorBars":{"errorType":"none"},"pointSize":0,"color":"#3c78d8","targetAxisIndex":0}},"booleanRole":"certainty","curveType":"function","title":"Kommunekasserne bugner","animation":{"duration":500},"legend":"none","lineWidth":2,"useFirstColumnAsDomain":false,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"title":"\u00c5r","minValue":null,"viewWindowMode":null,"viewWindow":null,"maxValue":null},"tooltip":{},"width":450,"height":320},"state":{},"view":{},"chartType":"LineChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Kilde: Altinget.dks bearbejdning af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal (Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger og Indbyggertal pr. 1. januar).

 

EL: Forfejlet økonomisk politik
Udviklingen i kommunernes kassebeholdning er et udtryk for en forfejlet økonomisk politik, mener Enhedslisten.

"Det er dybt forunderligt, at kommunerne sparer op i stedet for at bruge penge på at udvikle velfærden," siger finansordfører Frank Aaen (EL) til Altinget.dk.

Han mener, at regeringen bør fjerne sanktionerne for at bryde udgiftslofterne på både service og anlæg.

"Det vil sætte kommunerne fri, så de igen tør bruge de penge, der er aftalt. Og det vil sætte gang i væksten på en god måde. Det er underligt, at regeringen i stedet går den modsatte vej og strammer rammerne," siger Frank Aaen.

Omvendt er Jacob Jensen og Mike Legarth, der er henholdsvis kommunalordfører i Venstre og Konservative, glade for udviklingen.

"Det er godt, at kommunerne opbygger en polstring og udviser ansvarlighed," siger Jacob Jensen.

Flere penge end nødvendigt
De danske kommuner havde i 2012 i gennemsnit 6.180 kroner i likviditet per indbygger, og det mere 2,5 gange end nødvendigt. Tommelfingerreglen er, at en kommune i snit bør have 2.300-2.400 kroner i kassen for at kunne klare sine løbende udgifter, forklarer Kurt Houlberg, programchef ved KORA.

De kommunale pengebeholdninger er især vokset siden 2009. Det er sket i takt med, at krisebevidstheden har indfundet sig i kommunerne og der er blevet lagt et loft over kommunernes driftsudgifter, både i budgetter og regnskaber.

Loftet, der blev indført i 2010, har, ifølge Kurt Houlberg, betydet, at kommunerne har været ekstra forsigtige med at bruge for mange penge af frygt for at blive pålagt økonomiske sanktioner.

"Efter 2010 gælder en helt ny virkelighed for kommunernes økonomi- og budgetstyring. Kommunerne budgetterer ikke bare med at bruge færre penge, men ender også med at bruge mindre end det, de budgetterer med for at styrke deres likviditet," siger Kurt Houlberg til Altinget.dk. 

Kommunal krisepsykologi
Han mener også, at reaktionerne på den økonomiske krise er udtryk for en "krisepsykologi".

"Reaktionen fra kommunerne ligner de private husholdningers forbrug, der efter krisen har bremset hårdt op i deres forbrug for at spare mere op. I dårligere tider sparer man op til endnu dårligere tider," siger Kurt Houlberg.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch peger på, at kommunerne har rebe sejlene økonomisk.

"Men de nye tal indikerer, at de måske har de rebet dem lige lovligt meget," siger han.

Kurt Houlberg fra KORA vil ikke fælde dom over, om kommunerne burde bruge løs af sine penge, fordi det afhænger af forholdene og prioriteringerne i den enkelte kommune.

"Kommunerne har polstret sig økonomisk til dårligere tider, efter at de kunne ane bunden af pengekasserne i 2009. Omvendt kunne det ud fra et vækstperspektiv være en gode ide, hvis kommunerne bruge flere penge for at sætte gang i økonomien," siger programchef Kurt Houlberg.

V og K: Sænk kommuneskatterne
Og nogle kommuner har flere penge på kistebunden, end hvad godt er, mener Venstre.

"Det må ikke blive sådan, at kommunerne bare bliver en bank for borgernes penge. Nogle af de mest velpolstrede kommuner, med København i spidsen, burde måske sænke skatterne," siger Jacob Jensen.

Københavns kassebeholdning ligger på 16.524 kroner per indbygger og er landets suverænt højeste, mens byens kommuneskat er en de laveste.

Konservative ligger på linje med Venstre.

"Jeg kan kun appellere til, at kommuner, der har råd til det, sænker skatterne," siger Mike Legarth, der er kommunalordfører og finansordfører for Konservative.

Det er ingen tegn på, at regeringen vil løsne grebet om kommunernes økonomi. Regeringen har således fornylig varslet lavere vækst i den offentlige sektor og et lavere loft over serviceudgifterne. Omvendt har kommuner fået lov til at bruge to mia. kr ekstra på anlæg i 2013 og 2014.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frank Aaen

Økonomisk konsulent, Enhedslisten, medlem, Landsskatteretten
Cand.oecon. (Aalborg Uni. 1985)

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Mike Legarth

Stifter, ejer og administrerende direktør i Connection Finans
diplomuddannelse i bestyrelsesarbejde, (INSEAD 2011), diplomuddannelse i ledelse, strategi og innovation (INSEAD 2010), politiassistent (København 1988), sergent (Livgarden 1982), delingsfører UN-Cypern (1981)

0:000:00