Konservative skifter ud i toppen

KONSERVATIVE: Den konservative kommunikationschef Benny Damsgaard og organisations- og fundraisingchef Jens Møllenberg ryger som følge af omfattende organisationsændringer. Peter Utzon Berg bliver ny chef for politik, udvikling og kommunikation. Morten Scheelsbeck bliver ny presseansvarlig.  

Konservative siger farvel til kommunikationschef Benny Damsgaard. 
Konservative siger farvel til kommunikationschef Benny Damsgaard. 
Erik Holstein

En komplet ændring af Konservatives sekretariat på Christiansborg fører overraskende til et farvel til partiets kommunikationschef, Benny Damsgaard. Hans stilling nedlægges ganske enkelt. Det samme gør stillingen som organisations- og fundraisingchef, hvor Jens Møllenberg har været chef. Han fratræder ligeledes.

I stedet vil Konservative lave en nyopdeling af sekretariatet, der i fremtiden skal have to afdelinger: Den første afdeling skal indeholde funktionerne politik, udvikling og kommunikation, hvor afdelingschefen bliver Peter Utzon Berg. Den nye afdelingschef er kun 31 år, men har været chefkonsulent for partiet. 

Ny presseansvarlig bliver Morten Scheelsbeck, der fortsætter i funktionen som presserådgiver.

Farvel til en gammel ræv
Især udskiftningen af Benny Damsgaard vil vække opsigt på Christiansborg. Damsgaard er en politisk veteran, trænet i alle grene af det politiske spil og har gode forbindelser bredt på Borgen.

Peter Utzon Berg bliver ny chef for politik, udvikling og kommunikation hos Konservative
Peter Utzon Berg bliver ny chef for politik, udvikling og kommunikation hos Konservative Foto: Pressefoto

Damsgaard var KU-formand samtidig med, at Henrik Sass Larsen var formand for DSU, og Kristian Thulesen Dahl var formand for Fremskridtspartiets Ungdom, og Damsgaard har haft sin gang på Borgen i flere perioder.

Mere tidssvarende
Det er den konservative partisekretær, Søren Vandsø, der har effektueret beslutningen om ændringen i partiets sekretariat, og han orienterede de berørte medarbejdere her til formiddag. Vandsø udtaler blandt andet:

”Vores forventninger er, at det vil skabe en mere tidssvarende, fleksibel og dynamisk organisation, hvilket vil styrke arbejdet med forankringen af partiets vision og fokusområder. Medarbejderstaben rykker derved endnu tættere på vores folketingsgruppe og vores bagland."

Om personudskiftningerne siger Vandsø blot:

"Netop da vi ønsker en mere fleksibel og dynamisk organisation med nu færre afdelinger reduceres behovet for mellemledere, hvorfor stillinger nedlægges."

En stribe udskiftninger
Søren Vandsø er selv en del af K-formand Søren Pape Poulsens nye hold. Vandsø afløste for godt et år siden den tidligere partisekretær Martin Dahl. Også denne udskiftning kom meget pludseligt. 

Trods en sejr i armlægningen med Løkke (V) i striden om Eva Kjer Hansen (V) og et fint resultat ved finanslovsforhandlingerne er det ikke lykkedes Konservative at rykke sig i meningsmålingerne. I Altingets vægtede gennemsnit ligger Konservative endda marginalt under det skuffende valgresultat på  3,4 procent.  

Opdateret kl. 14.10 med oplysninger om den nye presseansvarlige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

Peter Utzon Berg

Kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
cand.polit. (Københavns Uni. 2011)

Søren Vandsø

Generalsekretær, Det Konservative Folkeparti
samfundsfag (Aalborg Uni. 1996)









0:000:00