Kontroversiel flygtninge-bytteaftale på trapperne mellem EU og Tyrkiet

BRUXELLES: EU og Tyrkiet blev sent mandag aften enige om skitsen til en kontroversiel ny flygtningeaftale, der vil sende alle flygtninge og migranter, der bevæger sig fra den tyrkiske kyst til de græske øer, retur til Tyrkiet.

Den egentlige aftale forventes indgået, når EU-cheferne mødes igen i slutningen af næste uge til deres traditionelle forårstopmøde.

Men formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk, der skal forhandle aftalen endeligt på plads, glædede sig på forhånd.

”Dagene med irregulær migration til Europa er ovre,” fastslog han, da mødet var overstået natten til tirsdag.

Chokplan overrasker
Den storstilede plan kommer på tyrkisk foranledning. Den blev udklækket i samarbejde med Tysklands kansler, Angela Merkel, og Hollands statsminister, Mark Rutte, ud på de små timer søndag nat og lagt foran de øvrige stats- og regeringscheferne, da de ankom til et topmøde i Bruxelles mandag.

Tyrkerne tilbyder EU-lederne en noget for noget-aftale, hvor de lover at tage alle dem tilbage, der krydser Middelhavet under myndighedernes radar.

”Vi tog en modig beslutning om at acceptere alle irregulære migranter, der tager fra Tyrkiet til Grækenland, uanset hvor de kommer fra,” sagde den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu.

Til gengæld skal EU-landene indvillige i at modtage syriske flygtninge direkte fra Tyrkiet under et nyt genbosætningsprogram. Det skal ske efter en model, hvor der for hver syrer, der sendes tilbage til Tyrkiet fra Grækenland, skal sendes en anden syrer med officiel flygtningestatus til et EU-land under ordnede forhold.

Tyrkerne forlanger også fuld visumfrihed for tyrkiske borgere, der vil rejse ind i Unionen allerede fra juni måned, turbo på optagelsesforhandlingerne med åbning af flere af de såkaldte tiltrædelseskapitler og tre milliarder euro ekstra til at hjælpe med at betale omkostningerne til de mange syriske flygtninge i landet.

Pauseknappen i brug
Efter en intens dag og aftens diskussioner om de nye forslag måtte EU’s chefer sætte forhandlinger med Tyrkiet om en vidtrækkende ny flygtningeaftale på pause, så regeringscheferne lige kan nå at tygge på aftalens mere kontroversielle dele.

Fra dansk side ser statsminister Lars Løkke Rasmussen dog med stor tilfredshed på aftalen, fordi den kan gøre en ende på menneskesmuglernes lukrative trafik over Middelhavet.

”Vi er på ingen måde i mål. Men brikkerne ligger der til en løsning, der slår den her forretningsmodel ihjel, i hvert fald så vidt angår den rute, der hedder Tyrkiet-Grækenland,” siger Lars Løkke Rasmussen (V).

Stadig tvivl om ideen
Ikke alle er dog lige så overbeviste om den såkaldte ”én ud – én ind”-aftale.

Nogle frygter, at det er en farlig sti at slå ind på for EU-landene, fordi de ikke på forhånd ved, om det er 1.000 eller 100.000 syrere, de kommer til at modtage fra Tyrkiet.

Utilfredsheden kom da også meget prompte fra en række lande, der slet ikke bryder sig om ideen om at skulle forpligte sig til at tage mod flygtninge. Den ungarske regering truede med veto. Men en sætning om, at aftalen ”ikke skaber nye forpligtelser for medlemskab i forhold til omfordeling og genbosætning” har gydet olie på vandene.

Hvad skal Danmark?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener dog heller ikke, at der er grund til at frygte, at EU bliver tvunget til at tage et stort antal syrere ind på lovlig vis.

”Der er ingen, der vil have en forventning om, at det bliver et stort antal overhovedet. For incitamentet og tilskyndelsen til at betale en smugler for at komme til Grækenland forsvinder jo, når man ved, at man bliver returneret. Så det vil være små tal, vi taler om,” siger han.

Hvad Danmarks rolle bliver i en sådan fordelingsmodel, er for tidligt at sige for statsministeren. Men han understreger, at der skal være styr på de ydre grænser, før Danmark forpligter sig yderligere.

”Der vil jo ikke være nogen folkelig accept af, at vi både med den ene hånd tager et antal, der bare kommer af sig selv – sidste år var det over 20.000 – og med den anden hånd inviterer folk. Så man skal have lukket grænserne effektivt af først,” understreger statsministeren.

Stadig store udeståender
Samtidig er der en række spørgsmål, der skal besvares, inden EU-cheferne mødes igen i næste uge.

Det vigtigste er, om det overhovedet er juridisk muligt på den måde at suspendere retten til at få prøvet sin asylsag for alle, hvis man samtidig ønsker at leve op til internationale konventioner. Og om aftalens konstruktion vil kunne stå sin prøve ved EU-Domstolen.

Det bedyrerede en række EU-ledere, herunder EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at den kunne, så længe Grækenland har erklæret Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Men menneskerettighedsorganisationer er mindre overbeviste.

Dårlig timing
I den mere politiske afdeling er der knaster for blandt andre Cypern i forhold til at skulle gå længere med optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, midt i at landet står i sine egne ømtålelige forhandlinger om samlingen af den delte ø.

Andre har svært ved at forsvare at tage så vidtgående skridt i samarbejdet med Tyrkiet på et tidspunkt, hvor tyrkernes omgang med ting som demokrati, minoritetsbeskyttelse og pressefrihed mildest talt er under pres, hvilket sås for bare et par dage siden, hvor landets vigtigste oppositionsavis blev offer for en fjendtlig overtagelse fra statens side.

Også udsigten til hurtigere visumfrihed til 75 millioner tyrkere allerede fra juni er problematisk for en række EU-ledere. Statsminister Lars Løkke Rasmussen understreger dog, at det kun kan komme på tale, hvis Tyrkiet lever op til de krav, som EU stiller for at åbne sine grænser.

”Det er helt afgørende, at vi nu ikke lige pludselig kommer ind i et spil, hvor vi lukker det ene øje og siger, at fordi vi skal finde en løsning på flygtningekrisen, så ser vi stort på, om Tyrkiet de facto møder de krav, de skal møde for at få visumliberalisering. Der er der fuldstændig entydig opbakning til, at vi står fast på kriterierne,” understreger statsministeren.