Kræftdirektør: Kræft-stigning glemt i sundhedsudspil 

For lang ventetid på behandling risikerer på sigt at ødelægge de gode tiltag på kræftområdet, som regeringen foreslår i sit nye omfattende sundhedsudspil. 

Det er vurderingen fra Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. 

”Regeringens udspil rummer ikke en plan for, hvordan man sikrer eksempelvis sengepladser, stråle- og operationskapacitet til de ekstra 10-15.000 kræftpatienter, som der ventes at være i 2025,” siger Leif Vestergaard.

Regeringens sundhedsudspil, ”Jo før – jo bedre – tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår”, blev tirsdag fremlagt af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i Statsministeriet.  

Leif Vestergaard Pedersen peger på, at der ligesom i andre lande ventes en voldsom stigning i antallet af kræftpatienter. Primært på grund af at der bliver stadig flere ældre, og at danskerne lever stadig længere både generelt, men også når de har fået kræft, der er den sygdom, som slår flest danskere ihjel hver år. 

Han understreger, at Kræftens Bekæmpelse er meget positiv over for regeringens forslag om at forbedre kræftbehandlingen. En forbedring, der skal sikre, at langt flere kræftpatienter end i dag er i live, fem år efter de har fået stillet kræftdiagnosen.

Det skal især ske ved, at sygdommen hurtigere opdages og dermed behandles på et tidligere og mindre farligt stadium. Regeringen foreslår blandt andet, at de praktiserende læger får bedre redskaber til at opdage kræftsymptomer og sende patienterne videre til hurtigere og bedre diagnostik på sygehusene, som regeringen også vil opprioritere.

”Men regeringen har ikke nogen langsigtet plan for at sikre kapaciteten. Det er alvorligt, for vi risikerer, at vi får bygget de nye supersygehuse med for få sengepladser, og der ikke er råd til at udskifte den store mængde af strålekanoner, som i de kommende år bliver forældede,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Savner også forebyggelse
Ligesom Lægeforeningen og Hjerteforeningen efterspørger han, at regeringens udspil havde rummet tiltag, der skal forebygge, at danskerne overhovedet bliver ramt af kræft, hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. 

Regeringen vil over fire år øge driftsbevillingerne til at gennemføre sundhedsudspillet, så der i 2018 bruges 1,4 milliarder kroner mere årligt, end man gør i dag på sundhedsområdet. Anlægsbudgetterne skal øges med en milliard. Af de i alt 5 milliarder, der bliver tilført over de fire år, skal 1,1 milliard bruges til kræftindsatsen. 1,5 milliarder skal gå til at forbedre opsporingen og behandlingen af danskere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og gigt. 

Den anden store klump af de fem milliarder, 1,1 milliard, skal bruges til at sikre bedre kvalitet i behandlingen. Blandt andet skal Den Danske Kvalitetsmodel laves helt om, nationale eksperter skal følge sygehusafdelingernes kvalitetsindsats, og der kommer puljer, der belønner gode behandlingsresultater. De fem milliarder kommer oven i satspuljens 2,2 milliarder kroner over fire år til psykiatri.

Dertil kommer det allerede aftalte løft til sundhedsområdet på en milliard kroner fra forårets økonomiforhandlinger og de kommende års økonomiforhandlinger mellem regeringen, kommuner og regioner.

I sit sundhedsudspil lægger regeringen op til, at de praktiserende læger skal spille en større rolle på en stribe områder fra bedre og hurtigere kræftudredning til opsporingen af kronikere og bekæmpelse af social ulighed i danskernes sundhed. 

”Den praktiserende læge er som regel den første person, som danskerne møder, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet. Og de fleste danskere kommer her mindst en gang i året, og samtidig kender lægen ofte patienterne. Lægen er det naturlige omdrejningspunkt, når vi eksempelvis gerne vil have sygdommene opdaget tidligere,” siger Nick Hækkerup om striben af opgaver, som regeringen foreslår, at de praktiserende læger tager sig af. 

I udspillet og til pressemødet blev det understreget, at regeringen nu vil gå i dialog med de praktiserende læger i samarbejde med kommuner og regioner. Regeringen tilbyder blandt andet de praktiserende læger 800 millioner til nye og større lægehuse, men har også ønsker om længere åbningstider i almen praksis. Generelt om de mange planer med de praktiserende læger og muligheden for enten at forhandle eller tvinge lægerne sagde Nick Hækkerup til Altinget: 

”Uanset om vi kan tvinge det igennem eller ej, så er planen at tage en dialog med de praktiserende læger om, hvordan vi kan få det til at fungere på en måde, som alle parter synes er godt og fornuftigt.”

PLO er positiv
De praktiserende lægers formand, Bruno Melgaard, tager overordnet positivt imod regeringens sundhedsudspil. 

”Vi er positive over for øget mulighed for henvisning til hurtig diagnostisk undersøgelse og vil gerne indgå i dialog om opsporing af kronisk sygdom hos risikogrupper,” siger Bruno Melgaard og fortsætter:   

”Sundhedsministeren sagde ved præsentationen af udspillet, at de praktiserende læger er krumtappen i sundhedsvæsnet. Og det synes jeg også, udspillet lægger op til. Det springende punkt bliver dog, om regeringen vil gennemføre udspillet via diktat eller via samarbejde og dialog.”

Sidstnævnte siger han med henvisning til, at regeringen sidste år med sit lovindgreb på praksisområdet har dikteret en række ændringer, der tidligere blev forhandlet. 

”En anden begrænsning kan også være, at der er grænser for, hvor mange opgaver vi kan løse i almen praksis,” siger Bruno Melgaard.

Derfor finder han det vigtigt, at regeringen kommer med tiltag, der får flere læger til at vælge at blive alment praktiserende læge.  

”Så i stedet for fokus på længere åbningstider for de raske skulle regeringen hellere have fokus på at sikre rekrutteringen af praktiserende læger til hele landet,” siger Bruno Melgaard. Han lover, at lægerne vil møde frem til dialogen med regeringen med åbent sind.

EL og SF er inviteret 
Modsat hvad de fleste kommentatorer har vurderet, så understregede statsminister Helle Thorning-Schmidt til fremlæggelsen, at udspillet ikke er en del af et de facto valgoplæg.

Det er derimod et udspil, som skal tages op til finanslovforhandlingerne, hvor SF og Enhedslisten som de seneste er inviteret, forklarede hun. Statsministeren slog fast, at sundhedsministerens rolle bliver at tale de konkrete detaljer igennem med aktørerne i sundhedsvæsnet. 

”Det skal vi også med SF og Enhedslisten, for det er dem, vi skal lave det sammen med. Vi har nu mulighed for at lave en finanslov sammen med dem, som sikrer, at det, vi skitserer her i dag, rent faktisk kan blive til virkelighed,” sagde Helle Thorning-Schmidt. 

Sundhedsordførerne fra Enhedslisten og SF har da også begge primært ja-hatten på, når de bliver bedt kommentere udspillet. Özlem Cekic (SF) og Stine Brix (EL) er endnu ikke stødt på dele af udspillet, som de erklærer sig direkte uenige i. 

De ser dog begge mangler. Ligesom blandt andet ligesom Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen og Hjerteforeningen mener de, at udspillet mangler tiltag, der skal forebygge, at danskerne bliver ramt af kræft og livsstilssygdomme. 

”Det er vigtigt, at vi med udspillet også får inddraget forebyggelsen. Det behøver ikke koste penge. Eksempelvis kan man indføre differentieret moms på sunde og usunde fødevarer,” siger Stine Brix.

Hun roser ligesom SF's sundhedsordfører regeringen for at have foreslået nye tiltag, der skal bekæmpe social ulighed i danskernes sundhed. 

”Men det er vigtigt for os, at man bruger redskaber, som har dokumenteret effekt, eksempelvis når man skal vælge, hvordan man udformer forebyggende helbredstjek,” siger Stine Brix. 

Hvad partiet konkret vil kræve af regeringen i forhandlingerne, vil partiet fremlægge senere. Ud over at efterspørge mere forebyggelse mener SF, at regeringen i udspillet ikke er tilstrækkelig visionært i forhold til at inddrage andre end læger i bekæmpelsen af social ulighed i sundhed og kroniske sygdomme. Og det er, selvom at regeringen foreslår, at de svageste kroniske patienter skal have tilknyttet en fast sygeplejerske. 

”Farmaceuter, sygeplejersker og andre faggrupper kan også bidrage med at bekæmpe uligheden. De praktiserende læger nævnes mange gange i udspillet, men problemet er, at de i forvejen har mange opgaver,” siger Özlem Cekic.

Hun efterlyser også tiltag, der kan forbedre uligheden i danskernes tandsundhed. Partiet fremlægger inden længe sit eget udspil til de kommende forhandlinger. Regeringen fremlægger tirsdag den 26. august sit forslag til finanslov.