Kraka: Særbehandling af sømænd skader samfundsøkonomien

KLUMME: DIS-skatteordningen er til stor fordel for søfarten: Fraværet af indkomstskat gør beskæftigelse i søfarten attraktiv og tiltrækker arbejdskraft. Det betyder imidlertid ikke, at ordningen er god for samfundsøkonomien, skriver Kraka.

Vækstteamet for Det Blå Danmark har afleveret sine anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren. Vækstteamet skulle ”belyse udfordringer og barrierer for vækst i Det Blå Danmark” og anbefalingerne skal danne udgangspunkt for regeringens strategi.

Kommissoriets opgave burde imidlertid have været at belyse, hvordan det Det Blå Danmark bedst kan bidrage til samfundsøkonomien. Det for snævre fokus har nemlig affødt anbefalinger, der er til gavn for erhvervet, men til skade for samfundsøkonomien.

Teamet har også givet fagøkonomisk fornuftige, eller mindre vigtige anbefalinger. Formålet med dette indlæg er alene at påpege særligt problematiske anbefalinger.

Det er en central anbefaling, at den såkaldte DIS-skatteordning skal udbredes til besætninger på offshoreskibe og montører, der udfører arbejde på skibe i udenlandsk farvand.

DIS-skatteordningen betyder, at søfolk på danske skibe, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, får et fradrag, så de ikke betaler indkomstskat.

DIS-skatteordningen er til stor fordel for søfarten: Fraværet af indkomstskat gør beskæftigelse i søfarten attraktiv og tiltrækker arbejdskraft. Det betyder imidlertid ikke, at ordningen er god for samfundsøkonomien. Der er nemlig tale om såkaldt selektiv erhvervsstøtte, der giver dette erhverv særlige fordele på bekostning af andre.

Alle erhverv vil kunne tiltrække arbejdskraft, hvis medarbejderne ikke skal betale indkomstskat. Men søfarten er bestemt ikke det eneste erhverv, der er i hård international konkurrence, og hvis et enkelt erhverv får positiv særbehandling, trækkes bl.a. arbejdskraftressourcerne væk fra mere produktive anvendelser. Det er samfundsøkonomisk skadeligt.

Hvis man af hensyn til den økonomiske vækst ønsker at forbedre erhvervslivets vilkår, er et af de mest effektive instrumenter en såkaldt ACE-skat, der giver alle virksomheder et fradrag for normalforrentning af egenkapital.

Den tidligere regering har i 2025-planen foreslået netop sådan et fradrag, der fra 2020 og frem vil koste staten 2,3 milliarder kroner. DIS-skatteordningen kostede jf. Skatteministeriet i 2016 885 millioner kroner, dvs. en afskaffelse af ordningen ville alene kunne finansiere en betydelig del af en ACE-skat.

Hvis DIS-ordningen afskaffes, vil de danske søfolk i vidt omfang finde arbejde på landjorden i Danmark og med deres skattebetalinger bidrage til samfundsøkonomien. Det er en fordel på langt sigt, og med udsigt til højkonjunktur og begyndende flaskehalse vil ekstra hænder også helt aktuelt falde på et tørt sted. Og skulle nogle vælge at bosætte sig i udlandet, er det ikke et samfundsøkonomisk tab – i dag trækker de på de offentlige kasser uden at bidrage med indkomstskat.

Vækstteamet mener desuden, at dansk regulering, finansieringsmuligheder og skatteregler skal svare til udlandets. Ud fra et tilsvarende argument ville danske tøjproducenter kunne ønske arbejdsmiljøregler og principper for brug af børnearbejde som i Indien, der jo står for en stor del af den globale tøjindustri. Det taler for sig selv.

Reguleringen bør derimod svare til reguleringen af andre danske erhverv, skattebetalingerne og finansieringsmulighederne ligeså. Hvis enkelterhverv tilgodeses med særligt attraktiv regulering, beskatning eller finansiering, vil også dette føre til en skæv allokering af ressourcer og dermed et samfundsøkonomisk tab.

Hvis andre lande for eksempel tilbyder søfolk særligt attraktive skattevilkår, og Danmark ikke gør, er det faktisk til fordel for Danmark: De andre lande giver dermed indirekte statsstøtte til deres søfolk. Det betyder, at danske forbrugere og virksomheder kan få transporteret varer særligt billigt. Og samtidig bidrager en større del af den danske arbejdsstyrke til den statslige finansiering i form af indkomstskat.

Opgaven for andre erhvervsspecifikke vækstteam bør således – i bedste Kennedystil – ikke være at spørge, hvad samfundet kan gøre for erhvervet, men hvad erhvervet kan gøre for samfundet.

......

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Henrik Christoffersen: Når stærke elever lærer nok i folkeskolen Henrik Christoffersen: Når stærke elever lærer nok i folkeskolen
  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Maskinpasser

    DIS-skatteordningen er ikke en fordel for søfolk

    Men for rederierne, der så kan nøjes med at udbetale tilsvarende mindre i løn.

    Det samme gør sig gældende for beskatningen på Christiansø/Ertholmene, hvor arbejdsgiveren er Forsvarsministeriet.
    ___
    A.P. Møller erkender skattesnyd
    OPDATERET 8. SEP. 2012 - 19.22

    Rederiet A.P. Møller har gennem flere år snydt med medarbejdernes skatteindbetalinger. Det indrømmer rederiets tekniske direktør Ole Høg overfor Ekstra Bladet.

    Sagen drejer sig om den særlige DIS-skatteordning, der tillader danske søfolk skattefritagelse hvis de sejler på skibe, som er indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS.

    Ifølge Ekstra Bladet har rederiet i flere tilfælde ladet skatteordningen gælde for ansatte, der hovedsageligt har arbejdet i rederiets hovedsæde på Esplanaden i København. Og det er i strid med lovgivningen.
    https://www.bt.dk/nyheder/a.p.-moeller-erkender-skattesnyd
    ___

    19. DEC 2016 • 17:50 • AF TOMMY KAAS
    Derfor betaler man så lidt i skat på Christiansø
    Hvis man er heldig at få en af de forholdsvis sjældne job på Christiansø, er der en økonomisk gulerod at hente. Ertholmene er nemlig det eneste sted i landet, hvor man (næsten) slipper for at betale skat.
    http://tidende.dk/?Id=77551

  • Anmeld

    Helge Rasmussen · Maskinpasser

    Til sammenligning

    Folkepensionister bosat uden for EU/EØS er heller ikke boende i nogen dansk kommune, men er alligevel frataget alle borgerlige og grundlovssikrede rettigheder, inklusive personlig frihed, sygesikring, stemmeret med videre.
    Modtager folkepensionens grundbeløb minus 39% bundskat, kommuneskat og sundhedsbidrag, uden mulighed for at påberåbe sig nogen form for retfærd, selv om det i almindelig retspraksis gælder:
    At kræve betaling for ydelser der ikke leveres er, i almindelig retspraksis, bedrageri!

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    DIS fastholder Søfartsindustrien i Danmark

    Jens Hauch har her misforstået noget. For det første betaler danske søfolk i DIS skat i Danmark. De betaler ejendomsskat og moms og energiafgifter og bilafgifter, og bidrager således i høj grad til det fælles nationalbudget der betaler den fælles velfærd, som de vel at mærke er borte fra i halvdelen af tiden.

    Og Jens Hauch ser ganske bort fra al den skattebetaling der hidrører fra, at Søfartsindustrien fastholdes i Danmark som også landbaseret industri, hvoraf der betales indkomstskat fra alle jobbene og selskabsskat fra firmaerne.

    Og Jens Hauch ser ligeledes bort fra, at de rederier der har valgt at bosætte sig i Danmark, udelukkende på grund af DIS, betaler selskabsskatter.

    Jens Hauch og KRAKA demonstrerer her et nærmest Stalinistisk syn på arbejdskraften: At den kan kommanderes hen hvor det passer centraladministrationen. Men sådan er det jo ikke. Uden DIS ville danske søfolk formentligt vælge at sejle under udenlandsk flag, f.eks. Norge eller Færøerne, og tage bopæl der, hvorved Danmark helt mistede dem som skattebetaleren.