Kraka: Hvad betyder Brexit for Danmark?

KLUMME: Brexit vil have både positive og negative effekter på dansk økonomi, dog med den tunge ende nedad, vurder tænketanken Kraka.

Forhandlingerne om Brexit er i gang, men hvad vil det betyde for Danmark? Der er rigtig mange elementer i spil: Bliver handlen Storbritannien og EU på WTO-lignende vilkår? Vil det fortsat være let for EU-borgere at arbejde i Storbritannien og vice versa? London er i dag et finansielt centrum. Vil denne status kunne opretholdes, og hvordan vil det stille virksomheder fra EU-lande?

I Kraka har vi analyseret, hvordan Danmark påvirkes af et hårdt Brexit, dvs. hvis samhandlen bliver på samme vilkår som under WTO, frem for den frie handel, der er mulig i dag. Den makroøkonomiske model, ADAM, er anvendt til beregningerne.

Under WTO-vilkår vil Storbritanniens samhandel med EU reduceres markant. Der foreligger en række estimater af dette. Da der er tale om store ændringer, er estimaterne usikre. I vores analyse lægges til grund, at Storbritanniens samhandel med EU vil reduceres med 22 procent ved et hårdt Brexit – hvilket er i midten af de forskellige udarbejde analyser.

Isoleret set vil dette betyde, at Danmarks BNP reduceres med 0,33 procent ti år frem, i 2027, i forhold til hvad vores BNP ville være i 2027, hvis Storbritannien forblev i EU. Opgjort i nutidskroner og niveau er det cirka 6,6 milliarder kroner. Måske ikke et overvældende stort beløb i nationaløkonomisk målestok, men da vi taber det hvert år, bliver det med tiden til en hel del.

Men der kan faktisk også åbne sig danske muligheder i forbindelse med Brexit: Hvis virksomheder fra Storbritannien på grund af den mindre frie handel får dårligere muligheder for at konkurrere med virksomheder fra EU, vil det stille danske virksomheder bedre. Der kan med andre ord være et potentiale for danske virksomheder for at forøge deres eksport til andre EU-lande.

Danmark har stor glæde af at kunne tiltrække international arbejdskraft, ikke mindst i den forestående højkonjunktur. Det har Storbritannien også og beskæftiger i dag et stort antal personer fra andre EU-lande.

Hvis arbejdskraftens frie bevægelighed mellem EU og Storbritannien forringes, kan der være flere EU-borgere med mod på at arbejde i et andet land, der søger mod Danmark.

Begge disse effekter, potentielt stigende markedsandele og bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft, kan reducere de negative effekter af Brexit. Et forsigtigt skøn på størrelsen bringer den samlede danske effekt ned på godt 0,1 procent af BNP i 2027, men det er et estimat behæftet med særligt stor usikkerhed.

Omvendt kan det betyde en ekstraomkostning for danske virksomheder, hvis deres adgang til Londons finanscentrum forringes. Omkostningen er formentlig begrænset, da kapitalmarkederne er særdeles internationale, dvs. at hvis adgangen til London forringes, kan aktiviteterne hurtigt flyttes til eksempelvis Frankfurt.

Selvom der kan være elementer, der trækker i positiv retning, er der næppe tvivl om, at et hårdt Brexit vil være skadeligt for dansk økonomi. Og nogle brancher, eksempelvis landbruget, vil rammes hårdere end andre.

Den store fare er imidlertid ikke Brexit i sig selv, men risikoen for, at andre lande får samme idéer. I første omgang er faren nok ovre i Frankrig, mens USA's aflysning af TTIP stiller også Danmark dårligere, end hvis TTIP var blevet gennemført.

Der er således god grund til at arbejde for, at gevinsterne ved globalisering og fri international handel fortsat kan høstes.

Gevinsterne kan dog være ulige fordelt inden for Danmark. Vi har alle glæde af de lavere varepriser, der følger af international konkurrence, mens de, der skal omstille sig til et nyt job, i nogle tilfælde kan have tabt på bundlinjen.

Det vil således være politisk klogt ikke alene at arbejde for fortsat internationalisering, men også være bevidst om, at dette kun er en demokratisk mulighed, hvis mange oplever en gevinst herved.

 -------------

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Maria R. Gjerding: Fossile brændsler ødelægger vores planet Maria R. Gjerding: Fossile brændsler ødelægger vores planet Næste artikel Trads: En Lamborghini til de rige. En spand kold vand til de fattige Trads: En Lamborghini til de rige. En spand kold vand til de fattige
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    EU-protektionisme

    Det er utroligt, at Kraka kan se en fordel for danske virksomheder ved at konkurrence fra UK rammes af EU-beskyttelsespolitik. Det er netop udsigten til øget EU-protektionisme ved Brexit, der får udenrigsministeren til at rundrejse til en række mindre EU-lande i håb om at finde allierede mod den tysk-fransk dirigerede protektionisme, der tegner sig. Hvis Kraka ikke har det centrale element med i sin undersøgelse, er den ærlig talt ikke meget værd.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Engelske kræmmere

    England har altid været en egoistisk kræmmernation, og den tidligere franske præsident Charles de Gaulle havde helt ret da han i mange år nedlagde veto mod at optage Storbritannien i EU.

    Og vi så det jo da GB´s premiereminister Margaret Thather få år efter GB´s indtræden svang håndtasken i Bruxelles og "forlangte at få sine penge tilbage." Som altid usolidarisk i handel og selvhævdende til det utålelige i ethvert samarbejde.

    Det er fint at England forlader EU, og Skotland skal være velkommen såfremt de får muligheden. Med England/GB ude får EU igen mulighed for et normalt samarbejde internt, og lad os glæde os over det.

    Så skal handelen nok klare sig, uanset KRAKA´s og Ib Christensens forskellige spådomme i kaffegrums.

    I øvrigt: PM Theresa May har lovet britterne "en åben grænse imellem Nordirland og Irland, men uden at spørge EU om det er muligt med GB ude af EU. Det er jo et lysende eksempel på Engelsk/GB selvovervurdering indtil det utålelige. Det vil svare til at den ydre grænse imellem EU/Grækenland og Tyrkiet forsvandt, og naturligvis går det ikke.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Brexit.

    Det der ærgrer mig mest, så snart EU debatteres er , kort sagt at alt drejer sig om økonomi. Stort set intet om de menneskelige omkostninger EU medlemskabet har. Det er nu en gang sådan, at vi mennesker er forskellige, også i de enkelte lande.
    Europa er et ældgammelt kontinent, hvor hvert enkelt land rummer sin historie. Det kan man ikke lige pludseligt bare sige at det ikke gælder mere.
    Jeg tror at det er de færreste som ønsker at vi skal blive een "farveløs" masse, som det lægges op til i EU. EU og Europa er nu en gang to forskellige størrelser. EU er et politisk skabt projekt, som INTET som helst har med Europa at gøre, hvor imod Europa er et kontinent, som vi alle er en del af. Det kan der ikke lige uden videre ændres på.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Bare rolig Allan Gorm Larsen, EU gør ingen "farveløse."

    EU er jo ikke et forsøg på at "gøre os ens." Men som naturvidenskabeligt uddannet teknik føler jeg mere fællesskab med fagfæller i Norge og Tyskland og Frankrig, end jeg føler fællesskab med f.eks. danske socialrådgivere.

    Den danske historie Du hylder, er jo specielt enevoldskongernes historie, medens den historie jeg hylder, er den fælles europæiske oplysningstids store fremskridt, den europæiske klassiske musikkultur, malerkunsten osv, Og kultur kender heldigvis ingen grænser, og lader sig heldigvis ikke spærre inde i reservater bag grænsekontroller.

    EU blander sig jo ikke i Dansk Historie, ligesom EU heller ikke truer hverken Dronning Margrethe II eller Andelslandsbyen ved Holbæk, tværtimod.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    EU.

    Det kan godt være at EU ikke blander sig i den danske historie, men en kendsgerning er det at, for hver traktat der vedtages, bliver de enkelte lande knuget tættere sammen for til sidst at ende , som Europas forenede Stater.
    Jeg vil dertil sige at jeg langt foretrækker den danske historie skrivning fremfor noget andet, da det trods alt er Danmark vi er født, og bor i.
    Først og fremmest, lær os selv at kende, sidenhen kan vi udvide vores viden om andre landes historie. H C Andersen rejste ganske vidst også ud i verden, men glemte aldrig, hvorfra han kom. Det er som om EU tilbederne ikke har ret meget forståelse for dette. Globalisering er absolut ikke lykken, tvært imod.