Kristian Danholm: Roma-loven er røv og nøgler

”De udnytter os, de chikanerer os, og de ødelægger gadebilledet.”

Sådan skrev ingen for nylig om jøder. Men sådan skrev Venstres udlændingeordfører Markus Knuth 22. maj om romaer i et debatindlæg i Berlingske under overskriften ’Et roma-opgør er uundgåeligt’.

I kølvandet på en række roma-relaterede artikler i Berlingske satte Markus Knuth ild i en debat, der i onsdags – blot tre uger senere – materialiserede sig i at Folketinget, efter hastebehandling vedtog en særlov, der i sin ånd skal gøre livet surt for romaer, østeuropæiske tiggere – eller – som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde under afslutningsdebatten, da lovforslaget blev fremsat: ”Det man kan kalde utryghedsskabende tiggeri.” Ukært barn har åbenbart også mange navne, mens kært barn har i dette tilfælde kun har ét, og statsministerens bemærkning faldt netop som et svar på et spørgsmål fra socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der ville sikre sig, at lovforslaget ikke ramte ’danske’ tiggere, som hun sagde.

Under hele forløbet – fra artikler over debatindlæg og til vedtagelse af lovændringen, der betyder, at en tigger nu kan anholdes uden varsel og smides to uger i fængsel – har der ikke været nogen tvivl om, hvilke mennesker, den er målrettet. Under hele forløbet har der heller ikke været tvivl om, hvem den IKKE skulle ramme. Men i lovforslaget står der intet om hverken danskere eller romaer.

Det er ikke tiggerne, der er problemet. Dem samarbejder vi med. Dem stoler vi på. Det er dem i jakkesæt, der truer os. De har rene negle. DEM ville jeg gerne kunne melde til Politiet.

André Christiansen
Hjemløs

DF og S havde samme bekymring, men i modsætning til Mette Frederiksens ønske om at sikre sig, hvem lovændringen ikke måtte ramme, ville Dansk Folkepartis Martin Henriksen sikre sig, at den ramte lige netop dem, der er konsensus om, den er tilsigtet: ”Problemet er jo udenlandske statsborgere – i høj grad personer med roma-baggrund. Vi har det bedst med at målrette lovgivningen mod problemet.”

Men der måtte justitsminister Søren Pape skuffe ham. I sit folketingssvar skrev han: ”Det vil hverken være foreneligt med Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser eller EU-retten at afgrænse anvendelsesområdet (...) helt eller delvist til gerningsmænd, der er udenlandske statsborgere”.

Med andre ord: Vi vil løse et problem med en bestemt gruppe udlændinge, men kan ikke skrive det sort på hvidt, for det ville være i strid med både menneskerettighederne og EU-retten, så vi vedtager loven, og beder til … politiet?

Kristian Danholm

Loven rammer altså også danskere, og der er således ingen garantier til hverken Mette Frederiksen eller Martin Henriksen, men både S og DF endte alligevel med at stemme for. Med andre ord: Vi vil løse et problem med en bestemt gruppe udlændinge, men kan ikke skrive det sort på hvidt, for det ville være i strid med både menneskerettighederne og EU-retten, så vi vedtager loven og beder til … politiet? Er det politiet, der skal foretage den menneske- og EU retsstridige sondring? Kan de det? Det vender jeg tilbage til.

Dansk Institut for Internationale Studier vurderer, at der bor i omegnen af 10.000 romaer i Danmark. Politiet og sociale myndigheder vurderer, at der er et sted mellem 300 og 600 østeuropæiske tiggere i København – måske 1.000 i sommermånederne. Det må så være de sidste 4-700, der i det indledningsvist omtalte debatindlæg i Berlingske 22. maj af Venstres Markus Knuth blev betegnet som en besættelseshær:

”Jeg har fået nok. Det er på tide, at vi sætter ordentligt ind mod roma-plagen, der angriber København hver sommer i et større og større omfang. Derfor vil jeg arbejde hårdt for, at vi finder en løsning på den årlige roma-besættelse her i forårs- og sommermånederne. Det er helt forrykt, og det er derfor, jeg bruger ordet besættelse: De udnytter os, de chikanerer os, og de ødelægger gadebilledet med skrald og ekskrementer.”

Samme dag – og i samme avis – havde folketingets formand, DF’s Pia Kjærsgaard, et debatindlæg med rundt regnet samme budskab og konkluderede: ”Romaerne skal kort sagt stresses til at forlade centrum af København, så byens borgere og turisterne kan være i fred.”

Det blev for meget for en anden debattør med jødiske rødder; den tidligere Deadline-vært Adam Holm, der i samme avis’ spalter gav til kende, at ”Besættelse giver naturligvis mindelser om de fem mørke år under tysk overherredømme,” citerede afdøde kulturpersonlighed Henrik Stangerup med ordene ”Få folk i Europa er så fremmedfjendske som det danske,” og konkluderede: ”Jeg er ærligt talt mere bekymret for et par fremtrædende lovgiveres småborgerlige og kortsynede reaktion end for romaernes angivelige hærgen.”

Samtidig gik jøde-testen sin sejrsgang på sociale medier, og som regel, når først jøde- eller nazikortet bliver spillet, er der ingen moralsk forsvarlig vej tilbage. Men ikke denne gang. Tre dage senere tog Venstres udlændingeordfører, Markus Knuth, til genmæle med fornyet styrke:

”Romaerne har magtet at sætte et nyt lavmål for, hvor uciviliseret man kan opføre sig. Uden nogen skam i livet bruger de vores kirkeområder som toilet, de stjæler, de afpresser danske hjemløse for penge, de slår lejr præcis, hvor de har lyst. Kort sagt, de er en skamplet på Danmarks hovedstad (…) Ryd roma-lejrene, igen og igen. Giv dem bøder og straf, når de bryder loven. Og hvis det ikke er nok til, at de forlader Danmark, så er jeg den første til at komme med flere forslag til, hvordan vores myndigheder kan få dem ud.”

Lav lige jødetesten på den.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet: Hvordan løse et problem med lov, når man ikke kan sige og skrive, hvad det er?

Roma-debatten, og den lovændring, den har ført med sig, er i sin ånd diskriminerende – man kan endda sige racistisk. Det er den logiske konsekvens af, at man ikke kan skrive det, man siger, uden at komme i karambolage med både menneskerettighederne og EU-retten. Derfor er den hverken racistisk eller diskriminerende i sin ordlyd, hvorfor den så rammer alle, der tigger. Vi er alle lige for loven, så hvad er koblingen mellem en skærpelse af tigger-loven og ’Roma-plagen’? Vil den løse det problem, den er sat i verden for? Er problemet så stort, som det bliver gjort til?

Ikke forstået sådan, at der ikke er noget problem. Som københavner har jeg det tæt inde på livet på daglig basis og har haft det i årevis. Mine børn er vokset op i Nærheden af Ørstedparken i indre København, og hver morgen, når pædagogerne skulle på legepladsen, blev der rutinemæssigt gået en runde for at fjerne afføring, skrald og glasskår fra buskadser og legeplads, mens pjaltede sigøjner-typer pakkede deres meget begrænsede ejendele sammen. Og sådan er det stadig.

Og når jeg hentede børnene og fik lyst til at lave aftensmad på den af kommunen opstillede fællesgrill, efterlod aggressive og skulende blikke ingen tvivl om, at der ikke var plads til os på grillen.

Nu bor jeg på første sal med udsigt direkte til Maria Kirkeplads på Istedgade i København, der permanent er omdannet til en roma-lejr. Det er hverken et kønt syn eller specielt trygt for børnene, med højlydte skænderier dag og nat, stenede og umælende mennesker på trappestenen, børnene skal møve sig forbi, når de skal ind i opgangen, etc. Men er det repræsentativt? Hvor stort er problemet egentlig? Hvor nyt er det? Jeg ser tiggere og flaskesamlere som et forsvindende lille problem, sammenlignet med prostituerede, der bliver skubbet rundt, hvide kassevogne på udenlandske plader, der holder og venter i sidegaden, etc.

Det er forkert medicin til et rigtigt problem, og man kunne forfalde til den tanke, at der er blevet rejst en massivt mediedækket debat om et relativt lille problem, som til gengæld har givet muligheden for at udvise politisk hardliner-handlekraft med en gruppe mennesker, der ikke har nogen stemme i offentligheden.

Det ville da være vidunderligt, hvis fænomenet kunne reduceres til ’roma-plagen’, og løsningen være en hastebehandlet tiggerlov. Men lur mig, om ikke både politiet og gadens tiggere ville nikke anerkendende til det synspunkt, at dét problem, lovændringen har til hensigt at løse, vil være nøjagtig ligeså stort – om ikke større – næste år, samtidig med at loven ikke løser det underliggende problem med den organiserede kriminalitet, der nok er noget større, men som loven ikke vil ramme.

Eller som 51-årige hjemløse André Christiansen, der gennem syv år har overnattet med sin hund Odin på Nørreport i København, har fortalt mig: ”Det er ikke tiggerne, der er problemet. Dem samarbejder vi med. Dem stoler vi på. Det er dem i jakkesæt, der truer os. De har rene negle. DEM ville jeg gerne kunne melde til Politiet.”

Som noget helt nyt bliver han nemlig truet til at betale for at sove på Nørreport. Det er sket fire gange, har været beskrevet i Berlingske og refereret af Folketingets formand – som om det var de med statsministerens ord ’utryghedsskabende tiggere’, der gjorde det. Men dén gruppe går vist hverken med jakkesæt eller har rene negle.

Som noget andet nyt, er hjemløse André Christiansen – med henvisning til en anden lovændring, der trådte i kraft 1. april for at komme ’roma-problemet’ til livs – blevet anmeldt otte gange for tiggeri inde for de sidste par måneder og efterfølgende blevet bedt om at fjerne sig med en bøde på 1.000 kroner i baglommen. Med onsdagens vedtagelse af lovændringen vil han fremover kunne blive anholdt og smidt fjorten dage i fængsel.

.......

Kristian Danholm er redaktør på Radio24syv, som han også var med til at starte op. Hans faglige baggrund er akademisk, men karrieren har udspillet sig i det journalistiske – herunder en årrække i DR, hvor de fleste af dem foregik på DR2 Deadline. Han er desuden foredragsholder, musiker og klummeskribent.