Kommentar af 
Kristian Danholm

Kristian Danholm: Donalds kærlighedsmissiler

KLUMME: Med 59 Tomahawk-missiler fik USA’s mægtigste mand sine fredselskende ’haters’ transformeret til ’lovers’, skriver Kristian Danholm.

TRANSFORMATOR: Donalds Trumps affyring af missiler mod militære mål i Syrien har ændret præsidentens image.
TRANSFORMATOR: Donalds Trumps affyring af missiler mod militære mål i Syrien har ændret præsidentens image.Foto: Scanpix
Kristian Danholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I valgkampen op til den seneste danske folkeafstemning om EU kom en kattekilling på banen, der fortalte mere end tusind politiske analyser.

Midt i ja-sidens aggressivt panderynkende frygt-kampagne om, hvor galt det ville gå, hvis det blev et nej, dukkede et hoax op på SoMe: et nærbillede af en nuttet kattekilling med stor, sort påskrift: ”HVIS DU STEMMER NEJ, DØR KATTEKILLINGEN,” og nedenunder med rødt: ”STEM JA.”

Et saliggørende humoristisk indslag midt i al elendigheden om, hvordan seksualforbrydere og andet rakkerpak ville vælte ind over grænsen, hvis det blev et nej. Men i høj grad også en påmindelse om, at hvor fromhed er, kommer fake til.

At vågne op sidste fredag før påske til nyheden om, at Donald Trump havde bombet en syrisk base, føltes som en kombination af en John Le Carré-lydbog og The Truman Show.

De har fløjet flyvemaskinerne væk, og så skal de lave lidt asfaltering bagefter. Hold nu kæft, altså; det viser jo, hvor absurd det hele er.

Lau Svenssen
Aktiekspert

På trods af den tragiske baggrund, var det næsten til at blive helt høj af, hvor godt denne dags cross-over var orkestreret: Donald Trumps debut som humanist med citatet om, at Bashar al-Assad havde ’efterladt familier, kvinder og børn til kvælning,’ gik i rotation mellem mellemøst-forskere og militæranalytikere, der nu alle funderede over, hvorvidt det ville blive et vendepunkt i Syrien-krigen, og hvad det ville betyde for Bashar al-Assads overlevelseschanser i præsident-paladset, og naturligvis den for storpolitikken afgørende koldkrigs-akse: reaktionen fra Assads koalitionspartner, Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Efter et par timer at have zappet rundt i medie-Danmark og fulgt med i de både panderynkende og begejstrede reaktioner, steg bekymringen over, at der ikke var nogen, der sagde noget om, at kejseren ikke havde noget tøj på.

Allerede dagen efter var der rapporter om nye giftgas-angreb på civile. Ingen Tomahawk missiler blev affyret, og nu er det påske.

Kristian Danholm

Det kan ikke udelukkes, at skyklapper har frasorteret en iagttager eller to af anden observans, men oplevelsen var som at betragte en selvoppustelig mainstream-ballon i aktion – en boble, som i modsætning til virkelighedens balloner fik en stadig stærkere membran i takt med, at den voksede. Nålen, der kunne have prikket hul på boblen, kom først kl. 10.05 dansk tid.

Mens solen skød ind over motorvejen fra øst og efterlod venstre side af bilen i skygge, var bilradioen målrettet tunet ind på Radio24syvs investerings-magasin, Millionærklubben, hvis DNA er at betragte verden fra et kynisk, økonomisk perspektiv. Et perspektiv, der spejler begge veje; programmet fortæller verden om det globale finansmarked, men det globale finansmarkedet fortæller så sandelig også noget om verden. Ofte meget konkret.

Læs mere: Samuelsen: Det her kan blive Trumps 9/11

Det er velkendt, at udsigten til krig får oliepriserne til at stige, blandt andet fordi militært isenkram kræver meget energi både at producere og anvende.

Og Millionærklubben åbnede netop spørgsmålet om, hvordan nattens angreb havde påvirket oliepriserne. Svaret faldt prompte. Stort set ikke - en lille stigning, der kom det svenskejede Afrika Oil (!) til gode. Herpå fulgte de fem-ti nok mest oplysende minutter denne dag:

Den erfarne aktie-analytiker Lau Svenssen var on fire, da han skulle udlægge Donald Trumps strategi: ”Hvis man ikke har fremgang hjemme, må man jo vise flaget ude med en lille krig, men det her er jo ikke en ordentlig krig; de har ringet først og sagt ’så rejser I væk, og så bomber vi pladsen senere på dagen’ – hvad er det for en krig?! – det er jo pip. Han står bare ude for skolegården med en lille løftet pegefinger.”

Studievært Pernille Enggaard: ”Det er da noget mere end en olfert, Assad har fået her.”

Aktieanalytikeren: ”Det er det da ikke! De har fløjet flyvemaskinerne væk, og så skal de lave lidt asfaltering bagefter. Hold nu kæft, altså; det viser jo, hvor absurd det hele er.”

Ingen i det studie var i tvivl om, at der ikke var udsigt til mere end at skyde en kvart milliard dollars af på et par missiler, og på spørgsmål om, hvorvidt den trods alt lille stigning i olieprisen kunne holdes oppe af et enkelt angreb, svarede programmets anden aktieanalytiker, Lars Persson: ”Nu må vi se, om det er et lille blob, eller om den kan holde i nogle uger.” Det kunne den så ikke.

Læs mere: OVERBLIK: Danske politikere roser Trumps angreb på Syrien

Niche-programmet satte dog ingen dagsorden, og medie-ballonen fortsatte med at svæve efter Donald Trumps manuskript. Ud på eftermiddagen udkom TV 2 med en meningsmåling, der gav Trump opbakning blandt ’danskerne’.

Spørgsmålet i målingen var formuleret sådan her: ”USA's præsident Donald Trump beordrede i nat et amerikansk militært angreb med mere end 50 krydsermissiler på en syrisk militærbase. Angrebet blev begrundet – som en reaktion på et formodet syrisk gasangreb i tirsdags. Er du enig eller uenig i Donald Trumps beslutning?”

Bemærk det i sammenhængen forsvindende lille, men for relationen til virkeligheden ret så centrale ord ’formodet’.

I dagene op til angrebet havde ubeskriveligt ubehagelige fotos af døde civile – herunder børn – gået verden rundt. At dømme på Donald Trumps udtalelser, har han også set de fotos. Og her kommer vi så til det manglende ben på den trebenede skammel: Rusland – herfra kom den ligeså vidunderligt forudsigelige reaktion: at historierne om giftgas-angrebene var falske rygter. En udlægning, der snildt kunne afvises med beskrivelsen fake news.

Og så var vi tilbage i den fromme virkelighed om de gode mod de onde. Hvis man bliver spurgt, om man er enig i, at Trump – godt nok med bomber – beskytter en civilbefolkning, der systematisk giftgasses og tøndebombes af en tyran, kan det blive svært at svare nej.

Men at spørgsmålet er formuleret sådan, er en direkte afsmitning af Donald Trumps egen retorik: ”Vi kan ikke ignorere, at destabiliseringen i regionen fortsætter. I aften beder jeg alle civiliserede nationer om at stille sig bag os i forsøget på at stoppe drabene og blodsudgydelserne i Syrien.”

Man kan ikke udelukke, at det er dét, Donald Trump føler. Men var det derfor, han angreb? Og havde angrebet effekt i forhold til hensigtserklæringen; at beskytte Syriens civilbefolkning? Allerede dagen efter var der rapporter om nye giftgas-angreb på civile. Ingen Tomahawk-missiler blev affyret, og nu er det påske.

Man behøver ikke gå med sølvpapirshat for at kunne følge aktieanalytikerens tankerække om, at der har været lidt forudgående kommunikation mellem Washington, Kreml og Damaskus for at balancere mindst mulig menneskelig og materiel skade ved angrebet og samtidig sikre størst mulig symbolværdi.

Sent samme dag var markante humanistiske og notorisk Trump-kritiske stemmer ude med ros til præsidenten, fordi han som den første havde sat foden ned og gået op mod Assads bestialske overgreb på egen befolkning.

Ved at ved at affyre 59 Tomahawk-missiler mod en ørkenbase blev Donald Trump transformeret fra den orange djævel, symbolet på jordens undergang, dystopias kejser – til humanist; symbolet på menneskelighed, utopias hersker; måske manden, der som den første i mange år groft sagt har taget et reelt spadestik til at skabe fred i Mellemøsten.

Jeg håber, det er sandt, men det siger ikke meget om Trumps stabilitet. Hvis man tidligere har været bekymret for hans utilregnelighed, burde dét her angreb være benzin på bålet. Der blev aldrig prikket hul i ballonen, forestillingen kører videre, og ballonen pustes op, mens vi diskuterer fake news i stride strømme.

Måske det er på tide også at se lidt mere kritisk på dét, der har skabt grobunden for fake news: fromme news; måden hvorpå vi både på traditionelle og sociale medier lægger angsigtet i de rigtige folder og tonerer virkelighedens fortælleformer i de gode mod de onde.

Ikke alle er lige gode, men hvis der endelig skal polariseres mellem det gode og det onde, er der brug for flere kyniske analyser og færre empatiske fortælleformer. Det kan i al fald anbefales, at skele lidt mere til oliepriserne og lidt mindre til nyhedsstrømmen, når dén her slags sager bliver oprullet/-pustet.

.......

Kristian Danholm er redaktør på Radio24syv, som han også var med til at starte op. Hans faglige baggrund er akademisk, men karrieren har udspillet sig i det journalistiske – herunder en årrække i DR, hvor de fleste af dem foregik på DR2 Deadline. Han er desuden foredragsholder, musiker og klummeskribent.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

0:000:00