Kunduz-angreb kan ødelægge Obamas krigsarv

AFGHANISTAN: Talebans succesfulde angreb på Kunduz kan betyde, at tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Afghanistan bliver bremset, så alle tropper ikke som lovet er ude af landet inden Obamas præsidentembede udløber.

Foto: Pete Souza/Det Hvide Hus
Michelle Arrouas

Talebans kortvarige erobring af den afghanske by Kunduz i slutningen af september ser ud til at få stor betydning for amerikansk udenrigspolitik. Efter kampen om byen, der førte til den amerikanske bombning af et Læger Uden Grænser-hospital med 22 dræbte personer som følge, da amerikanske tropper kom de afghanske styrker til undsætning, er spotlyset igen vendt mod Afghanistan og den længste krig i USAs historie.

Torsdag sagde USAs forsvarsminister Ash Carter, at USA i kølvandet på angrebet på Kunduz har bedt sine allierede i Nato om at “bevare fleksibiliteten og overveje muligheden for at lave ændringer” i den nu to et halvt år gamle plan, der fastsætter tempoet for tilbagetrækningen af Nato-tropper fra det krigshærgede land.

“Flere lande har indikeret villighed til at ændre deres tilbagetrækningsplaner,” sagde Carter torsdag på et pressemøde på Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Udmeldingen var det første tegn fra Obama-administrationen på, at alle amerikanske tropper ikke som lovet vil være ude af landet, inden Obama overdrager præsidentembedet til sin efterfølger ved årsskiftet 2016/2017, og bekræftede flere militæranalytikeres gisninger.

Afghanistan kan “ikke klare kampen alene”
Angrebet på Kunduz, hvor Taleban for første gang siden invasionen i 2001 kortvarigt havde held med at erobre en større by fra afghanske styrker, understreger, at Afghanistan ikke “alene kan klare kampen” mod Taleban, siger generalen John Campbell, USAs øverstbefalende i den militære operation i Afghanistan.

Tirsdag fortalte han det amerikanske senats komité for de væbnede styrker om indsatsen i Afghanistan, og hans budskab var klart: Afghanistan får brug for assistance fra Nato-tropperne “langt efter udgangen af det næste år”. Han pegede blandt andet på et styrket Taleban og fremkomsten af militante islamister fra ISIS som store udfordringer, det afghanske militær ikke kan overkomme alene.

Der er i øjeblikket omkring 14,000 Nato-tropper i Afghanistan, hvoraf 9,800 er amerikanske. Den nuværende plan er, at der kun skal være 1,000 amerikanske militærfolk – der skal rådgive de afghanske tropper, men ikke selv medvirke i kamphandlinger – efter 2016, men Campbell har flere gange foreslået at bevare 8,000 tropper i stedet. Ifølge avisen Washington Post arbejder Det Hvide Hus i øjeblikket med at udarbejde en ny plan, hvor der vil være 5,000 amerikanske tropper i Afghanistan, når USA i januar 2017 indvier sin næste præsident.

Planen har også været at lukke alle amerikanske militærbaser i landet; i stedet skulle de 1000 resterende militærfolk operere fra ambassaden. Nu er der tale om, at bevare op til tre baser – Bagram nord for Kabul, Jalalabad mod øst og Kandahar sydpå – efter 2016.

McCain: Permanent tilstedeværelse
Den amerikanske senator John McCain, der er formand for senatets komité for væbnede styrker, siger til NPR, at han forventer, at det amerikanske militær får en “permanent tilstedeværelse” i Afghanistan.

“Det tror jeg kommer til at ske, ligesom vi har en permanent tilstedeværelse i Sydkorea og i Japan og i Tyskland og i andre lande, hvor vi har udkæmpet krige. Det betyder ikke, at vi vil fortsætte med at se dødsfald, men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi trækker alle ud så hurtigt, som vi planlægger pt., så kommer vi til at se Irak filmen en gang til,” siger senatoren med henvisning til, at USA i år igen engagerede sig militært i Irak i kampen mod Islamisk Stat efter at have afsluttet krigen, der startede i 2003, i 2011.

Det amerikanske militærs rolle i Afghanistan har, efter de officielle kamphandlinger sluttede ved udgangen af 2014, været at uddanne, rådgive og assistere de afghanske styrker, men militæret har haft mandat til kamphandlinger, hvis der er tale om operationer i regi af terrorbekæmpelse eller for at komme amerikanske tropper til undsætning i tilfælde af angreb.

I 2015 har det amerikanske militær indtil videre åbnet ild 629 gange, mens det har udøvet ‘close air support’, hvor de amerikanske tropper flyver lavt for at assistere tropper på landjorden, mere end 3300 gange.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00