KVUC: Hf-udspillet er uddannelsessnobberi

Af Søren Fersløv Andersen og Anita Lindqvist Henriksen
Hhv. rektor og vicerektor Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

KVUC er faktisk den største enkeltleverandør af studenter til Københavns Universitet, og vores hf-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit.

Søren Fersløv Andersen og Anita Lindqvist Henriksen
Hhv. rektor og vicerektor på KVUC

På den ene side ønsker regeringen at gøre op med uddannelsessnobberi og tilskynde til, at det ikke skal være finere og bedre at vælge det almene gymnasium (stx) frem for andre gymnasiale uddannelser. På den anden side styrker regeringen uddannelsessnobberiet ved i udspillet til en hf-reform at ville gøre den blå hf-hue mindre fin end den røde stx-hue ved at begrænse, hvilke videregående uddannelser den giver adgang til.

Regeringen lægger op til, at den toårige hf skal have samme adgangskrav på 04 i dansk og matematik som stx, men på trods heraf skal en hf-eksamen ikke give samme adgang til de lange videregående uddannelser. Reformudspillet vil således - uanset formuleringer om styrkelse og fornyelse - være en de facto devaluering af hf-uddannelsen. Denne devaluering vil ikke mindst ramme mønsterbryderne.

Store regionale forskelle på karakterer og uddannelsesvalg
Hf løfter i dag unge voksne videre i alle dele af uddannelsessystemet. For de 450 hf-studenter fra Københavns VUC (KVUC), der fik overrakt eksamensbeviset i juni 2015, var hf det eneste rigtige valg og den lyseblå hue en afgørende adgangsbillet til at komme videre i uddannelse.

78 procent af KVUC’s hf-dimittender er i gang med en videregående uddannelse to år efter, de bliver studenter. Heraf vælger hele 48 procent en lang videregående uddannelse. KVUC er faktisk den største enkeltleverandør af studenter til Københavns Universitet, og vores hf-kursister har et af landets højeste karaktergennemsnit. Vores studenters eksamensresultater og videre færd i uddannelsessystemet taler for sig selv. Hf skal fortsat åbne døre. Regeringen begrunder forslaget om at begrænse hf’s adgangskompetence med, at hovedparten af hf-studenter i dag tager korte og mellemlange videregående uddannelser. Der er store regionale forskelle på, hvilken type uddannelse hf´erne vælger. KVUC’s tal er repræsentative for de større byer, hvor altså knap halvdelen af hf-studenterne i dag vælger en lang uddannelse.

På landsplan ser tallene anderledes ud, men faktum er, at kun ca. 10 procent af hf-studenterne i Danmark læser på en kort videregående uddannelse mod 15-20 procent på en lang videregående uddannelse. 45-47 procent af hf-studenterne læser på en mellemlang videregående uddannelse, og 10-15 procent starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Som tallene viser, går en meget stor del af hf-studenterne altså på en lang eller mellemlang videregående uddannelse.

Hvis reformens indhold skal stemme overens med regeringens vision om at give den enkelte unge de bedste kort på hånden i tilværelsen, bedre muligheder i livet og frihed til at leve det liv, som han eller hun måtte ønske sig, så bør regeringen fastholde hf som en fuld kompetencegivende gymnasial uddannelse. Vi har ikke brug for sekunda-uddannelser og kringlede uddannelsesveje. Vi har brug for stærke og brede forberedende uddannelser for vores unge og voksne.

Hf’s rolle kan ikke erstattes
Forskere, kursister og uddannelsesaktører er enige om, at der er brug for et gymnasialt forløb som hf: En fleksibel ungdomsuddannelse for en bred og mangfoldig kursistgruppe, som blandt andet omfatter de 30 procent unge, der fem år efter folkeskolen ikke er kommet videre. Det er en vigtig pointe, at hf’s særlige rolle i uddannelsessystemet ikke kan erstattes af de øvrige gymnasiale uddannelser. Hf er indrettet på mange forskellige måder i Danmark og er tilpasset unge og voksne med vidt forskellige aldre, uddannelsesbaggrunde og mål med uddannelsen. Mange af hf-kursisterne på KVUC har ingen ønsker om at gennemføre deres uddannelse i tilknytning til et gymnasium i det typiske yngre ungdomsmiljø, hvor hf’ere og gymnasieelever læser side om side.

Hos os på KVUC er hf højt profileret. Vi er stolte af vores hf. Vi har ambitiøse undervisere og stærke faglige miljøer, hvor vi har pædagogisk fokus på netop opgaven med at udvikle og løfte kursisterne. Vores resultater viser, at vi lykkes med opgaven. Kursisterne på hf kommer fra folkeskolen, fra efterskoler, fra erhvervsskoler og fra de gymnasiale uddannelser. Hf fungerer som den lige vej for de modne unge direkte fra grundskolen. Hf fungerer også som en ”second chance” for mange unge voksne, som af forskellige grunde ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse, som opdager, at de har valgt den forkerte ungdomsuddannelse, eller som af personlige eller sociale grunde har måttet opgive at gennemføre. Endelig er hf en ny mulighed for de voksne, der efter år på arbejdsmarkedet ønsker eller er nødt til ændre profession, f.eks. håndværkeren, der på grund af en rygskade tager en boglig uddannelse, der sikrer, at han fortsat har mange aktive år på arbejdsmarkedet.

Det er altså et kendetegn for vores kursister, at mange af dem har fået en ny chance på KVUC. De oplever, at deres karakterer bliver løftet markant, at de ”vokser” undervejs, og at der åbner sig nye muligheder for dem. Mange oplever, at de kan mere, end de troede – og det er jo det, det hele handler om.

Flere med uddannelsesfremmed baggrund gennemfører hf end stx
De politiske argumenter for at ændre på hf’s status er, at flere nøgletal for hf er ringere end de tilsvarende tal for stx. Hf-studenterne har typisk lavere karakterer end stx-studenterne, men ligger på linje med fx hhx. Det er dog relevant at fremhæve, at hf er den gymnasiale uddannelse, der løfter de unges karakterer mest undervejs i uddannelsesforløbet.

Flere med uddannelsesfremmed baggrund går på og gennemfører hf end stx. Hf er bedre end alle andre uddannelser til at løfte de unge med uddannelsesfremmed baggrund og dermed bekæmpe den negative sociale arv. Også flere unge med afbrudte uddannelser i bagagen gennemfører hf i højere grad end andre ungdomsuddannelser. 48 procent af kursisterne på de toårige hf-linjer har således en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig, enten en erhvervsuddannelse eller en stx. Det er vigtigt, at de politiske beslutningstagere medtager disse fakta om social mobilitet, om de succesfulde karakterløft og om den samlede uddannelsesopgave, som hf varetager.

Det er relevant at se på, hvilke uddannelsesinstitutioner der er gode til at sikre faglig progression og motivere de unge til at uddanne sig. Det er relevant at se på, at vi opbygger kursisternes glæde ved at lære. Motivationen er helt afgørende for deres faglige udbytte, gennemførelse og videre færd i uddannelsessystemet. Det er relevant at anerkende, at hf får en stor gruppe af unge og voksne med ombord på uddannelsessporet. Mange ville formentlig aldrig gennemføre en uddannelse på gymnasialt niveau, hvis de ikke havde haft hf som en mulig vej at gå.

Vi ved, at det er en god samfundsøkonomisk investering, at størstedelen af befolkningen gennemfører en ungdomsuddannelse. Sandsynligheden for, at folk kommer videre i uddannelse og efterfølgende får et arbejde, stiger markant.

Hf’erne klarer sig faktisk godt på videregående uddannelser
Hvordan klarer hf’erne sig så videre i uddannelsessystemet? De har en lidt lavere overgangsfrekvens til videre uddannelse end stx-studenterne: 81 procent mod 86 procent for stx. Til gengæld går 40 procent af hf-studenter i gang med videre uddannelse samme år, de bliver studenter. Det er flere end på stx.

Hf’erne klarer sig godt på de videregående uddannelser. Frafaldsprocenterne efter et år på de videregående uddannelser for de studenter, der blev færdige i 2008 er efter en opgørelse foretaget af DEA på 14 procent, 16 procent, 20 procent og 20 procent for henholdsvis stx, htx, hhx og hf. Et relativt stort frafald fra de videregående uddannelser er altså ikke noget, der kun kendetegner hf-uddannelsen.

Dette må anses for at være et positivt billede for hf, når man ser på de store forskelle på de unges baggrunde. Det er vigtigt, at vi fortsat giver mønsterbryderne adgang til universiteterne.

En ungdomsuddannelse skal være en garanti for et fagligt niveau
Adgangsvejene fra de forskellige ungdomsuddannelser bør være lige, så unge kan skifte uddannelse og bevæge sig videre i uddannelsessystemet uden at møde barrierer. Vi skal ikke sænke de faglige mål og ambitionsniveauet for hf. Vi har brug for at sikre det faglige fundament for alle de unge, vi sender videre i uddannelsessystemet. En ungdomsuddannelse skal være et kvalitetsstempel og en garanti for et solidt fagligt niveau.

Det er derfor, det ikke er nogen god ide, når regeringen foreslår en hf light, der kun giver adgang til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Sagt på en anden måde – ønsker vi lidt færre unge på nogle specifikke videregående uddannelser, skal der måske skrues på nogle andre knapper end at lægge op til endnu flere detaljerede studievalg fra en ung alder.

Adgangskrav er fint signal
Selvfølgelig skal vi arbejde målrettet for et fortsat kvalitetsløft af hf. Der er udfordringer, og dem skal vi tage hånd om. Regeringen har i reformudspillet fokus på at kvalitetsudvikle de gymnasiale uddannelser. Dette hilser vi velkomment. Vi skal fastholde og videreudvikle de styrker, som karakteriserer hf-uddannelsen. Vi skal videreudvikle de metoder, den ekspertise og de positive erfaringer, vi har med at løfte de forskellige målgrupper.

Vi har på KVUC’s hf et anderledes læringsmiljø, hvor fagligheden er anvendelsesorienteret, og kursisterne har en voksenrelation med lærerne. Vi skal styrke fagligheden gennem en endnu stærkere kobling mellem det teoretiske og det anvendelsesorienterede og styrke det direkte samarbejde mellem hf og de videregående uddannelser. Regeringen beskriver i sit reformudspil, at det er et mål, at alle elever lærer mest muligt. Derfor giver det ikke mening at begrænse hf-elevernes muligheder til kun at kunne tage ét fag, dansk, på A-niveau. Vi ønsker at styrke fagligheden ved at give mulighed for flere fag på B- og A-niveau.

Regeringen foreslår et adgangskrav på karakteren 04 til alle de gymnasiale uddannelser for dem, som kommer direkte fra folkeskolen. Vi ser det som helt rimeligt at bruge et adgangskrav til at signalere, hvilke faglige forventninger der er til de kommende kursister. Det er dog vigtigt at sikre, at unge med karakterer under 04 får mulighed for at opkvalificere sig, så vi ikke taber dem. Vi noterer os samtidig med glæde, at det er en del af forslaget, at ansøgere, som ikke kommer direkte fra folkeskolen, og som efterfølgende ønsker optagelse på hf, kan optages efter en standardiseret vurdering af deres personlige og faglige forudsætninger.

Det afgørende er, at vi fastholder et hf, der er så fleksibelt, at det sikrer, at vi ikke taber store grupper af unge voksne, at de ikke farer vild i uddannelsessystemer med mange forskellige rangordener.