LA: EU skal fylde mindre

INTERVIEW: Liberal Alliance er et pro-EU-parti, men EU skal blande sig uden om, hvordan almindelige borgere skal leve deres liv. Det siger LA's politiske ordfører, som Altinget | EU har bedt uddybe sit partis syn på EU.
Foto: Flickr.com/Liberal Alliance
Morten Øyen

Jeg tror, at vores forhold til EU er blevet mere konkret, siden vi forlod Det Radikale Venstre. Jeg tror, De Radikales forhold til EU meget er en følelse, hvor vores i højere grad handler om det konkrete.

Simon Emil Ammitzbøll
Politisk ordfører, Liberal Alliance
Fakta
Liberal Alliance om EU:

EU's kerneområde er udviklingen af et fælleseuropæisk marked med fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. EU skal begrænse sin overstatslige lovgivning til kerneområdet. Liberal Alliance mener, at Danmark skal afvente eurosamarbejdet, til nuværende eurolandes økonomier er sundere. EU's erhvervsstøtteordninger som landbrugsstøtten og regionalstøtten skal afskaffes.

Kilde: liberalalliance.dk
Alle Liberal Alliances tre folketingsmedlemmer kommer oprindelig fra det meget pro-europæiske parti Det Radikale Venstre. Partiets formand, Anders Samuelsen, skrev som radikal politiker tre EU-postive bøger og var som radikal europaparlamentariker ikke tilbageholden med sine tanker om Danmark og globaliseringen, og forholdet til EU.

Men siden partiet blev udskiftet med Liberal Alliance, har forholdet til EU ikke stået øverst på dagsordenen. Søger man eksempelvis på nettet efter partiets EU-politik, er der kun ret begrænsede resultater. Derfor har Altinget | EU spurgt partiets politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, om partiets syn på EU.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er markante EU-modstandere, mens Radikale er "supereuropæere". Hvordan vil du placere Liberal Alliance?

"Det med at placere os på en skala er ikke noget, som vi gør så meget i. Jeg tror, det er bedre at se det mere konkret. Vi er et pro-EU-parti. Vi ønsker at gøre op med alle tre EU-forbehold. Vi har dog den krølle på det, at når det kommer til euroforbeholdet, at vi siger, vi først vil afskaffe forbeholdet, når de sydeuropæiske lande har styr på deres økonomi. Hvornår det vil ske, vil jeg ikke gætte på," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Har I et ønske om, at EU skal se anderledes ud end i dag?

"Vores primære ønske er, at EU skal lave mindre lovgivning, der vil bestemme over, hvordan den enkelte skal indrette sin tilværelse. Det vil sige, at der kan sagtens være områder, hvor det giver mening med et overnationalt samarbejde, altså grænseoverskridende problemer, der giver det god mening. Men at man kan indføre påbud om læbepomade for håndværkere på byggepladser i EU viser, hvor langt ude man kommer engang imellem".

Hvordan vil du beskrive jeres syn på EU?

"Man kan sige, at vi primært har det syn på love og regler, at der skal være færre love og mindre regler. Og det er jo sådan set det samme, lige meget om det kommer fra europæisk, nationalt eller kommunalt plan. Det er jo klart, at der er en række ting, som kommer fra det europæiske system, hvor man blander sig for meget i, hvordan almindelige borgere skal leve deres liv. Og det vil vi gå op imod, lige meget hvor det måtte komme fra".

Så I laver konkrete vurderinger af, hvor meget indblanding der er i almindelige borgeres liv, og så betyder det ikke så meget, om det kommer fra EU eller Folketinget?

"Det kan du sige".

Er du og din formand blevet mere skeptiske overfor EU, siden I forlod Radikale Venstre?

"Jeg tror, at vores forhold til EU er blevet mere konkret, siden vi forlod Det Radikale Venstre. Jeg tror, De Radikales forhold til EU meget er en følelse, hvor vores i højere grad handler om det konkrete".

I var skeptiske overfor europagten, som skulle forbedre EU's konkurrenceevne. Hvorfor var I egentlig det?

"Først og fremmest var vi skeptiske overfor Danmarks tilslutning til europagten. Det er vi af respekt for de danske vælgere, som har stemt nej til euroen ved en folkeafstemning tilbage i september 2000. Med tilslutning til europagten prøver man at indføre euro ad bagvejen, bl.a. også ved, at Danmark fremover kan sidde med ved bordet. Vi synes også principielt, at det var lige smart nok, at man lavede en frist på 16 dage, så der ikke kom en egentlig offentlig debat omkring emnet. Hvis man synes, det er vigtigt, så må man også kunne tåle at debattere det i offentligheden igennem lidt mere end 16 dage. Hvis det havde været et lovforslag i Folketinget, så skulle det have været minimum 30 dage".

Så det var ikke så meget indholdet, men mere formen, hvorpå europagten blev vedtaget, I stemte nej til?

"Ja, vi har faktisk ikke taget stilling til europagten. Det, vi har taget stilling til, var, om vi skulle tilslutte os, når vi har et euroforbehold. Og det mener vi ville være forkert. Det må man spørge de danske vælgere om, hvis man har lyst til det".

Fordi I mener, det ellers er en måde at omgå forbeholdet på?

"Det vil jeg klart mene".

I er i dag ikke repræsenteret i Europaudvalget. Vil det være vigtigt for jer at være det efter næste folketingsvalg?

"Det kommer an på, hvor mange mandater vi får efter det næste folketingsvalg. Men selvfølgelig er der meget påvirkning på danske ting fra EU. Så ja, det vil være vigtigt. Men det er klart, at vi er heller ikke repræsenteret i Finansudvalget, og skal vi vælge mellem en plads i de to udvalg, så bliver det en plads i Finansudvalget," siger Simon Emil Ammitzbøll.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00