Hækkerup: 12-tal i miljø til Danmark

DEBAT: Danmark er førende i cirkulær økonomi, hvilket EU-Kommissionen fremhæver i ny rapport. Men ensartede europæiske miljøstandarder er nødvendige, hvis dansk konkurrenceevne ikke skal forvrides, mener Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer.

Af Karen Hækkerup 
Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer

Landbruget og fødevareindustrien i Danmark bliver ofte fremstillet i et kritisk lys i den hjemlige miljødebat, men løfter man blikket og ser, hvordan omverdenen vurderer den danske miljøtilstand og -indsats, så tegner der sig et ganske andet billede.

Det kan man for eksempel se i en ny undersøgelse, der evaluerer, hvor godt EU's miljøregler er gennemført i de 28 medlemslande.

Undersøgelsen er foretaget af EU-kommissionen, og den leverer et billede af den danske position, som er meget glædelig for os, der arbejder for sektoren, og bør vække til eftertanke hos nogle af de kritikere, som per rygmarvsreaktion skyder på os.

Danmark er førende i cirkulær økonomi
Går man ind og plukker i undersøgelsen, så fremhæver kommissionen for eksempel satsningen på cirkulær økonomi som en dansk styrkeposition. Netop her står danske fødevarevirksomheder meget stærkt og er tidligere blevet fremhævet som globalt førende i en proces, hvor materialer og produkter recirkuleres med det mindst mulige værditab. Samtidig satses der i omstillingen stærkt på at udfase fossile råstoffer til fordel for biomaterialer.

I Landbrug & Fødevarers helt egen have er for eksempel groet et projekt om at spare på de enorme mængder vand, der skal bruges. Vi har således etableret et stort vandpartnerskab med et budget på 100 millioner kroner. Her arbejder fødevarevirksomheder, teknologileverandører, universiteter og myndigheder sammen om at udvikle modeller til at spare på vandmængderne i produktionen.

Konkurrenceevnen afhængig af ensartede miljøstandarder
Kommissionen peger videre på, at Danmark har store potentialer inden for bekæmpelse af madspild, genbrug, genindvinding, ressourceeffektivitet og bæredygtig landbrugspraksis. De konklusioner kan jeg kun være enig i. I forhold til arbejdet med FN's 2030-agenda for bæredygtighed så er det at levere sunde, sikre og bæredygtige fødevarer og fødevareløsninger til os selv og resten af verden - den danske fødevareklynges allervæsentligste bidrag.

Undersøgelsen bekræfter, at Danmark er EU's miljøduks. Men det betyder, at vi reelt udsættes for en konkurrenceforvridning med lande, som ser mere lempeligt på reglerne. Hvis der ikke er ensartet høj standard på miljøområdet, betyder det, at natur og klima belastes på et helt forkert grundlag, når produktionen rykker til disse lande. Derfor er alle initiativer, der skal sikre fælles regler og ensartet implementering på miljøområdet særdeles vigtige for dansk landbrug og fødevareindustri.

Jeg blev glad og opløftet af at læse rapporten, der er et meget stærkt vidnesbyrd om, hvor meget vi gør rigtigt på miljøområdet i Danmark – også i landbrugs- og fødevaresektoren. Og jeg vil opfordre vores argeste kritikere til også at tage sig tiden til at se rapporten igennem. Der er en del at reflektere over inden man næste gang går i kødet på os. Rapporten kan findes her

Forrige artikel Pia Olsen Dyhr: Et grønt marked kræver en klar politik Pia Olsen Dyhr: Et grønt marked kræver en klar politik Næste artikel Frie Funktionærer: Den danske model bør sendes på pension Frie Funktionærer: Den danske model bør sendes på pension
  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Rundsending

    L&F burde vel for en sikkerheds skyld rundsende rapporten til DN, DOF, AU og KU, så man i L&F var rimelig sikker på, at tilstanden i DK blev kendt,

  • Anmeld

    Tine Gjerløv · Presserådgiver

    EU-rapport: Landbruget er dansk miljøs akilleshæl

    Direktør i Landbrug og Fødevarer, Karen Hækkerup, nåede vist ikke læse Altingets Miljøportal, før hun efter eget udsagn glad giver sin egen organisation et 12 tal for miljøindsats.
    Havde hun læst miljødelen var hun måske alligevel ikke blevet så glad. For den nye rapport fra EU konkluderer, at sprøjtegifte, kvælstof og luftforurening i byerne er Danmarks største miljøudfordringer. At naturen i Danmark har meget lidt plads og at de Natura 2000-arealer, der trods alt findes, er udsat for landbrugets brug af sprøjtegifte og gødning.
    Hele artiklen kan læses her http://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-rapport-landbruget-er-dansk-miljoes-akilleshael?ref=newsletter&refid=23179&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=eu

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    Landbrugspakken

    Landbrugspakken som blev vedtaget sidste år, er et godt eksempel på, hvor lidt den nuværende regering tænker på vores miljø, grundvand m.m. Der er så god viden om, hvor nitratfølsomme de forskellige jorder er i vores land. På trods af det, blev kvoten for hvor meget kvælstof landbruget måtte bruge hævet generelt. Det svarer egentlig til, at fiskerne overalt i Danmark må fange lige meget fisk, uanset bestandens størrelse. Der er områder i Danmark, som er særdeles nitratfølsomme, her bliver det forbrugerne, som kommer til at betale regningen.

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard · Cand Agro

    Landbrugspakken

    Nej Hr Hansen - det gør landbruget selv. I de følsomme områder bliver der udlagt efterafgrøder, der optager den N-mængde, der evt ikke er blevet brugt af planterne. Husk lige på, det er planterne der gødes(forsynes med N) - og ikke noget andet. Hvert kg N, der ikke optages af afgrøden, er et direkte tab for produktionen.
    De frivillige efterafgrøder er pt overtegnet, så landbruget VIL frivilligheden!

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    Landbrugspakken

    Det ville være dejligt, hvis efterafgrøder kunne løse problemet både med hensyn til beskyttelse af vores grundvand og vandkvaliteten i vores åer, vandløb, søer og indre fjorde. som vi har forpligtet os til med EUs vandrammedirektiv fra 2001 og senere nitratdirektiv. Da det ikke er muligt at forudse nedbørsmængden vil der være perioder, hvor planterne ikke kan nå at optage al kvælstof, hvor nitratfølsomme områder derfor bliver belastet. Derfor tror jeg ikke på efterafgrøder alene. Den eneste rigtige løsning som jeg ser det er, at tilpasse mængden af kvælstof efter hvor nitratfølsom området er. Altså, bruge den viden som er tilgængelig nu, så der tildeles kvoter til hver enkelt landmand, for brug af kvælstof.
    De afskaffede randzoner, braklagte arealer, som nu dyrkes og den nu forøgede belastning af kvælstof - det er den forkerte vej at gå, hvis vi skal sørge for god natur og rent grundvand til vores børn og børnebørn.

  • Anmeld

    Flemming Kruse · Naturelsker

    Alternative fakta

    Mon ikke Karen Hækkerup er mester i levering af alternative fakta. Man tvivler på om det er samme rapport vi har læst, når Karen Hækkerup kommenterer som hun gør og oven i købet giver karakter for præstationen. Jeg vil snarere vurdere karakteren til 02.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Godt med ordentlig information.

    Den undersøgelse mener jeg ikke er blevet offentliggjort i DR-TV, trods deres "Public Service - forpligtigelse." Men det hænger vel sammen med at den ikke passer ind i DR-journalisternes forudfattede meninger om den evige elendighed.

    Når Flemming Kruse m.fl. er så pessimistiske på naturens vegne, og så angste for grundvandet, må det skyldes den strøm af ensidig information fra DR-TV, altid med fremhævelse af et eller andet lille miljø-problem som en eller anden tilfældig "nyere undersøgelse" har målt på.. Men som oftest er det blot endnu en ligegyldig phd-opgave, udført på grundlag af en fortænkt problemformulering der sikkert er udmærket til et eksamensprojekt, men alt for snæver til at dokumentere noget som helst videnskabeligt i en større sammenhæng.

  • Anmeld

    Mogens Høg Andersen · Pensionist.

    DR "information".

    Bl. a. takket være DR ensidige og vildt overdrevne omtale af grundvandsforurening, er det lykkedes smarte forretningsfolk at opbygge et marked for "rent kildevand" på flasker. Der sælges flaskevand for svimlende 2 milliarder om året, vand tappet fra en alm. boring her i Danmark. Og det har medført et stort miljøsvineri i form af engangsflasker i naturen. Vand på flaske burde forbydes.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Jordbrug og naturødelæggelse

    Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling, herunder udviklingen af kunstgødning, GMO, kemiske sprøjtemidler og anden "kemi", ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt jordbrug, og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · maskinmester

    Mogens Høg Andersen: Vi lever ikke af forbud...........

    ......men drikkevand på plastflasker med forbrug af transportenergi m.v. er som De skriver, ren idioti i Danmark.

    Men vi må jo bære over med køberne, da de formodes at være vildført af bl.a. DR-TV`s ensidige journalister, men vi må vel i den sammenhæng også efterlyse de offentlige drikkevandskilder der var førhen, ikke mindst i skolegårdene.

    I øvrigt er det evindelige vanddrikkeri, ikke mindst blandt yngre kvinder, en mærkelig uskik. Vi lever jo her på den 56-sindstyvende nordlige breddegrad, hvor det (desværre) højest i 4 uger om året kan være nødvendigt at drikke imellem måltiderne, så den såkaldte "folkesundhedsindustri" har jo også sin del af skylden i dette energi- og ressource-frås.

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    Til Flemming Kruse

    Jeg kan desværre kun give dig ret - men min karakter til Karen Hækkerup rækker kun til minus 12. Når et tidligere folketingsmedlem, senere minister og nu direktør for Landbrug & Fødevarer kan give et 12 tal i miljø i forbindelse med en ny rapport fra EU om hvordan det står til i Danmark med vores miljø, hvor så denne rapport starter med, at Danmarks største miljøudfordringer er pesticider, kvælstof og luftforurening og hvor Karen Hækkerups overskrift referer til EUs kommentar vedrørende cirkulær økonomi, så er det jo bare ikke i orden. Lad mig blot lige nævne, at hverken vandrammedirektivet eller nitratdirektivet endnu er opfyldt af Danmark. Jeg har den indstilling, at jo mere viden man har, jo højere stilling man bestrider, jo mere bør man holde sig til sandheden.

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    Bertel Johansen

    Det ville da kun være rart, hvis DR ville offentliggøre EUs rapport. Når du skriver, at det nok lige er en enkelt PHD rapport der beskriver miljøproblemer med hensyn til vores grundvand, kan jeg lige bemærke, at der den 1.7.1998 blev vedtaget en lov, som skulle sikre en styrket indsats for at beskytte grundvandet mod nitrat og pesticider. I mellemtiden er der brugt 2.2 milliarder kroner for at kortlægge de område, som kræver ekstra beskyttelse. Selv den bedste PHD foundraiser kan - tror jeg - skaffe sådant et beløb.
    Er der nitrat i vores vandværksboringer? Er der pesticider i vores vandværksboringer. Ja - der er der ifølge GEUS rapport 2013 om grundvandsovervågning.
    I perioden 2008 - 2012 er der i 55 boringer målt en værdi for nitrat, som overskrider 50mg/liter. I 24% af de undersøgte indvindingsboringer er der fundet pesticider og 4,5% er grænseværdien overskredet. Er der grund for bekymring JA.

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    Mogens Høg Andersen

    DR kan få skyld for meget, men lige her tror jeg du tar fejl. Det er reklamens magt. Men jeg så gerne, at det mange flere steder i Danmark var muligt at drikke rent vand fra vandhanen gratis. Oplevede det i Superbrugsen i Silkeborg, hvor man gratis kunne gå ind i forretningsen og "tanke" et glas vand.
    Et forbud går jeg ikke ind for. Tager man f.eks. syd på om sommeren med camping for øje, er det rart at have rent drikkevand med. Kan jo lige minde os om, hvor godt vi har det her i Danmark.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · maskinmester

    Ib Bergkvist Hansen, vandet i hanerne er jo OK, ikke ?

    Bekymringer har vi nok af, og de fleste er ganske unødige. Som Mark Twain (vistnok) sagde: Hvis alle mine bekymringer havde været virkelige var jeg død for længst.

    For år tilbage var der alje (nitrat), pis og lort i brøndene, i mængder så det kunne smages. Det er der ikke mere, men på udsatte steder er der sporet rester fra kunstgødning (nitrat), bl.a. fordi vi nu kan spore ethvert molekyle.

    I øvrigt: Hvis Du eller andre er så bekymrede, kan I jo arbejde for at DK´s tåbelige forbud (fra Sven Aukens tid) imod vandrensning på vandværkerne ophæves. Det er jo både nemt og enormt billigt at rense for de få fremmedstoffer der måles i de få boringer hvor der er sporet lidt af det.

    Det ville være mere konstruktivt end al bekymringen og maskinstormeriet.

    I øvrigt: I Danmark falder der hver dag i snit 15.500 liter vand ned fra himlen til hver eneste borger, så hvis vi ikke ud af det skulle kunne skaffe de 225 liter rent vand vi hver bruger om dagen, må det være fordi politikerne har forhindret teknikerne i at skaffe det.

    Men netop det, er jo resultatet af dansk vandpolitik der nu er gerådiget ud i ren skattepolitik under dække af MILJØ-ordet.

  • Anmeld

    Mogns Andersen · Fhv. bonde, 79 år.

    Er der grund til bekymring+ Nej

    Tallet for nitrat i vandet er sat alt for lavt. Den danske professor P. Bonnevie var med i en int. gruppe, der bestemte tallet. Jeg læste engang, at han sagde, at det ligesågodt kunne have været 500. Og vi anbefales at spise en masse grøntsager, der er fulde af nitrat. Pesticider? Hvis de var så usunde, skulle landmænd, der ved praktisk brug af dem, har været påført måske 10.000 gange mere end det, alm. brugere er udsat, dø i en tidlig alder. Men landmænds dødelighed er kun 69 % af gens. af alle erhverv. Også traktorførere, der især har arbe
    jdet med sprøjtemidler, har en lavere dødelighed end andre. (Kilde: "Dødelighed efter erhverv".)

  • Anmeld

    Henning Thorsen · fhv. inspektør/ forvalter.

    Karen Hækkerups indlæg

    Det er efterhånden frustrerende , at læse alle de nigative udtaelser der omgående kommer ,når der udmeldes positive ting fra landbruget. Og der er påfaldende tavshed fra vort største midie DR , hvorfor mon? Hvis det modsatte er tilfældet er de jo på banen omgående ,med store overskrifter.
    Sagligheder har trange kår, når det drejer sig om landbrugsforhold.

  • Anmeld

    Jørn Kristiansen

    Positiv udmelding fra Kare Hækkerup

    Det er fint at Karen Hækkerup nævner vi ligger i førerfeltet vedr. cirkulærøkonomi. Men som det fremgår af en tidligere kommentar, tegner rapportens miljøafsnit et mindre pænt billede af landbrugets miljøpåvirkning i DK. Vi er nået langt og landbruget har leveret - som alle andre sektorer. Problemet er bare at 65% af DK er opdyrket. Derfor skal der leveres mere fra erhvervet her i landet. Ellers kan vi ikke opfylde de lovfæstede mål. http://www.altinget.dk/eu/artikel/eu-rapport-landbruget-er-dansk-miljoes-akilleshael?ref=newsletter&refid=23179&SNSubscribed=true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=eu

  • Anmeld

    Tine Gjerløv · Danmarks Naturfredningsforening

    Svar fra landbruget?

    Nu - hvor skribenten bag indlægget - er blevet gjort opmærksom på den anden og for landbruget mere problematiske del af rapporten, kunne det være superinteressant at høre Hækkerups forslag til løsninger? Man må jo formode at direktøren med sit rosende indlæg anerkender konklusionerne i rapporten og dermed også behovet for handling ?

  • Anmeld

    Ib Bergkvist Hansen

    TIL KAREN HÆKKERUP

    Du bør komme på banen nu og forklare, hvorfor du bar brugt overskriften: 12 tal til miljø til Danmark. Jeg ved ikke om det kan komme ind under kategorien - alternativ fakta, som Trumps presserådgiver benytter, men svar gerne.