Lars Rohde
1. februar 2013 overtager ATPs direktør, Lars Rohde, stillingen som direktør for Danmarks Nationalbank. (Foto: ATP)

Lars Rohde ny nationalbankdirektør

21. august 2012 kl. 9:43
NYT JOB: Nationalbankdirektør Nils Bernstein fratræder sin stilling med udgangen af januar 2013 og afløses af direktør for ATP Lars Rohde.
| Flere

Nationalbankdirektør Nils Bernstein fratræder sin stilling med udgangen af januar 2013 på grund af nationalbanklovens aldersgrænse på 70 år.

Regeringens Udnævnelses- og Organisationsudvalg har tirsdag besluttet at udpege direktør for ATP Lars Rohde til stillingen som ny nationalbankdirektør med virkning fra den 1. februar 2013.

"Lars Rohde er meget egnet til at løse de opgaver, som Nationalbanken står over for. Lars Rohde har en omfattende faglig viden og erfaring inden for Nationalbankens ansvarsområder, og han nyder bred anerkendelse for sin indsats som direktør for ATP. Regeringen ser derfor meget frem til samarbejdet med Lars Rohde," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i en pressemeddelelse.

Nils Bernstein har været direktør for Nationalbanken siden 2005. Han opnåede at blive departementschef i fire ministerier, senest Statsministeriet (1996-2005), inden han afløste Bodil Nyboe Andersen som nationalbankdirektør.

Dokumentaion

Lars Rohde - CV

Født: 21. marts 1954

Cand.oecon, Århus Universitet

Beskæftigelse:

1981-82: Arbejdernes Landsbank, økonom

1982-85: Danmarks Nationalbank, økonom

1985-89: Lægernes Pensionskasse - forskellige ledende stillinger, fra 1988 adm. direktør

1989-98: Realkredit Danmark - forskellige ledende stillinger, fra 1997 viceadministrerende direktør

1998-  : ATP, direktør 

1987-93: Ekstern lektor, Copenhagen Business School
 
1993-96: Medlem af bestyrelsen for Københavns Fondsbørs
 
1993-  : Censor ved de erhvervsøkonomiske uddannelser
 
2002-  : Medlem af Fondsbørsens Komité vedr. God Selskabsledelse
 
2008-  : Medlem af Gigtforeningens repræsentantskab
 
2009-  : Medlem af Vækstforum, etableret af den danske regering

Kilde: ATP

KORT NYT:
NAVNENYT:
Henny Christensen 19. juni
Lotte Hansen / BT 19. juni
Sort pil Læs mere
Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 20. juni
Berlingske
Berlingske 19. juni
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 19. juni
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget | Politik