LOS ANGELES - Det var en hård nød, der skulle knækkes. Den sidste debat skulle handle om udenrigspolitik i en tid, hvor langt de fleste amerikanere stadig slås med en årelang krigstræthed og helst vil se fokus på hjemmefronten.

Obama vandt overbevisende
Og den sidste tv-præsidentdebat, præsident Obama nogensinde skal deltage i, blev da også flere steder en mere søvndyssende affære for den almindelige amerikaner, end de to sidste. Det ændrer dog ikke på det faktum, at der efterfølgende var bred enighed blandt for eksempel CNN's politiske eksperter om, at Obama hev sejren hjem på point.

Senere på aftenen viste CNN's første meningsmåling af potentielle vælgere, der så debatten, at Obama vandt debatten 48 procent mod 40 procent til Romney. Det skal bemærkes, som CNN's Wolf Blitzer også gjorde det, at der er flere republikanere, der ser debatterne, og derfor er de overrepræsenteret i statistikken, hvilket vil gøre Obamas sejr større.

Romney fortsatte sin rejse mod midten
Romney formåede dog endnu engang at flytte sig ind mod midten, og Obama forsøgte at stoppe hans meningsgradueringer, men var ikke lige så effektiv som i sidste uges debat. Begge præsidentkandidater var godt klar over, hvor samtalen skulle drejes hen, hvis der skulle flyttes stemmer: Økonomien.

Mitt Romney startede denne tendens ved at køre frem med det synspunkt, at et økonomisk stærkt USA også er respekteret i udlandet. Økonomien ER Romneys stærke kort, så det var et klogt træk af ham, ligesom det var et klogt træk af Obama at få diskussionen tilbage på det udenrigspolitiske spor ved at bringe militæret på banen.

I en tendens, der har været gennemgående for Obamas præsidentskab, har den gamle koldkrigsfordeling med republikanerne som høge og demokraterne som duer, byttet roller. Det var Obama, der kørte på det amerikanske militærs styrke, og han pralede endda af, at der blev brugt flere penge på militæret nu, end da han indtog det ovale kontor.

Romney var duen og Obama var høgen
Romney, der tidligere har været fortaler for et endnu stærkere militær, nedtonede faktisk sin militære retorik i en grad, der fik CNN's Gloria Borger til at indvende, at hvis der havde været en taleboble over Romneys hoved i aften, ville der kun have stået ét ord: Fred.

Det var dog i ordudvekslingen omkring militæret, at Obama fik langet sin bedste "zinger" (rappe bemærkning) over bordet. Da Romney brugte som argument, at USA's flåde nu har færre skibe, end den havde i 1916, sagde Obama: "Ja, men vi har også færre bajonetter og heste." Det var aftenens bedste bemærkning, som viste Obama som en mand med styr på sit militær og sin rolle som Commander-in-Chief.

Samlet set kommer Romney ud af debatterne med de fordele, som udfordrere skal have i disse sammenhænge: Han har afmystificeret sig selv, og folk har fået et bedre kendskab til ham som person. Han har med den politiske ekspert David Gergens ord "bestået Commander-in-Chief"-prøven. Det gav CNN's meningsmålinger ham ret i. 60 procent af dem, der så debatten, mente, at han var kvalificeret nok til at lede landet.

Det vigtige "sidstehåndsindtryk"?
Man må dog ikke håbe for Obama, at det er debattens sidste øjeblikke, der bliver hængende i folks hukommelse. Han tabte klart pusten i den sidste del af debatten, og det udnyttede Romney til at hamre løs på Obamas økonomiske politik for de sidste fire år og recitere de tal, han har brugt tidligere.

Moderatoren, den rutinerede Bob Schieffer, lod ham gøre det, hvilket kun var ganske fair, eftersom Romney allerede havde fået for lidt tid - og det kom oven i de tre minutter, han fik mindre end Obama i den sidste debat. Men det efterlod unægtelig et indtryk af Obama som værende lidt træt.

Obama var selv ude om det. Han åbnede en flanke ved at angribe Romney direkte for at have sendt jobs udenlands som direktør for Bain Capital og ved at angribe ham for at have investeret i kinesiske virksomheder i stedet for amerikanske. Den chance tog Romney og udnyttede den godt til at få nogle slag igennem hos Obama.

Diplomatiske brølere
Men Romney havde endnu engang svært ved at kaste sit image som forkælet direktør-type af sig. Han beklagede sig, ligesom i sidste debat, over ikke at have fået den rette mængde taletid, men blev sat på plads af moderator Bob Schieffer, der - rettelig - gjorde ham opmærksom på, at han havde fået den tid, han skulle. Det er dog præcis den slags, Romney skal undgå, hvis han skal modbevise anklagen om, at han ikke har forståelse for den menige amerikaner.

Romney lavede dog også et par enkelte brølere rent udenrigspolitisk. For eksempel lykkedes det ham at kalde Pakistan for en nation der "teknisk set er vores allierede, men ikke opfører sig sådan." Det var med til at cementere det image som en dårlig diplomat, som Romney allerede fik kastet over sig, da han var på den traditionelle kandidat-rundrejse tidligere på året.

En tur, som Obama benyttede som et modangreb, da Romney anklagede ham for at starte sin præsidentkarriere ved at rejse rundt og undskylde for USA rundt om i verden. Det var et af debattens lavpunkter, hvis man så på det som menig amerikaner. Og her ligger den egentlige sandhed om aftenens debat.

Fokusgruppen fra Florida
Det mest interessante ved aftenens debat var nemlig CNN's fokusgruppe af vælgere, der ikke har besluttet sig endnu. Normalt er dette måske ikke det mest spændende ved en debat, men aftenens svingvælger-fokusgruppe var fra den samme stat, hvor debatten foregik. En af de vigtigste stater i denne valgkamp: Florida.

Florida har haft en af de mest lige stemmefordelinger i USA igennem hele 2012. Det står stadig totalt lige mellem Romney og Obama, hvis man altså tager den statistiske fejlmargen med i betragtning. Men Florida er usædvanligt vigtig i år, for hvis Obama vinder staten, gør han det stort set umuligt for Romney at vinde.

Den fokusgruppe, som CNN havde valgt, var fra Orlando. Det er en stor by og typisk et sted, hvor Obama kan finde mange støtter. I modsætning til de andre debatter besluttede mindst halvdelen af fokusgruppen sig i aften for, hvem de skulle stemme på. Skal man stole på denne fokusgruppe - og det er langt fra sikkert, man kan det - så kan denne sidste debat have været afgørende for, hvor den sidste, meget lille gruppe af befolkningen, der endnu ikke har besluttet sig, sætter deres kryds.

Ikke mere personfnidder, tak
Der var dog én observation, der var endnu vigtigere ved fokusgruppen, der under debatten gav deres mening til kende ved at dreje på et hjul på en håndholdt enhed i positiv eller negativ retning. Det gav en mulighed for at se, hvad folk synes om det, der bliver sagt.

Obama havde klart de fleste positive tendenser. Men hvad, der var langt vigtigere, var, at når Obama gik direkte til angreb på Romney, gik tendensen mod negativ. Det samme gjaldt, når Romney gik efter Obama personligt. Men helt i bund kom kurven, når de to mundhuggedes for åben skærm.

Amerikanerne bryder sig ikke om, når der går børnehave i den. I modsætning til hvad man skulle tro om de meget polariserende reklamer, der kører på tv, så er amerikanerne trætte af personangreb og vil hellere høre om konkrete politiske løsninger. Hver gang ordene "bipartisan" eller "work across the aisle" (arbejde henover midten) blev nævnt, skød kurverne helt i top.

De amerikanske vælgere savner substansen, og de vil have, at deres præsidentkandidater opfører sig præsidentielt. I hvert fald hvis man skal stole på fokusgruppen fra Florida. Tendensen var dog også til stede i de andre debatter.

Det viser ikke bare, at der er stemning for en mere forsonlig tone end den polariseren, som Tea Party-bevægelsen især har bragt med sig, siden Obama blev valgt. Hvis han bliver genvalgt, vil det være mere end et vink med en vognstang til republikanerne i Kongressen om, at deres klart udmeldte strategi om at modsætte sig alt, hvad Obama foretager sig, er nødt til at blive ændret.

Hvis debatten her til aften havde ét udkomme var det dette: Det er tid til forsonlighed i USA nu.