Liberal Alliance under spærregrænsen

MÅLING: En ny måling fra analyseinstituttet Norstat sender Liberal Alliance under spærregrænsen. Radikale Venstre stormer frem på bekostning af SF.
Ifølge Norstats  seneste måling står Anders Samuelsen til ikke at blive genvalgt til Folketinget.
Ifølge Norstats seneste måling står Anders Samuelsen til ikke at blive genvalgt til Folketinget.Foto: Thit Andersen/Altinget.dk

En meningsmåling af Norstat, som Altinget.dk i dag kan offentliggøre, og som er foretaget fredag og lørdag lige efter valgets udskrivelse, sender Liberal Alliance til tælling. 1,9 procent af stemmerne står partiet til. I en tilsvarende måling fra samme institut fem dage tidligere lå Anders Samuelsens tropper til 2,2 procent af stemmerne.

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, maner dog til besindighed i forhold til at dømme Liberal Alliance ude.

"At LA ligger under spærregrænsen, kan være en statistisk tilfældighed. De svinger i målinger, men deres snit er et stykke over spærregrænsen," siger han.

Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, har ingen kommentarer til målingen.

Hvis tendensen bekræftes i andre målinger, kan det blive en alvorlig bet for det liberalistiske parti, som borgerlige vælgere kan begynde at vende sig fra i frygt for stemmespil i blå blok. Der kan ikke indgås valgforbund ved folketingsvalg.

Radikalt smørhul
Mens LA ikke befinder sig i nogen ønskesituation, har Radikale Venstre noget nær den optimale position tre dage inde i valgkampen. I Norstat-målingen går partiet markant frem fra 5,3 procent til 8,0 procent.

Erik Holstein mener, at fremgangen sker på bekostning af SF:

"Målingen understreger, at Radikale har fået sat sig i valgkampens smørhul, som dem der sætter dagsordenen, og som både VK og S-SF klapper op og ned ad ryggen. Men den radikale succes er på bekostning af S-SF, der er hæmmet af den mundkurv, de har monteret på sig selv. Derfor er det heller ikke overraskende, at især SF går tilbage," siger han.

Og det er ikke kun i rød blok, partierne stjæler fra hinanden, siger Erik Holstein.

"Målingen viser også, at forholdet mellem blokkene er rimelig stabilt. Det er internt i rød og blå blok, der sker forskydninger," siger han.

I alt står rød blok (S-SF-R-EL) til 52,9 procent af stemmerne, mens blå blok (V-K-O-LA) får 46,2 procent ifølge Norstat.

Radikale har fået sat sig i valgkampens smørhul, som dem der sætter dagsordenen, og som både VK og S-SF klapper op og ned ad ryggen. Men den radikale succes er på bekostning af S-SF, der er hæmmet af den mundkurv, de har monteret på sig selv.

Erik Holstein
Kommentator, Altinget.dk

Norstat er ikke et bureau, der er kendt i den brede offentlighed, men det leverer grunddata til flere andre institutter, storbankerne m.fl., og er anerkendt i forskningsmiljøet for data-kvalitet.

Norstat
(26-27/8 2011)
Norstat
(22/8 2011)
 
S28,429,3
R8,05,3
K7,46,5
SF

12,4

14,2
LA1,92,2
KD0,30,7 
DF12,213,0
V24,724,3
EL4,14,2
Øvr.0,60,2
Målingen er foretaget pr. telefon den 26. og 27. august. 1.053 personer har deltaget i undersøgelsen. Den statistiske usikkerhed er på 2-3 procent.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00