Liberal erhvervsveteran: Løkke er bedre end Fogh

FARVEL: Den liberale erhvervsmand Torben Nielsen forlader eksportgiganten Kopenhagen Fur i 2016. I dette interview med Altinget ser han tilbage på et liv med pels – og med Venstre.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Rasmus Nielsen

I år skulle det være ganske vist: Torben Nielsen går. Den liberale erhvervsmand, der siden 1993 har styret en af Danmarks mest bemærkelsesværdige eksportsuccesser: Kopenhagen Fur, også kendt som de danske pelsdyrauktioner. Pels for milliarder af kroner hvert år. 98 % er eksport. 1.500 danske minkavlere står bag som andelshavere.

Torben Nielsen har været ramt af kræft og troede sidste år, han kunne gå på pension. Men afløseren holdt kun få dage, før han måtte tage sin afsked "på grund af tillidsbrud". Og trods sygdom måtte Torben Nielsen træde til igen. Jagten på en ny, formentlig ekstern kandidat er sat ind, og Torben Nielsen håber på nogle måneders parløb, inden han stopper senest til oktober.

Egentlig virker han glad for at være på igen. Og sygdommen lige nu ser ikke synderligt ud til at påvirke ham. Virksomheden vokser – nu bygger man bogstavligt talt svævende over jorden i Glostrup for at holde sig til byggeprocenten. Og på Torben Nielsen virker det mest, som om han stadig er i færd med at folde sit livsværk ud og ikke specielt drømmer om pensionisttilværelsen. Han vil meget hellere tale om vækst, markedsføring, eksport og resultater til andelshaverne end om sygdom og pensionering.

Politiske holdninger gennemsyrer manden, der var med til at stifte CEPOS og som i mange år var med i Venstres hovedbestyrelse og erhvervspolitiske udvalg. Lad os starte Altingets "snart afsked-interview" med det politiske blik: Hvordan ser han på Venstres udvikling og ledelse i de år, der er passeret?

Fakta
Torben Nielsen CV
Født 1948
Cand.polit. 1974
Ridderkorset af 1. grad

1993-2016: Direktør, Kopenhagen Fur
1992: Direktør, Lannung Bank
1989-91: Direktør, Kreditforeningen Danmark
1985-89: Partner, vekselerer Aage Philip
1978-85: Cheføkonom, Privatbanken
1977-78: Journalist, TV Avisen
1974-77: Fuldmægtig, Privatbanken

Tillidshverv:
Medlem, Venstres Økonomiudvalg

Tidligere tillidshverv bl.a.:
Medlem, Venstres Hovedbestyrelse
Medlem, Venstres erhvervspolitiske udvalg
Formand, Nordsjællands Landboforening
Medlem, Statens Forskningsråd

Hjemme hos mig havde vi ikke engang musefælder – min far fangede musen og slap den løs igen ude på en mark. Når man har med levende væsener at gøre, så skal de behandles med stor respekt.

Torben Nielsen
Afgående direktør for Kopenhagen Fur

"Jeg tror, jeg blev medlem af Venstre i 1980. Det var, fordi jeg blandt andet hjalp Venstre med at køre den senere VK-plan igennem. Så tænkte jeg, at når jeg alligevel var så involveret i det, så kunne jeg lige så godt blive medlem. 

Jeg startede jo ligesom alle andre ude på den yderste venstrefløj i 60’erne som ægte socialist. Jeg troede på minimalstaten og decentralisering, men forlod hele venstrefløjen i forbindelse med Warszawapagtens indtog i Tjekkoslovakiet.

Anders Fogh gik for langt mod – eller over – midten. Han overhalede jo nærmest Socialdemokraterne og Radikale Venstre og pralede ligefrem med, at der nu var 40.000 flere offentligt ansatte, end da han tiltrådte. 

I de mere end tre årtier, der er gået, har Venstre flyttet sig meget, både i vælgeropbakning og i politisk linje ... 

"Ja, jeg synes, at Anders Fogh gik for langt mod – eller over – midten. Han overhalede jo nærmest Socialdemokraterne og Radikale Venstre og pralede ligefrem med, at der nu var 40.000 flere offentligt ansatte, end da han tiltrådte. 

Den strategi, der lå bag, var vel udtryk for, at man jo på en eller anden måde var nødt til at knægte Socialdemokratiet, så man kunne starte en reformproces. Og set i det perspektiv, så kan man selvfølgelig acceptere udviklingen. Men det forudsatte selvsagt, at man kunne blive siddende på magten i mange år. 

Så gik han selv, da det skulle til at ske. 

"Ja, men så synes jeg også, at Lars Løkke gennemførte de nødvendige reformer, da han tog over. Og der var da også store reformer under Fogh, det skal man ikke glemme. 

Men du har været mere tilfreds med Venstre under Løkke end under Fogh?

"Ja, jeg synes, at Løkke og hans mindretalsregering er meget ærlig. For eksempel i forhold til hele diskussionen med kontanthjælpsloftet: Hvor mange kan komme i job? Måske 500-600 mennesker. De fleste journalister og politiske modstandere spørger derfor, hvorfor man skal gøre en masse mennesker fattigere, når det ikke har nogen effekt. Svaret lyder, at det er 'vores ideologiske holdning'. Der skal være større forskel på det at arbejde, og det ikke at arbejde. Det er jo meget hæderligt at sige, at vi har nogle holdninger, og dem står vi inde for. Det er jo det politik drejer sig om – at have nogle holdninger, og at være dem bekendt. Det synes jeg, Lars Løkke gør rigtig godt – også bedre end Fogh. 

Stor fan af andelsbevægelsen
Vi sidder til kaffe i det kolossale direktørkontor i pels-paladset i Glostrup, vest for København. Der er på samme tid brutalt cementagtigt og eksklusivt blødt og pelset derude. Torben Nielsen, undseelig af statur, er venligheden selv, stilfærdig, ikke påtrængende, men intens og nærværende. Nem at tale med. Han kunne som velbegavet økonom med kommunikativ tæft være blevet så meget. Både i politik og den finansielle sektor, hvor han startede. Hvorfor kørte han så sit længste karrierestykke med pelsdyrene?

"Min far var agronom og ansat i Hedeselskabet. Da jeg gik i gymnasiet, var det faktisk meningen, at jeg ville være landmand. Hans observation var dog, at professionelle landmænd havde det mindre sjovt end bylandmænd. Han anbefalede mig derfor at blive bylandmand – og det blev jeg så."

Junior Nielsen fik tillidspost i de nordsjællandske landboforeninger, som blev banket op, og så var vejen banet for, at Torben Nielsen blev direktør for de omkring 1.500 pelsdyravlere, der har organiseret sig på andele. 

"Jeg er stor fan af andelsbevægelsen. Op igennem 1970’erne og 1980’erne var der mange, der mente, at andelsselskaberne var en meget gammeldags og tung måde at organisere sig på. Det har været mange attacks mod andelsbevægelsen og grundideen bag. Men jeg synes, at den er fantastisk, for den giver os mulighed for at tænke langsigtet. 

Hvis du investerer nogle penge i et børsnoteret selskab, hvor loyal er du så? Hvis du køber aktier i Pandora, føler du så, at du skal holde på de aktier resten af dit liv – eller smider du dem igen, når de kan give et afkast? 

Når vi løfter i flok, så kan vi gøre det mere fornuftigt og effektivt, og derfor er andelshaverne jo også interesserede i, at vi eksisterer om ti og tyve år. Derfor behøver vi ikke at korttidsoptimere. Vi arbejder hele tiden med lange planer. For tre-fire år siden begyndte vi eksempelvis at opsøge nye markeder, for hvad sker der, når Kina brænder ud? 

Derfor besluttede vi at gå i gang med den gamle Silkerute fra Istanbul til Kasakhstan. Vi er gået i gang med både Tyrkiet og Kasakhstan, hvor vi har fundet samarbejdspartnere, lavet samarbejdsaftaler med universiteter og er blevet hovedsponsor for den kasakhstanske modeuge." 

For lige at runde andelstanken af: Er andelsdemokratiet ikke også lidt besværligt?

"Det er besværligt forstået på den måde, at det kræver meget kommunikation til andelshaveren, så de er trygge ved det, man gør. Vi har brugt meget energi på at informere vores andelshavere. Men hvis først andelshaverne er trygge ved deres fælles virksomhed, så har man nogle helt fantastiske frihedsgrader, som jeg ikke føler, at man har andre steder. 

Vi oplever en utrolig opbakning fra vores andelshavere. Vi har jo ikke leveringspligt hér, men alligevel bliver kun tre procent af medlemmernes skind solgt uden om auktionerne. Det var også mit løfte til andelshaverne, da jeg tiltrådte: Fremadrettet vil I ikke blive behandlet som ejere – men som kunder. Det skabte lidt forvirring, men det er jo ikke finere at blive behandlet som ejer. Ejeren kan man gøre med, som man har lyst, men alt for kunderne." 

Irriterende kritik
Jeres branche opdrætter dyr alene for menneskets lyst. I har været kritiseret – bl.a. i en meget omtalt TV 2-udsendelse, Operation X. I kan jo meget let udsættes for kritik af dyrevelfærd. Derfor ser man gerne store avisannoncer fra jer: Pels-Avisen i artikel-layout er etableret i de tre store morgenaviser - til fordel for jeres sag. Hvordan har du set på kritikken igennem årene? 

"Der ligger et hav af rapporter om dyrevelfærden i pelsproduktionen, og hvis man hælder til at bruge sit hoved fremfor tro og overtro, så står vi vældig godt. For eksempel da Lars Barfoed (K) som justitsminister bad Aarhus Universitet om at lave en samlet rapport om forskningsresultaterne. Den rapport er nu fem år gammel, og den konkluderer, at forholdene er meget, meget okay. Fødevarestyrelsen lavede også en rapport efter TV 2-udsendelsen, og her skriver styrelsens ekspertgruppe, at ”Det generelle indtryk er, at sygdomsforekomst og dødelighed blandt mink er på et lavt niveau, som er væsentligt under niveauet for anden husdyrproduktion i Danmark”. Derfor er det jo rigtig irriterende, at vi er blevet udset til at være dem, der er onde ved dyrene, når det ikke er sådan."

Kommunikatøren Torben Nielsen sætter billeder og følelser på argumenterne:

"Det er også et spørgsmål om, hvad øjet – eller måske snarere hjertet – ser. Det er et dyr, der sidder i et relativt lille bur. Så tænker man, at det er et vildt dyr, der i naturen pisker rundt, hopper i åen for at finde en fisk og kravler op i træer osv. Kan de virkelig have det rart under disse forhold? Man forsøger at sætte sig i dyrets sted, men det kan man ikke. Jeg er jo ikke en mink, en mink er en mink. Dyrevelfærd drejer sig om at opfylde nogle biologiske behov. Opfylder vi dem? Ja, det gør vi. 

I naturen tilbringer minken jo også langt hovedparten af sin tid i sin egen redekasse. Det er ikke sådan, at mink er sociale dyr, der går tur langs åen og hilser på andre mink. De forlader kun hytten, når de er sultne eller skal parre. Og der kan man sige, at livet på en minkfarm er luksus. To gange om dagen er der mad, og i marts måned havner der en han i buret." 

Men i moralsk forstand: Mink er avlet med henblik på at tilfredsstille menneskers luksusbehov – pels. Hvordan ser du moralsk på det? 

"Det ser jeg intet problem i overhovedet. Det er jeg opdraget til. Man skal respektere liv. Hjemme hos mig havde vi ikke engang musefælder – min far fangede musen og slap den løs igen ude på en mark. Når man har med levende væsener at gøre, så skal de behandles med stor respekt. Hvis vi ikke behandler dyrene ordentligt, så tror jeg heller ikke, at vi behandler hinanden ordentligt."

Resultaterne
Når du ser tilbage på din tid herude, hvad ser du så som dine største sejre? 

"Da jeg kom til huset, var der et behov for at få selvrespekt ind. Erhvervet havde været nede i en længere periode, og vi var i en tid med økonomisk krise – det var jo derfor, at der kom en økonom herud. Det gik faktisk rigtig skidt for pelsbranchen. Samtidig havde man en voldsom antipels-bevægelse, og kombinationen af image-problemer og økonomiske problemer sugede selvtilliden ud. Men en nødvendig forudsætning for, at omverdenen skal elske dig, det er jo, at du elsker dig selv. Du skal være stolt over og have respekt for det, du laver. 

Så noget af det første, jeg gjorde herude, var at sætte nogle ting i værk, så folk begyndte at holde af deres hverv. F.eks. satte jeg en slogan-konkurrence i gang. Det slogan, der vandt, var vist ”Danske Pelsdyravlere gør verden lunere”. 

Vi gjorde også noget ved kommunikationen. Udgangspunktet var, at vi som et lille land har brug for nogle internationale successer. Og vi besluttede os altså for at ville distancere os fra det øvrige landbrug – og det øvrige erhvervsliv i det hele taget. Typisk er tankegangen, at på trods af at rammevilkårene er ad helvede til i Danmark, så er det gået godt. På trods af at vi har nogle meget høje ejendomsskatter, så er det gået godt – osv. osv. Men vi vendte den om og sagde: Fordi vi ligger i Danmark, så har vi adgang til dit og dat, og derfor er det gået os godt. Vi gjorde befolkningen til en del af vores succes. Det er en helt klar del af vores kommunikationsstrategi. 

Vi er ikke noget unikt, vi er en del af det samfund, vi lever i. Det samfund har en god og meget effektiv offentlig sektor, der er et godt samspil mellem det offentlige og det private, vi har en god og veluddannet arbejdsstyrke osv. – det er de egentlige årsager til vores succes. 

(Artiklen fortsætter under grafen)

Rod i arvefølgen
Det kom meget bag på omverdenen i oktober 2015, at en bestyrelse udpeger en afløser efter de mange år, du har været her, og så ryger han ud efter en uge. Kunne man ikke have forudset det?

"Nej, det kunne vi ikke. Vi havde forberedt mit generationsskifte længe. Jeg havde for fire-fem år siden sagt til bestyrelsen, at der var nogle personer, som jeg gerne ville køre lidt rundt i virksomheden, således at der var flere, man kunne vælge imellem. Jeg syntes, det var vigtigt, at vi rekrutterede en indefra. Kenneth (Loberg, den hidtidige salgdirektør og Kina-ansvarlige mv., red.) var en af dem, og han gjorde det vældig godt. Det var derfor også for mig en meget stor overraskelse, det der skete. 

Det blev offentliggjort en torsdag, at han skulle være min efterfølger, og om mandagen ringede en whistleblower så til vores revisor og sagde, at der var et eller andet galt. Om tirsdagen ringede formanden og sagde, at den var helt gal. Så kunne jeg berolige ham med, at jeg ikke var død endnu, de havde jo stadigvæk en direktør. Om fredagen blev Kenneth fyret. 

Og der var tale om småting – han er jo ikke bortvist. Men vi er i en international branche og opererer i lande med meget forskelligartede forretningstraditioner, så hvis man ikke kan holde sin sti fuldkommen ren, så kan det udvikle sig i den forkerte retning."

Virksomheder smutter
Du har gennem årene været aktiv i samfundsdebatten. Du har i kronikker været en stor kritiker af, at globaliseringens fordele stryger forbi Danmark med de store offentlige udgifter og høje lønninger ...

"Det er nok nogle artikler, der er seks-syv år gamle. For jeg tror i dag, at politikerne har opdaget, at vi lever i en globaliseret verden, og at det skaber nye udfordringer. Hvis man ikke giver virksomhederne bedre rammevilkår, så smutter de. I gamle dage, hvor produktionsmidlerne bestod i jord og fast ejendom, der kunne man jo pine og plage folk, som man havde lyst til – men i dag kan man bare tage disken ud af computeren, og så er man kørende. 

Globaliseringen betyder, at manges engagement i den nationale politiske udvikling er blevet mindre og mindre. Man behøver jo ikke at blive i Danmark – man kan jo bare rejse. Jeg er selv lidt af en farisæer – for jeg har altid sagt til mine sønner, at det er vigtigere at kunne stemme med fødderne end ved folketingsvalget hver fjerde år. I stedet for at bruge hele livet på at ændre det her samfund, så brug det dog til at spille golf i Amerika eller Schweiz, eller hvor man nu synes, rammevilkårene er bedre. 

Så du føler, at globaliseringen raser så kraftigt, at de individuelle værdier, du står for, de skal nok ske fyldest? 

"Det tror jeg. Jeg synes både, at den tidligere socialdemokratiske regering og Lars Løkkes initiativer har været ret erhvervsvenlige. Og de er tvunget til det. Skal dette samfund fortsat kunne tage vare på de svagere grupper – og det er jo det, som vi godt kan lide ved det danske velfærdssamfund – så kræver det, at der er nogen, der tjener penge. Så hvis rammevilkårene er så ringe, at det private erhvervsliv ikke kan følge med, så er man godt i gang med at afmontere velfærdsstaten. 

For høje lønninger
Ja, og så bliver der vel ikke råd til de mange på overførselsindkomster? 

"Det er igen udtryk for, at det er vanskeligt at komme ind på det danske arbejdsmarked. Og det er, fordi mindstelønningerne er højere end det, folk er værd. Hvis folk er mindre værd end lønnen, så får de ikke noget arbejde. 

Så kan man spørge, hvorfor mindstelønnen er så høj. Det skyldes blandt andet, at de lave indkomster bliver beskattet så kraftigt. Det, synes jeg, er helt urimeligt. Det er måske også derfor, at integrationen ikke går så godt i Danmark. Der kommer folk her til Danmark, og de skal ud på et arbejdsmarked, som er meget, meget barsk. Jeg synes ikke nødvendigvis, at man skal sætte erhvervsskatterne yderligere ned – man skal sætte skatten ned for de laveste indkomster, således at man også kan få en lavere minimumsløn." 

Syg
Torben, dine medarbejdere er bekymrede for dig, du er syg.

"Ja, jeg havde en underlig sommer. Først blev jeg kørt ned, da jeg var ude på min racercykel, og jeg kom rigtig slemt til skade. Det var heldigvis i min sommerferie, og der gik et par uger, så var jeg klar igen. Men jeg var rimelig slatten, og jeg søgte min læge, som konstaterede at jeg havde en blodprocent på 3,5. Det blev så konstateret, at jeg havde leukæmi. Jeg blev indlagt på Herlev og kom under behandling. 

Nu er jeg ude af behandling igen og har været det i flere måneder. Og efter endt behandling har man rimeligt gode overlevelseschancer. Der kan altid komme tilbagefald, og jeg har også en anden blodsygdom – Philadelphia-gen – men den har man fundet en pille mod nu. 

Så du forventer at have nogle gode år, efter du stopper her? Hvad skal du så? 

"Det satser jeg da på. Jeg har en søn i New York og en anden i København, der nok rejser igen. Så vi håber lidt på et liv, hvor vi kan rejse og have en hverdag sammen med vores børn og børnebørn. Og så elsker jeg jo sport, selvom jeg måske ikke ligner en sportsmand i øjeblikket. 

Torben Nielsen er ikke til smalltalk. Og vi skal se at gå. På vej ud får vi små nøgleringe med strøg af pels på. Vi bliver enige om, at 'det må være under grænsen' for returkommission. 

Hvordan siger man farvel til en erhvervsveteran? Ses vi igen? Nu ikke noget smalltalk om smukt vejr og fin fysik. Det vil ikke falde i god jord. Jeg vinker og udbryder:

– Tak for årenes eksportkroner.

Erhvervsliv i dét omfang er samfundskritisk. I hverdagens politiske debatter kan det glemmes, hvor pengene kommer fra.

Han vinker tilbage med sit stille smil. Også efter Torben Nielsens tid kommer der igen milliarder af kroner i eksport ud af Glostrup.

Her er en mand, der gav mere til erhvervet og samfundet, end han tog. Dem er der brug for.

Research: Christian Mølgaard
Redaktionsassistent: Minna Møbjerg Stevnhoved

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Torben Nielsen

Fhv. adm. direktør, Kopenhagen Fur (Danske Pels Auktioner) 1992-2017
cand.polit. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00