Lisbeth Knudsen: Det herreløse EU-projekt

KLUMME: Europa mangler ledere, der kan puste en nytænkende kraft ind i det kriseramte EU. Hvis danske politikere begyndte at tale om EU som en del af os selv og noget, vi selv har et ansvar for at bringe i en ny retning, ville meget være vundet, skriver Lisbeth Knudsen. 

Europa mangler i den grad – og i sidste øjeblik inden EU-projektet er truet på livet – modige og visionære politiske ledere, der kan puste en markant, moderne og nytænkende kraft ind i den kriseramte organisme, som i dag samler 508 millioner europæere. Eller samler er måske netop så meget sagt, for gennemsnittet af EU-landenes befolkninger er tiltagende skeptisk over for projektet.

Det gælder faktisk ikke den danske befolkning, som med årene er blevet mere positive over for EU. Hvad man bestemt ikke skulle tro, når man hører danske politikerne tale om EU. Et massivt flertal af danskerne på 58,6 procent ville faktisk stemme ja til fortsat EU-medlemskab, hvis Danmark fik en folkeafstemning nu, viser en Rambøll-måling ifølge Jyllands-Posten.

Tiden nærmer sig hastigt den britiske folkeafstemning 23. juni om at blive eller forlade EU efter over 40 års medlemskab. Bliver det et nej, vil det bringe EU tæt på opløsning og i hvert fald fremtvinge den efterlyste nye vision og retning, fordi den britiske udmeldelse så kommer oven i en række andre interne kriser.

Bliver det et ja, skal der gennemføres en række reformer, som vil skrue ned for EU's nuværende magt og ændre ambitionsniveauet for unionen, hvis det skal undgås, at flere lande følger i fodsporet af briterne eller kræver flere tilvalgsordninger og særaftaler. Så uanset udfaldet af folkeafstemningen så nærmer den snart otte år lange, interne europæiske krise sig en afslutning og en ny slags begyndelse.

Elefantens styrke
Kulturminister Bertel Haarder (V) talte i forbindelse med modtagelsen af Berlingske Fondens hæderspris i 2014 om de to elefanter – den store og den lille. Om EU og det nordiske samarbejde. ”Elefanter er fredsommelige, står tungt og pruster og basker med ørene. De er enorme, men har slet ikke den styrke, som deres vægt og størrelse berettiger til. De er kloge, men er alligevel lette ofre for krybskytter, som vil have deres stødtænder,” sagde han.

Lige som Venstres ledende folk fra Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind, Morten Løkkegaard og til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har gjort det her de seneste dage og uger, filosoferede Haarder dengang over politikernes eget ansvar for, at EU-samarbejdet i årevis er blevet talt ned over for befolkningen og ikke op. Over at værdien af det europæiske samarbejde og de enorme fordele, Danmark har af det indre marked, er forduftet i alle besværlighederne ved at få så mange lande til at arbejde sammen. Når EU gang på gang fremstilles som problemet og ikke som løsningen, så er det jo ikke mærkeligt, at folk kommer til at opfatte det sådan og til sidst mister troen på ideen.

På et tidspunkt, hvor verden skriger på grænseoverskridende politiske løsninger på grænseoverskridende udfordringer på alt fra klimaet til flygtninge- og migrationskrisen, så giver det ingen mening at skrue ned for ambitionerne for det europæiske samarbejde. På et tidspunkt hvor det europæiske marked mere end nogensinde har behov for styrke og vækst i konkurrencen med USA og de asiatiske markeder, så giver det ingen mening ikke at udvikle og udbygge det indre marked i EU.

Hvad der til gengæld mangler, er reformer, der skærer ned på bureaukratiet, smidiggør processerne, prioriterer indsatsområderne skarpere, giver mere handlekraft til EU's institutioner og skaber en bedre folkelig forankring. Der, hvor problemet ligger, er tilliden til, at de reformer nogensinde kommer. For dem er der godt nok blevet talt om i adskillige år. Og jo større EU er vokset landemæssigt, desto mere kompliceret og omfattende er arbejdsområderne blevet, og handlekraften er suget ud af mødelokalerne.

Den helt regulære kritik, der kan rejses mod måden, EU-systemet fungerer på i dag, og de svagheder det har omkring den folkelige forankring, ville bare fremstå langt mere interessant og brugbar, hvis politikerne havde nogen svar på, hvad der skulle gøres, og hvis de europæiske politiske partigrupperinger – for sådanne findes jo – satte sig for at skabe løsninger på problemerne i maskinrummet i stedet for bare at råbe fra skibets dæk.

Reformmotor efterlyses
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) formulerede sig sådan her om EU i sin grundlovstale for nylig:

”Jeg er ikke blind for, at EU har fejl. At beslutningsprocesser kan være for langsommelige. At der reguleres for meget eller forkert. Men det gør sig jo ikke kun gældende i EU men da også herhjemme. Og det får mig ikke til at stille spørgsmålstegn ved, om Danmark hører til i EU. Det gør vi. Nu og i fremtiden. Uanset hvad briterne stemmer den 23. juni. Men den britiske afstemning kan – hvis de vælger at blive – være en motor til nødvendige reformer af EU. Til at tage hånd om problemerne. Få EU til at fokusere mere på det vigtigste – og blande sig udenom langt mere. Vist kan vi gøre nogle ting bedre selv – men vi kan ikke gøre alting selv. Grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende samarbejde. Så enkelt er det. Alternativet til EU er ikke enegang. Det er ensomhed. ”

Hvad er det for nødvendige reformer, statsministeren taler om? Hvis noget reguleres for meget eller forkert, så har vi nok selv været med til at beslutte det, så behøver en oprydning vel ikke at hænge sammen med den britiske afstemning? Vi skal få EU til at fokusere på det vigtigste, siger statsministeren, men hvem er ham ”EU”? Det er jo en del af os selv.

EU på skrump
Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i et interview i Berlingske dagen før grundlovsdag også fuldstændig lod, som om at EU ikke er en demokratisk del af os selv, men en eller anden udefinerlig, ubehagelig type, der bare vil stikke næsen i alting.

I stedet for at integrere mere og mere skal EU fremover koncentrere sig om europæernes virkelige problemer og bruge al sin energi på kun tre områder: at sikre Europas ydre grænser, sikre lønmodtageres rettigheder og sikre sig mod placering af penge i skattely, mente Mette Frederiksen i interviewet. Hun talte om en dyb »legitimitetskrise« i EU. Jamen hvem har været med til at sidde og træffe beslutningerne om mere integration, og hvem har skabt legitimitetskrisen? Det har jo bl.a. også de danske regeringer og de danske politikere i Europa-Parlamentet. Og danske politikere herhjemme, som har undladt at gøre noget ved problemet, der har eksisteret i årevis.

"EU har svigtet, og det kom til udtryk ved EU-folkeafstemningen i Danmark i december og den senere EU-folkeafstemning i Holland, hvor folk i begge tilfælde stemte om noget andet end det, de blev spurgt om. Det samme kan ske ved den forestående folkeafstemning i Storbritannien, der kan føre til, at briterne forlader EU," sagde S-formanden i interviewet. Men hvem er EU? Det er jo ikke en selvkørende bil eller en løsrevet institution og nogle mursten i Bruxelles. Det er jo europæiske og danske politikere, der også har svigtet så? Tag nu så et medansvar for det, og lav det om.

Mette Frederiksen mener, at EU bruger al for megen energi på for mange områder i stedet for at koncentrere sig om at finde konkrete løsninger på det væsentligste, og det vil være måden, hvorpå man kan genvinde befolkningernes opbakning til det europæiske samarbejde. Det er jo utvivlsomt rigtigt. Her kunne Socialdemokraterne så sammen med søsterpartierne i de andre EU-lande forme en vision for den nye retning for EU og komme med konkrete udspil til den fornyelse, der er brug for.

EU hvem?
De seneste ugers debat har vist, at vi ikke er kommet ud over at betragte EU som et eller andet fantom, der, uden at vi vil det, tiltager sig mere magt og beskæftiger sig med alt muligt, som vi ikke har bedt fantomet om at lave.

Hvis danske politikere begyndte at tale om EU som en del af os selv, som noget vi har været med til at skabe og udvikle, og som vi derfor også har et ansvar for at bringe i en ny retning, hvis vi synes, den nuværende er forkert, så ville meget være vundet. Hvis forslagene til den nye retning tilmed var konkrete og operationelle, så ville meget også være vundet. Hvis de europæiske partier, som jo er det europæiske repræsentative element så begyndte for alvor at skære til og prioritere vigtige områder, som ville kunne bringe ny vækst til det Europa, der halter bagefter økonomisk såvel som i den digitale udvikling, så ville vi være nået et langt stykke videre.

Hvis de europæiske befolkninger begynder at se, at der er politisk handlekraft bag ordene i det europæiske samarbejde, og politikerne – også de danske – ikke fralægger sig ansvaret og læsser det over til en eller anden udefinerlig størrelse i Bruxelles, men viser os, at EU-samarbejdet og dets resultater skabes af de politikere og ministre, vi selv vælger, så ville vi også se medierne blive tvunget til at tage en anden stilling til EU-dækningen.

Ikke mindre kritisk, for reformbehovet er stort, og medierne burde medvirke til langt mere konkret at sætte fingeren på de ømme steder, så politikerne får fokus på dem. Men medierne er også tilbøjelige til at omtale EU som et uoverskueligt, bureaukratisk maskineri og ikke som en politisk institution.
---
Lisbeth Knudsen er formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater samt direktør og chefredaktør for Mandag Morgens danske aktiviteter. Hun har været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media i otte år. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen: Hvem skal tage en tudekiks? Lisbeth Knudsen: Hvem skal tage en tudekiks? Næste artikel Lisbeth Knudsen: Postfaktuel plat og politisk populisme Lisbeth Knudsen: Postfaktuel plat og politisk populisme
  • Anmeld

    merethe hansen

    ingen demos

    EU er hverken fugl eller fisk. Én ting de aldrig forstod var, at hvis projektet lugter af en bestemt ideologi så støder de folk væk. I Danmark kan man skifte politikere ud, men man skifter ikke folkestyret ud. Men man kan verfe EU set up ud, hvis det lugter af bestemt ideologi m.m. EU skulle så vidt muligt have forholdt sig neutralt ideologisk, da det er et samarbejde mellem selvstændige stater, men de gjorde det modsatte, og mister folkelig opbakning. Ris til egen røv. De bygger gudhjælpme også et hovedkvarter som ligner Londons finanscentrum. Spejlblankt.
    Man har på bizar vis skabt en størrelse, som ikke har sin egen demos. Hele systemet er sat op til at jeg IKKE kan vælge eller vælte en kommission m.m. Pressen er ej heller involveret på samme måde. Danskere følger i sagens natur med i dansk politik, men hvad der foregår dernede synes mere abstrakt. Ingen demos.
    Det bizarre ses jo også når lande som f.eks. Tyskland forbryder sig mod pagten så er der jo ingen automatstraf, og skulle lande faktisk økonomisk straffes kunne disse jo derved i stedet blive mere berettiget til fonds og regionalmidler.
    Egentlig burde de droppe de fleste regional og fondsprojekter, for at få et mindre blakket ry ved mindre korruption og mindre bureaukrati.


  • Anmeld

    merethe hansen

    ...

    man siger jo, at hvis man forsøger, at fange to kaniner på én gang, ender man med at fange ingen. Blå og dueblå EU-støtter gjorde netop dette, de ville massere ideologi ned i et samarbejde mellem selvstændige stater, fordi de blev grådige, og nu ømmer de sig, når netop deres grådighed er ved at kuldkaste hele projektet. De spiller uforstående, men de kunne sgu da sige sig det selv forinden, og de blev i øvrigt advaret.

  • Anmeld

    Anton Mikkelsohn

    en tand for smarte

    De forudså og foregreb ikke flygtningekrisen, og Dublin og Schengen viste sig at være et makværk. Det var de ellers ansat til at have styr på. Euroen uden olitiks og økonomisk straf ved overtrædelse af krav blev også bare presset igennem selvom de kendte alle børnesygdommene. Det indre marked er i øvrigt forsøgt synkroniseret med Euroen selvom lande som Danmark og England m.m. ikke er medlem af euroen.
    Hvis de nu også begynder at ville lave fælles asylpolitik, hvilket folk jo godt ved, kan blive et nyt bureaukratisk og ideologisk monster, underskriver de deres egen dødsdom. Selv hvis de påstår, at flygtningekvotering kun er en engangsforeteelse, vil folk ikke tro dem.
    Forslag: nedlæg parlamentet og kommission, og gå tilbage til EF, men med særlige europaministre som vælges direkte af folket.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Truslen om at Danmark hældes ud af EU

    Udenfor Danmark og Frankrig øsnsker alle lande at uddybe EU. Danmark har med Europol fået besked om at undtagelser ikke længere er en mulighed og at vi bør gøre op med os selv - enten forlad selskabet eller forlad undtagelserne.

    Det man talte om omkring samling omkring Euro-gruppen sætter man nu på skinner med afsæt i Storbritaniens kamikaze-politik. Storbritanien har lige mistet 40.000 stålarbejdspladser og de 60.000 Nissan bilarbejdsarbejdspladser er alvorligt truet når forudsætningerne ændres. Storbritanien bliver antagelig så svækket at man mister sin status som europæiske reservevaluta - og så har man først rigtigt et fattighus. Et fattighus som formodentlig bliver nødsaget til at søge optagelse i USA.

    Så i Danmark skal vi vist til at besinde os. Sverige har set hvor vejen fører hen. I Polen og Rumænien ønskerne befolkningerne at indføre Euroen. Danmark tror stadig at den norske og schweiziske dør står åben. Det er den model hvor man har forpligtelser uden rettigheder, men den slags har Wolfgang Schäuble udelukket for Storbritanien og formodentlig også for Danmark.

    Danmark får formodentlig valget mellem at søge mod kernelandene eller at blive hældt ud.

  • Anmeld

    Flemming Nakinge Nielsen · Skærsliber

    Hvem er EU?

    Enig - lyt til Morten Østergaards, han er den eneste danske politiske leder, der taler om EU som det det er "fællesaftaler" og ikke som de andre spindmider, der gør EU til en selvstændig stat, så de kan flygte fra ansvaret. Det er EU skyld - Hvem fanden er EU Jeps godt gættet de 28 lande.

  • Anmeld

    Bo Creutz

    EU har været, og er, okay

    Det startede med kul- og stålunionen. I 1972 stemte jeg "ja" for stabile priser og fred. Bege dele har vi fået. I dag ville jeg gerne have tilføjet noget om en fælles flygtningepolitik. Og så også på mellemlangt sigt en harmonisering af den overordnede finans-/pengepolitik. Men til gengæld langt større frihed for de enkelte lande til at handle individuelt mht. arbejdsmarked, uddannelse, socialpolitik.

  • Anmeld

    Søren Degnbol · Strandskade

    Den 23. er det alvor!

    Hmm, en befriende klumme. Fulgt op af @ Merethe Hansens fornemme overblik! Synergien løfter klummen yderligere op og skaber et frit udsyn til den aktuelle fortrædelighed som Unionen er raget ud i – siden Maastricht traktaten! Efter dennes vedtagelse er det ”politiske” projekt gået helt grassat, dertil i særlig grad infiltreret dels i et ultra-liberalt politisk dogme. Der som det nævnes, forsøges trukket ned over de enkelte staters folkekultur og arbejdsmarkedsretlige forhold. Dels en Finansprofil med ensidig adresse til Merrill Lynch! Orkestreret af Mr. Jean Claude Juncker og hans følge. I ly heraf har vi set ”Trojkaen” European Central Bank og IMF (Internationale Monetary Fund) boltre sig. Været Kommissionens tæskehold og dermed kommissionens ”stråmænd” for traktatbrud, netop af Maastricht traktatens ordlyd! En pind mere i kisten er Tysklands forkastelse af Irland – forordningen sidste sommer, en manøvre jeg hypotetisk mener, skulle fjerne blikket fra Euroens kollaps (Den langsomme død) idet det på daværende såvel som nuværende tidspunkt står soleklart at ikke alene Grækenland er i økonomisk uføre, men også Frankrig, Italien, Spanien og såmænd også Tyskland. Lukketheden i disse sager og den svage manøvre evne der udvises! Anskueliggøres bl.a via flygtningekrisen og har trukket alle medlemsstater med i en amoralsk medmenneskelig sump! Qua politisk middelmådighed og fraværet af hårdt arbejde og brede politiske løsninger! Afløst af pengepolitik, brandslukning med den enepose penge efter den anden, de ultra-liberales ynkelige værktøjskasse! Så altså Anton Mikkesohns forslag om at cutte EU ned til start (EF) fjerne Maastricht traktaten og bygge op igen, kan vise sig at være en farbar vej!

  • Anmeld

    Poul Clausen · Entrp/pencion.

    EU er stemlet ud !

    EU har klaret det selv ! At stemle sig selv ud. Det er slut og tak for det.
    Vi vil ikke have det.
    Handelssamsrbejde er rigeligt.
    Styr nstionalstaten selv.

  • Anmeld

    Ib Christensen · Fhv. MEP & MF

    Unionen uden folkelig legitimitet

    EU´s problem er, at medlemslandenes regeringer og parlamenter ikke har vovet at sende projektet til folkeafstemning. Derfor er det uden demokratisk legitimitet. Og Mette Frederiksens med fleres problem er, at de kræver mere EU uden at ville indrømme det (hendes tre krav) og mindre EU uden at nævne et eneste område, EU ikke længere skulle styre. Så er det da ikke underligt, at den folkelige modstand mod EU vokser overalt i unionen.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Hvad skal vi stemme om Ib Christensen?

    Måske om hvordan vi i fremtiden får råd til at opretholde fastkurspolitikken for kronen? Med Danmarks økonomiske deroute varer det næppe 10 år mere så er Danmark nødsaget til at lade kronen flyde.

    Måske vi skulle stemme om at få norske tilstande hvor ministrene ikke længere behøver at drage til Bruxelles men blot kan åbne postkassen for at se hvordan de skal opfylde kravene for stadig at være med i det indre marked med alle de forpligtelser demagogerne tror de kan komme fri af.

    Nej vel - det er galimatias. Hvorfor tror du Grækenland gennem de seneste 7 år har kæmpet en vild kamp, næsten som at kæmpe mod vejrmøller, for at få lov til at blive i EU. Simpelthen fordi verden og specielt Europa er noget ganske andet end for 50 år siden. Specielt er vi blevet meget mindre. Vi fylder nemlig kun 2/3 af hvad vi gjorde i vore velmagtsdage.

  • Anmeld

    Helge Andersen

    EU? Drop skåltalerne og byg en union fra grunden...

    EU er startet på - og kører fortsat på - efterkrigstidens ideologier og skåltaleretorik. Som et ekko fra en fortid, der var irrelevant for BORGENE i de europæiske lande, allerede fra starten.

    Hvad om de var startet med et fælles europæisk sundhedsvæsen - komplet med tolke, transport o.s.v.? Med 500 mio borgere bag sig kunne det jo hurtigt blive et af de fremmeste i verden. Samt det billigste pr borger. OG noget praktisk, nærværende og meningsfyldt for samtlige borgere.

    Et egentligt fællesskab :-)

    Og samtidig havde etableret en verden af gratis - og dødeligt effektive - sprogkurser. Tilgængelige for enhver uanset nationalitet - herunder ikke europæere - uanset uddannelses baggrund og uanset, hvor den enkeltes behov for mere sprog stammer fra?

    Bare for at nævne et par muligheder.

    Var de startet med det, mon så ikke, europæerne idag havde haft en helt anderledes fornemmelse af et reelt sammenhold - noget der virker og som alle har gavn af?

    Og - givet det sammenhold - mon dog om vi så ikke havde tyret bureaukratiet forlængst : Hold Jer til sagen Gutter! Bureaukrati er bare tomgangs beskæftigelse!

    Se hellere at få indført noget demokrati - men først efter, at I har droppet guldkalven og nedlagt Euroen :-)

    Hvem ved?
    ... vi blev aldrig forundt muligheden for et svar på det.