Lisbeth Knudsen: Europas skæbneår 2017

KLUMME: 2017 ligner virkelig et skæbneår i den globale politik med flere ubekendte jokere. Særligt EU kan helt ændre karakter i den kommende tid, spår Lisbeth Knudsen.

De fleste af os vil nok have det sådan, at det bliver godt at kunne vende ryggen til 2016 – med Brexit-afstemning i Storbritannien, chokvalg i USA, populismens sejrsgang i det politiske landskab overalt i Europa, tiltagende terror i Europas hovedstæder og storbyer, borgerkrig i Syrien med rædselsscener fra Aleppo, Rusland som storpolitisk spiller igen i Mellemøsten og masser af usikkerhed omkring Ukraine, Tyrkiet og flygtningesituationen.

Men flytter vi øjnene fra bakspejlet – ser gennem forruden – og kigger ind i 2017, så ligner det et skæbneår for Europa, som måske kan komme til at ændre på hele den europæiske konstruktion med EU.

Selvfølgelig bliver det afgørende at følge den amerikanske præsident Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus og hans ageren på den storpolitiske scene, i forhold til både Ruslands Putin, Kinas Xi Jinping og Israels Netanyahu, samt mange flere.

Men efter at de danske medier har fulgt det amerikanske valg i 2016 gennem hver en stat og hver en flække med reportager fra alle dele af landet, så må man håbe, at 2017 vil give os en lige så intensiv mediedækning af Europas skæbnetime. Og en levende debat om værdien af det europæiske samarbejde, om hvad der sker hos vores naboer, hvorfor, og hvad det betyder for os.

Lad os bare tage fat på nogle af de vigtigste ingredienser til 2017:

Stillingtagen til forlængelse af EU’s sanktioner mod Rusland, som skal fornyes 31. januar. Sanktionerne bygger på et samarbejde med USA – hvad vil den nye præsident i USA, som lige er blevet indsat 20. januar?

Præsidentvalget i Tyskland skal finde sted 12. februar. Ved valget skal Forbundsforsamlingen vælge den nye tyske forbundspræsident; den siddende præsident, Joachim Gauck, har meddelt, at han ikke ønsker at genopstille.

Den britiske premierminister har bebudet, at hun trykker på startknappen for Brexit-processen i marts. Herefter går lange og vanskelige forhandlinger i gang.

Der forventes italiensk parlamentsvalg i marts eller april. Efter et nederlag ved en folkeafstemning om forfatningsreformer gik Matteo Renzi af som premierminister i december.

Der holdes parlamentsvalg i Holland 15. marts.

1. runde af fransk præsidentvalg 23. april og anden runde den 7. maj.

11. og 18. juni afholdes der valg til Nationalforsamlingen i Frankrig.

I juli-august holdes første NATO-topmøde med den nye amerikanske præsident ved bordet.

11. september afholdes der valg til Stortinget i Norge. Det er usikkert, om regeringskoalitionen kan fortsætte.

I september-oktober er det Tysklands tur til at holde valg. Valget til Forbundsdagen skal jævnfør forfatningen afholdes i perioden 27. august til 22. oktober 2017. Det mest sandsynlige tidspunkt bliver i slutningen af september, men datoen er endnu ikke lagt fast.

Tre ubekendte jokere
Hvis vi har lært noget af 2016, så må det være, at man skal være varsom med forudsigelserne. Mareridtsversionen af denne liste over begivenheder indeholder tre elementer, som ikke kan datosættes.

Det ene: Et eller flere nye alvorlige terrorangreb i Europa, som mistede 130 menneskeliv i terrorangreb i 2016.

Det andet: At Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, mister tålmodigheden i forhandlingerne om den visumfri rejseadgang for tyrkerne til EU og åbner for flygtningestrømmen igen til Europa.

Det tredje: Vil USA's nye præsident lægge en helt ny kurs i forholdet til Rusland og til medlemskabet af NATO – herunder betalingen for den militære sikkerhed, som USA stiller til rådighed for Europa.

Skrækscenarie
I hvert fald de første to af disse elementer kan få indflydelse på valget i Holland, hvor højrepartiet med Geert Wilders i spidsen lige nu står til at blive det største parti i parlamentet. Og de kan få indflydelse på valget i Frankrig, som kan blive et skarpt opløb mellem højrepopulisten Marine Le Pen og den konservative Fillon.

I Italien kan anti-establishment-partiet – Femstjernebevægelsen – så fuldende de politiske omvæltninger i dette europæiske skrækscenarie med at blive valgets vinder, mens Angela Merkel i Tyskland måske lige lykkes med at blive genvalgt, men nu med en langt større opposition fra det højrepopulistiske parti Alternative für Deutchland.

Skulle valgene i Holland, Frankrig og Italien falde ud til fordel for forskellige slags populistiske partier, så forestår ikke alene et Brexit men også en Frexit- og en Nexit-afstemning og et Grækenland, der formentlig benytter lejligheden til midt i Euroens kollaps at kræve at komme ud af den økonomiske spændetrøje af reformer, som de er blevet pålagt til gengæld for lånearrangementer fra bl.a. EU.

Vender populismen?
Men måske har højrepopulismen og antibevægelserne i Europa nået et højdepunkt, som valget senest i Østrig viste. Måske går luften alligevel af Geert Wilders valgballon, og skulle han vinde valget, vil han få svært ved at finde koalitionspartnere til at danne regering.

Måske vil Marine Le Pen alligevel ikke kunne slå Fillon, og franskmændene finder det for risikabelt at satse på både det ekstreme højre og en billet til udgangen af EU. Og måske vil Femstjernebevægelsen, trods en valgsejr ikke kunne få noget ud af den, da de principielt ikke vil indgå i koalitioner.

Og måske vil det lykkes kansler Merkel i Tyskland trods modstand mod hendes flygtningepolitik at blive det trygge valg midt i et kaotisk Europa. Et EU som skal finde sig selv efter briternes exit. Et EU med brug for stærke kræfter til at komme ud af fortsatte lavvækst-problemer. Et EU, hvor politikerne skal give europæerne en ny tro på fremtiden og på et europæisk samarbejde, der kan løftes ind i en ny progressiv fase med større nærvær til borgerne og mere handling, når det gælder om de store spørgsmål.

Håb for journalistikken?
Er der håb for journalistikken og medierne midt i hele dette inferno af begivenheder? Det blev i 2016 gjort meget til mediernes skyld, at vi endte med Brexit og Trump. At medierne lod sig rive med af Trumps underholdende provokationer og grænseoverskridende løgne, inden de for sent tog manden alvorligt. At medierne lod sig rive med af ”vi tager kontrollen over vores land tilbage”-retorikken fra Brexit-folkene uden at kulegrave konsekvenserne, som briterne nu langsomt er ved at erkende ikke er helt så nemme og helt så storladne.

En positiv ting var der dog at sige om de journalistiske bedrifter på globalt plan i 2016. Det var, at 100 medier over hele verden gik sammen om et publicere den største kulegravning i den journalistiske historie indtil nu. Nemlig Panama-papirerne. De afslørede mere end 100 politikere i mere end 50 lande – inklusive 12 nuværende og forhenværende topnavne – i at have etableret hemmelige konti i Panama og andre steder med det formål at skjule penge for skattemyndighederne. Og myndighederne i mere end 75 lande har nu åbnet undersøgelser i den anledning.

Vi kan altså godt opfylde vores rolle med at være kritisk vagthund over for svindel og skattesnyd. 2017 vil vise, om vi har taget ved lære i medierne af Brexit og Trump og i tide kan få etableret det kritiske blik på populisterne og deres alt for nemme løsninger ved Europas helt afgørende valgkampe i 2017.

Erfaringerne fra 2016 viser, at de professionelle medier har en afgørende vigtig rolle at spille i forhold til falske, fordrejede, unuancerede påstande i den offentlige debat. Vi må tage os sammen til at spille den rolle. Den europæiske udfordring i 2017 kalder på en alliance og et samarbejde mellem professionelle medier i Europa.

-----

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger. 

 

 

Forrige artikel Flemming Chr. Nielsen: Egon Excel og hans topskat Flemming Chr. Nielsen: Egon Excel og hans topskat Næste artikel Søren J. Damm: Har du organer, så kan du få - men gi'r du ingen, så må du gå! Søren J. Damm: Har du organer, så kan du få - men gi'r du ingen, så må du gå!
  • Anmeld

    Kurt Neergaard · pensioneret Maskininspektor

    Fru Lisbeth Knudsen

    Vi savner Fru Lisbeth Knudsen indlæg i Presselogen

  • Anmeld

    Lars Frederik Gadegaard Hansen

    Generelt.

    Jeg ser her ovenfor, at mange velhavende/rige politikere jvnf. Lisbeth Knudsen er skatteundragere/grådige. Iøvrigt mener jeg, at befolkningen mangler, at få at vide, hvor langt SKAT er med at få de stjålne 12-13 milliarder tilbage i statskassen. Mht. til DONG-sagen kunne Peder Larsen måske bede Ole T Krogsgaard med til at udrede sagen.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Vi glæder os over, at demokratiet fungerer - men det gør Lisbeth Knudsen ikke

    Ak ja. Når Europas gamle politikere kommer ud af trit med deres befolkninger og demokratiet fungerer, så nye politikere kommer frem, burde det glæde alle med en demokratisk indstilling. Men nej, det glæder ikke mainstreampressen og Lisbeth Knudsen, der bruger det nedsættende udtryk "populisme" om den nye tids folk. Heldigvis hører disse støvede pressefolk fortiden til.

  • Anmeld

    Jette basbøll · Privat

    Venstrefløjspopulismen

    Hvordan bliver vilkårene for venstrefløjspopulismen iflg. Fru knudsen?

  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    Fru Knudsen....

    Den demonstrerede Magtesløshed er årsagen til populisme ! Så er det spørgsmålet om det er manglende evner eller vilje der er årsag til magtesløsheden ? Det ser ud til at "stemningen" er for noget hvilket som helst andet end dem der vedholdende viser magtesløshed !

  • Anmeld

    hans preben pedersen · EU iværksætter !!!!!!!

    " DE BENDER OS PÅ HÅND OG MUND "

    Aldrig mere krig i EU -EUROPA !!!!!!
    FREMMEDHADERE OG POPULISTER !!!!! EU ER KOMMET FOR AT BLIVE !!!!!!
    DF VAR MED TIL AT STARTE KRIGEN MOD IRAK !!!!! OG I DAG PISSER DE PÅ KRIGSFLYGTNINGENE !!!!! " HØJT AT FLYVE DYBT AT FALDE "
    Venligst hp.

  • Anmeld

    Poul B. · senior-observatør

    Der mangler et tredie skrækscenarie på listen .....

    ....nemlig, folkevandringer - uafhængig af p.t. flygningstrøm og asylansøgere - , VIL accelerere, som følge af verdensoverbefolkningens folkemasser. Ustoppelig!
    ISLAMs indbyrdes religions- og kulturkrige, vil komme plagende til Europa.
    Holland og Danmark er geografisk lige store lande. I holland er der 17 mio. indbyggere. I Danmark endnu kun 7,6 mio. indbyggere.
    Glem alt om politiske partiers betydning. Det er Finansverdenen, der styrer vores verden.
    Alligevel fraserne Godt Nytår og Fred på Jorden.

  • Anmeld

    Kim Kaos

    Fascisten Erdogan og de 80 mio. tyrkiske molboer

    Fascisten Erdogan kan da åbne sine grænser hvis han vil - flygtningene ender alligevel i Grækenland og kommer ikke en tomme videre eftersom Ungarn og Makedonien holder Balkanruten lukket.

    Og hvad vil Europa helst - Et EU uden Tyrkiet og deres 80 mio. muslimer og så risikere et par mio. migranter strandet i Grækenland eller lukke Fascisten Erdogan og hans landsmænd ind i Europa.

    Jeg vil heller have en flygtning ude i marken end at lukke 80 mio. tyrkiske molboer ind for at jage den væk.

  • Anmeld

    Niels O

    Nationalister

    Desværre har alle lande så mange små historieløse nationalisttyper, som synes det er mægtig sjovt at rokke båden, selvom de også selv kommer til at drukne, hvis båden kæntrer.

  • Anmeld

    J.Larsen · hjem

    Populisme....

    Det nye buzz word som Lisbeth har lært og alt det hun ikke kan lide får klasket denne betegnelse på panden....hun magter ikke at se hvordan journaliststanden har svigtet ved kun at gengive den ene side af sagen. Hele standen er jo forelsket i EU og det bærer dækningen præg af, ingen kritik ingen spm. tegn ved om det er det rigtig
    Man mener det samme som de politikere man skal stille kritiske spm til og farcen er til at få øje på..og som om dette ikke var nok så farer hele koret rundt som hovedløse høns når resultatet ikke bliver det forventede, nu de har propaganderet så heftigt for at folk skal stemme sådan som BJERGET fortæller dem de skal stemme.....

    Skulle en fra virkeligheden banke på og fortælle dem at den fantasiverden de lever i, ikke ligner den vi andre, mere dødelige opholder os i, så bliver de blot stemplet som populist.....LISBETH KNUDSEN kan selv være en populist og det af værste skuffe....

  • Anmeld

    Benny Toft Jensen · Pensioneret Socialrådgiver.

    POPULISME

    Hvorfor bliver det ord anvendt når nogle mener noget andet end de gamle støvede politikere, som vi er så trætte af. Lad være med at bruge så alvorlige ord, når det ikke er relevant. Det er farligt. Der går "inflation" i brugen af ordene. Og når det så endelig er relevant er der ingen der reagerer.

    De siddende magthavere kommer ud af trit med befolkningen, så straks et skræmmebillede. Kære Lisbeth. Vi lever i et Demokrati = Folkestyre.

  • Anmeld

    Poul B. · observatør 2016-2020

    J. Larsen har sagt det så tydeligt, som det kan siges

    Om Populisme siger jeg:
    Jesper Lundsby Skov skrev i CRITIQUE:
    http://aarsskriftet-critique.dk/2016/12/populismen-og-dens-afveje/

    Artikeloverskrift:
    "Befinder vi os foran et populistisk tidehverv? I så fald, hvad er populisme egentlig? Det har Jan-Werner Müller, professor ved Princeton University undersøgt i en lærd og indsigtsfuld lille bog, som er fremragende oversat af Hans-Jørgen Birkmose".

    Jeg fik denne forståelse:
    Såkaldt 'populisme' er blot en nedladende udtryksmåde, som et bestående politisk defekt system bruger hånende, men uden føje, om realistiske modstandere, som ser hvad der kan og skal bedres.
    PS. Det ved Knudsen m.fl. intet om.