Lisbeth Knudsen: Giv de offentligt ansatte en innovationsdag

KLUMME: Vi har hørt det mange gange før, og der er absolut brug for regeringens bebudede innovation, men denne gang bør den også komme nede fra, skriver Lisbeth Knudsen.

Hvorfor skal det være så svært at slippe de innovative løsninger og dygtig ledelse løs i den offentlige sektor? Nu skal en ny ledelseskommission i gang med arbejdet og endnu en rapport om, hvad der skal gøres for at skabe bedre vilkår for ledelse og fornyelse i den offentlige sektor.

Den største overraskelse er ikke kommissoriet, men måske snarere at kommissionen kun får syv måneder til opgaven, inden innovationsminister Sofie Løhde (V) skal have resultatet af arbejdet.

Rapporten skal analysere og vurdere styrker, udfordringer og rammevilkår for offentlig ledelse og komme med anbefalinger til at mere kvalitet, erfaringsudveksling, helhedsorientering og bedre resultater kan realiseres.

Læs mere: Ny ledelseskommission skal give bedre velfærd

Har vi hørt det før? Ja. Adskillige gange. Både med kvalitetsreform og tillidsreform her i nyere tid. Men se så lige her dette bemærkelsesværdige citat:

”Det er sjældent viljen hos de enkelte offentligt ansatte til at yde en god service, der mangler. Det karakteristiske er et stærkt menneskeligt og professionelt engagement. Problemerne ligger som oftest i de rammer i form af regler, procedurer og administrative systemer, som vi har bygget op. Moderniseringsprogrammet skal medvirke til at skabe bedre muligheder for, at ledere og medarbejdere kan komme til at gøre en indsats og bidrage med nye initiativer og ideer.”

Citatet stammer fra indledningen til ”Moderniseringsprogrammet” for den offentlige sektor, som tidligere finansminister, nu afdøde Henning Christophersen stod fadder til i 1983. Det anses i dag for at være afsættet til tankerne om en mere moderne og effektiv offentlig sektor. Programmet involverede alle ministerier og handlede bl.a. også om systematisk regelsanering.

Andre milepæle på vejen har været Anders Fogh Rasmussens kvalitetsreform af 2008 med 180 konkrete initiativer. Heri hedder det bl.a.:

”Fx skal en omfattende afbureaukratisering tage udgangspunkt i medarbejdernes erfaringer med, hvilke procedurer og krav der er en hæmsko i dagligdagen. Og udbredelse af mål og dokumentation som grundlag for den faglige udvikling skal ske med tæt inddragelse af medarbejdere og brugere ude på institutionerne.”

Virker det genkendeligt?

Så kom tillidsreformen i 2013 med indenrigsminister Margrethe Vestager som arkitekt og syv principper for samarbejdet om modernisering af den offentlige sektor. Den havde også budskaber om mindre kontrol og større frihed til initiativer og ideer hos medarbejderne.

”Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker. ”

Og her kommer så til citatsamlingen fra regeringsgrundlaget fra 2016 for den siddende regering:

”Vi har tillid til medarbejderne og deres faglighed. Det vil vi vise gennem afbureaukratisering og forenkling. I dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde. Regelforenkling skal bidrage til, at medarbejderne i den offentlige sektor får mere tid og fokus på at løse kerneopgaver. Vi vil sætte fokus på de offentlige ledere. De skal sætte en klar retning for arbejdet.”

Hvorfor er det, at vi ikke kan finde ud af det der med at styre den offentlige sektor på en ny måde med større tillid til medarbejderne og et frirum til innovation?

Lederne i den offentlige sektor har fået klaustrofobi og har meget svært ved at agere innovativt og nytænkende. Direktør for Region Hovedstaden Hjalte Aaberg har i Mandag Morgen formuleret det sådan, at der styres for meget og ledes for lidt i den offentlige sektor.

Da Aaberg tiltrådte som direktør for Region Hovedstaden i 2013 var der op imod 35.000 forskellige retningslinjer, der skulle følges – her af alene 354 forskellige vejledninger for brug af antibiotika på Rigshospitalet. Nu er regionen nede på under 25.000 forsikrer han. Men billedet er lige så grotekst mange andre steder i den offentlige sektor.

Den offentlige sektor er spundet ind i et kontrolsystem, som rummer alt for lidt metodefrihed og alt for lidt kreativitet og innovation og pligt til selvstændig tænkning og til at gå op imod tåbelige regler og registreringer. Alle er blevet nervøse for at begå fejl og ende med at blive hængt ud i medierne, eller at den politiske chef bliver hængt ud. Hver gang et eller andet problem dukker op, laves der en ny regel.

Den offentlige sektor er stivnet i sin egen succes i frygten for ikke at give ensartet behandling og ensartede løsninger. I standarder og procedurekrav i stedet for at måle effekt og resultat.

Nu skal man jo ikke være lyseslukker, når gode mennesker sætter sig sammen for at komme med forslag. Men en hårdt tiltrængt modernisering af den offentlige sektor får langt mere saft og kraft, hvis initiativerne kommer nede fra. Hvis det blev ledere og medarbejdere rundt omkring i kommuner og regioner og statens institutioner og styrelser, der udfordrede systemerne og fremlagde mulighederne for og behovet for forenklinger og nytænkning af områder og hjørner, hvor systemerne i dag i bedste fald er overflødige og i værste fald virker klaustrofobiske eller kontraproduktive.

Her er et helt gratis forslag til innovationsministeren:
Lav en offentlig innovationsdag, hvor samtlige medarbejdere i den offentlige sektor får tildelt tre timer på forskellige tidspunkter af døgnet til i en brainstorm med kollegerne, lokalt at komme med fem konkrete, praktiske forslag til at smide overflødige regler væk, ændre procedurer, skabe innovation og slippe ledelseskræfter fri til bedre formål end kontrol og regelstyring. Sørg derefter for at samle alle forslagene ind i kommunerne, regionerne og statens område og offentliggør ideerne, så der kan blive taget konkret handling på dem, og både offentligt ansatte og offentligheden kan holde øje med, hvad der sker med dem.

Hvad skal den nye ledelseskommission så skal lave? Den kunne passende evaluere, HVORFOR der ikke er sket noget med bureaukratiet, regelstyringen og iltmanglen i det offentlige sektor siden Moderniseringsprogrammet af 1983.

Hvor ligger de politiske forhindringer for, at vi kommer videre? Det har vi brug for at vide og lære af.

.......

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Victor Boysen: Er populismen i forfald? Victor Boysen: Er populismen i forfald? Næste artikel Flemming Chr. Nielsen: 10.001 nats muslim-bashing Flemming Chr. Nielsen: 10.001 nats muslim-bashing
  • Anmeld

    Farmor

    Ikke flere kommissioner, tak!

    Kontraktpolitik, New Public Manegement, div. Lean-modeller , hang til kontroller/dokumentation , og et enormt bureaukrati, har kvalt:
    Arbejdsglæde
    Motivation
    Ansvar for eget job og
    dermed innovationen i det offentlige.

    Det der skal til er:
    Giv ansvaret for eget job tilbage til medarbejderne
    Spørg dem der har skoene på, de ved hvor de trykker
    Lav mindre enheder med direkte adgang til ledelsen og
    Stop nedgøringen af offentligt ansatte, de gør et godt stykke arbejde hvis de får lov.

    Respekt , ros, en dygtig leder med hjertet på rette sted, fremmer produktivitet, innovation og arbejdsglæde (mindre sygefravær?).

    Bonus til direktørerne for opnåede bundliniestatistikker dur ikke! Det ses tydeligt i alle etatet.