Lisbeth Knudsen: Hvilken slags politikere fortjener vi?

KLUMME: Vil vi undgå den flodbølge af vælgerfrustration og postfaktuel populisme, der oversvømmer andre lande for tiden, og bringe demokratiet ind i det 21. århundrede – bør vi etablere et 'Demokrati Laboratorium', foreslår Lisbeth Knudsen.

Folketingets nestor og manden med rekorden i ministerperioder, Bertel Haarder, er gået til angreb på sidelinje-kommentatorer og skarpe kloge-Åger med en kraftig opfordring til dem alle om at melde sig under fanerne i det politiske arbejde og stille op til Folketinget. Fra Stine Bosse til Asger Aamund, Lisbeth Zornig og de flittigt skrivende præster Sørine Gotfredsen til Katrine Lilleør, så betakker de sig alle og melder fra til en politisk karriere.

Det er mere omkostningsfrit at være de frie meningsagenter og debattører, end det er at skulle søge sit meningsmandat hos vælgerne som politiker og arbejde for genvalg på basis af, hvad der nu er blevet til en del af offentlig medieopmærksomhed, og hvad man kan opnå af succesfulde scoringer på den politiske måltavle. Det er også helt utvivlsomt sjovere at agere som fri meningsmager end at skulle indordne sig under et regeringskollektiv eller disciplinen i en folketingsgruppe.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har det med at ironisere over mængden af kommentatorer som Hans Engell, Peter Mogensen og Michael Kristiansen med flere, der i en lind strøm og uden ophold agerer mandagstrænere over for politikerne. De kommer med kloge råd om, hvad politikerne burde gøre og ikke gøre, lige som de frit udlægger, hvad der foregår inde i hovederne på politikerne, og hvilket sindrigt taktisk spil, der nu er i gang.

Hans Engell har jo ligesom været der som politiker, endda på topplan og som minister, så han må vel regnes for at have aftjent sin værnepligt. Men hverken han eller Mogensen og Kristiansen ser nok for sig, at de skal stille op til Folketinget i stedet for at sidde på TV og være kloge.

Det sidste er jo langt mere ansvarsfrit. Her kan man højest blive taget i at gætte forkert, og det er kun fra kollegerne i samme kommentatorklub, man risikerer offentlig hån, spot og latterliggørelse, hvis man gætter en forkert valgdato eller et forkert resultat. Hos seerne er det god underholdning, både når Besserwisserne på TV 2 News gætter rigtigt eller åler hinanden for at gætte forkert.

Partierne er blevet små
Man plejer at sige, at vi har de politikere, vi fortjener, for vi har selv valgt dem. Og vil vi have nogle andre, så kan vi engagere os gennem medlemskab af partierne, hvor vi så kan påvirke de lokale opstillinger af kandidater og dermed sætte vores personlige fingeraftryk på udbuddet af politikere til næste valg.

Men også her hopper kæden af, for kun 3,4 procent af os i vælgerbefolkningen har meldt os ind i et politisk parti i dag. Og i visse partier er det så som så med den helt lokale styring af kandidatopstillingerne, fordi partiledelsen gerne vil have placeret bestemte navne i valgbare kredse. Så vi kender altså kun i meget begrænset omfang alle 179 medlemmer af Folketinget, og en meget snæver kreds af politisk aktive danskere har i virkeligheden opstillet dem.

Sådan set er det helt forståeligt og rigtigt, at både Haarder og andre siger lige ud, at der er brug for flere markante, modige meningsdannere i Folketinget, iderige nytænkere, erhvervsfolk og folk med andre kompetencer fra det virkelige liv uden for Borgen end DJØF’erne. Engagerede mennesker med meget forskellige baggrunde ville pynte i kredsen i Folketinget på den repræsentative sammensætning, i stedet for at de pågældende befolker den kritiske debat uden for det politiske skydetelt.

Folketingets overrepræsentation af politikere med samme akademiske baggrund som embedsmændene og medarbejderne i partiernes sekretariater er slående, og det samme er andelen af politikere med manglende konkret erhvervserfaring. For mange har politik som et job og ikke som et brændende ønske om at ville forandre denne verden og dette samfund til det bedre for en ikke særligt prangende løn i forhold til ansvaret og slet ikke nogen prangende og motiverende anerkendelse fra cheferne og aktionærerne – det vil sige os vælgere.

Tilliden i frit fald
Folketinget har i den forløbne uge været samlet for blandt andet at drøfte tingets arbejdsform og lovprocesserne. Det er virkelig et prisværdigt initiativ, og det burde føre til en række konkrete ændringer, der:
1) Vil gøre det mere attraktivt at stille op som politiker, fordi arbejdsvilkårene er i orden og kalder på de bedste og mest visionære, velargumenterende politikere.
2) Vil højne tilliden til politikerne i almindelighed. For når politikerne kommer rundt i egen valgkreds og blandt dem, der kender dem og stemmer på dem, så er stemningen utvivlsomt helt anderledes, end når der åbnes for sluserne på Facebook, og vælgerne generelt skal sige, om de har tillid til politikerne.

Politikerne er nødt til at tage alvorligt, at tilliden til dem og til de politiske processer ligger på et meget lille sted i befolkningen som helhed. Den er ved hastigt at nærme sig tilstanden fra jordskredsvalget i 1973, som bragte Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti i Folketinget og udskiftede en tredjedel af medlemmerne i et hug. Det var da lige værd at tænke over, om den historie kunne gentage sig ved næste valg.

Skal vi ikke blive ramt af samme flodbølge af vælgerfrustration, protest og afmagt, som oversvømmer andre lande for tiden. Og skal vi komme en postfaktuel, populistisk reaktion også i Danmark i forkøbet, så må der arbejdes intenst på at genskabe befolkningens tro på, at politikerne har nogle visioner og en handlekraft, der kan genskabe en tro på en bedre fremtid.

Opdatering af demokratiet
Vi har allerede de tre indikationer til fælles med den udvikling i USA og Storbritannien, som har skabt Trump som præsident – og Brexit som resultat af en folkeafstemning.

Det er:
1) Den lave tillid til politikerne.
2) Den stigende utryghed i befolkningen.
3) Den stigende ulighed.

Så rent ud sagt: Det er tid at opdatere vores demokrati og politiske processer og bringe det ind i det 21. århundrede.

Nu er Folketingets arbejdsform og de politiske processer, samspillet mellem den lovgivende magt i Folketinget og den udøvende i regeringen ikke sådan noget, man skal pjatte rundt med at ændre på må og få. Man kan ændre nogle praktiske ting omkring samråd, spørgsmål til ministrene, forespørgselsdebatter, udvalgsstrukturen og den slags.

Men skal der ske noget mere fundamentalt, så må man tage fat på at eksperimentere langt mere med borgerinddragelse og med større åbenhed i lovprocesserne.

Det må ligge helt fast, at større reformer og lovkomplekser forberedes og tilrettelægges i en åben dialog med både vælgere, eksperterne, medierne og interesseorganisationer i en moderne høringsmodel og ikke klemt inde af de urimelige høringsfrister og alenlange skriftlige svar, som vi har i dag.

Deputationer og høringssvar er der ingen, der interesserer sig alvorligt for, hvis der først er indgået et politisk forlig, og sømmet er hamret i alle detaljer for længst.

Demokrati Lab
Hvad vores demokrati og arbejdet i Folketinget har brug for lige nu, er, at en bredt sammensat gruppe med forskellige erfaringer fra politik, medier, eksperter og interessegrupper får til opgave i et nyetableret ”Demokrati Laboratorium” for at arbejde med afprøvning af forskellige borgerinddragelses-modeller og forslag til modernisering af demokratiet og de politiske processer.

Man kunne også spekulere i en opdatering af Magtudredningen fra 2004 eller en egentlig demokrati-kommission, men et demokratisk laboratorium er meget mere handy i tid og penge, dynamisk i organisation og mere anno 2017 end de andre modeller.

Hvis politikerne og medierne fortsætter med at hjælpe hinanden med at gøre politik og politiske processer til et politisk skuespil på en scene vendt mod offentligheden, mens den virkelige politikudvikling og de virkelige politiske forlig og aftaler foregår i kulisserne bagved uden for offentlighedens kontrol, involvering og indsigt, så er det, at mistilliden får frit spillerum.

Den politiske interesse i Danmark er stor – mediernes lyst til at dække politik ligeså. Jeg er optimist på demokratiets vegne, men jeg er det desværre ikke på partiernes og politikernes vegne, hvis de ikke tager tillidsproblemet og afstanden til vælgerne meget alvorligt. De må iværksættes en fornyelsesproces nu.

Et Demokrati Laboratorium er en mulighed for at afprøve fremtidens politik-udvikling på forskellige måder og drage nogle erfaringer, inden det rigtige nye greb i værktøjskassen rulles ud.

 

-----

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger. 

Forrige artikel Fl. Chr. Nielsen: Bureaukratiets dødsangst er et ryddet skrivebord Fl. Chr. Nielsen: Bureaukratiets dødsangst er et ryddet skrivebord Næste artikel CMS: Vil Danmark bakke op om Guterres’ reformbestræbelser? CMS: Vil Danmark bakke op om Guterres’ reformbestræbelser?
  • Anmeld

    Annette Heine

    Politikere og vælgerne

    USA har som bekendt fået en præsident, som har erfaring fra det højt besungne erhvervsliv. Det duer åbenbart heller ikke.

  • Anmeld

    mogens bruun jensen · utilfreds pensionist

    Man får hvad man betaler for.

    Vi betaler jo så rigeligt, så nu må vi vel forvente vi også får noget den anden vej.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Et demokratisk demokratiLAB, tak

    LK´s ide om et demokratilaboratorium er på forhånd dødfødt, medmindre man inkluderer arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, ufaglærte og faglærte arbejdere og andre ikke-akademiske borgere - kort sagt også almindelige danskere - i processen, der bør foregå - ikke i et elfenbenstårn - men nede på gulvet, og tage den tid det ta´r; dvs. noget mindre end den tid en kommision normalt er om at gøre sig færdig, ca. 10 år. Og vigtigst af alt: Hold op med at bruge overskriften "Ekspert....." Det er netop alle ikke-eksperterne, der skal tages fat i, hvis projektet skel opretholde nogen form for troværdighed og respekt.

  • Anmeld

    Katarina Ammitzbøll

    Godt indlæg

    Lisbeth Knudsen zoomer lige ind på sagens kerne - den lave tillid, manglende borgerinddragelse men også manglende borgerdeltagelse. Efter erfaring med at stille op til et folketingsvalg har jeg fået meget større respekt for det at være politiker, og hvor meget man skal kunne af paratviden og stå til mål for. Samtidig skal man være en mediestjerne. Kendis-effekten - men det er også lettere at stemme på en som er kendt, end at sætte sig ordentligt ind i politik. Politikere må og skal være gode formidlere og have fokus på borgerne i HELE landet og ikke kun i KBH og Aarhus.

    Politikere skal huske på at være folkevalgt er et ydmygt job, som man kun har til låns. Der bliver nemt for meget pamperi, livslange pensioner og nu vil de også udnævnes til ambassadører, som deres næste karriere. Det er at køre helt ud på et sidespor.

  • Anmeld

    Erik Nordahl Svendsen · Fhv medieforsker

    Politikerne ønsker ikke åbenhed

    Lisbeth Knudsen er ellers ikke blåøjet. Men hun går ud fra, at politikerne ønsker større åbenhed i fx lovgivningsprocessen. Alt peger på det modsatte: Forlig forhandles bag lukkede døre (som LK strejfer det) helt i modstrid med Folketingets forretningsorden. Offentlighedsloven lukker for indsigt i de papirer, ministeren sender til ordførerne i forhandlingerne. BAGEFTER, når ballet er forbi, kan man få aktindsigt. Politikerne argumenterer med, at de behøver "arbejdsro", dvs. at vælgerne og medierne bare er til besvær. Det minder om, når lærere siger, at skolen var meget nemmere, hvis bare eleverne ikke fandtes.
    Laboratorium lyder så neutralt. Skulle vi hellere tale om hovedrengøring og åbne vinduer?

  • Anmeld

    Niels J. Nielsen

    Politisk bedrag

    Vi har et repræsentativt demokrati. Partierne (fra toppen) bestemmer hvem, der bliver opstillet - ofte langt væk fra valgkredsen. Toppen bestemmer politikken - ildsjæle (hvis de overhovedet findes i politik) og lokalvalgte folketingsmedlemmer og for den sags skyld byrødder bliver banket på plads i lokalspørgsmål.

    Vælgerne og borgerne bliver fyldt med løgn, når de ønsker yderligere oplysninger om konkrete beregninger

    Det er partierne og politikerne der har et problem

    Hvorfor melde sig ind i et parti (måske pga. af vindmøller, skolelukninger, dårligere ældreservice), når partierne hele tiden har bestemt, hvad de skal mene.

    Nej fremtiden ligger i lokallister og enkeltmandsopstilling (bosiddende i valgkredsen).

    Det gør ikke folketingsarbejdet lettere for de valgte - tværtimod.

    Til gengæld vil de enkelte medlemmer personligt blive tvunget til personlige demokratiske overvejelser.

    Politik er ikke kun for en lukket kreds af politikere, organisationer, lobbyister mv.

  • Anmeld

    Lars Klüver · Direktør i Fonden Teknologirådet

    Enig - og vi starter ikke på bar bund

    Ja, jeg er helt enig. Der er brug for et politisk laboratorium. Ikke så meget for at eksperimenter med borgerinddragelse - for det har vi gjort siden midt 1980'erne og der er international enighed blandt eksperter i borgerinddragelse om, at vi stor set har redskabskassen klar. Men der er brug for at eksperimentere med at få redskaberne koblet helt ind i de politiske processer, så de støtter politikdannelsen og ikke afbryder/afsporer den. Og der er brug for, at politikere får de nye arbejdsformer ind under huden.

    Det kunne de få, hvis de investerede i et demokratisk laboratorium, der med udgangspunkt i samfundets udfordringer bragte borgere, interessenter, eksperter og politikere sammen i afklaringsforløb, så de alle fik lært noget, fik bidraget, fik indflydelse og fik ejerskab til resultaterne.

    Teknologirådet arbejdede med den opgave - koblet til store samfundsudfordringer - og nåede faktisk meget langt. Rådets bestyrelse var endda sammensat som LB foreslår. Nu er rådet blevet til Fonden Teknologirådet og skal 100% tjene sine penge selv. Det gør vi blandt andet ved at lave borgerinddragelse fra lokalt til globalt.

    Så man er ikke på bar bund. Tiden er moden. Der er et stort behov. Det er faktisk farligt ikke at komme igang. Den gode nyhed er, at man kan bygge på den ekspertise, der faktisk eksisterer i Danmark allerede og som - i al beskedenhed - er i verdensklasse.

  • Anmeld

    Lars vestergaard

    Laboratorium NEJ TAK, Tid og respekt til høringer og debat JA TAK

    1.
    Man kan næppe "genopbygge visioner" hos levebrødspolitikere, som næppe nogen sinde har haft visioner eller indsigt, ud over drømmen om et levebrød, da de læse scient. pol.

    2.
    Der er et klart behov for tid til høringer og besvarelser når lovforslag, kommuneplaner og lokalplaner fremlægges.
    Der er endnu mere behov for tid og pligt til at ændre og rette forslagene når høringssvar og kommentarer er indkommet.
    Ved lokalplaner er tidsfristen 8 uger, som respekteres, hvor imod indsigelser og kommentarer ikke respekteres, men negligeres.
    Ved udkast til lovforslag, som kan være af større betydning for hele landet, er fristerne væsentligt kortere og jævnligt umulige at nå, og fristerne mellem 1. 2. og 3. behandling urimelig kort.
    Der burde være tid og plads til omtanke og ændringer mellem udkast, fremlæggelse og 1. og 2. behandling, gerne 1 måned mellem alle faser.

    Det er fatalt for borger-deltagelsen og respekten for demokratiet, når alle indsigelser gang på gang tilsidesættes, lige som det er forkasteligt, når et BR-medlem kanøfles, fordi vedkommende ønsker at ændre en detalje, som ingen havde tænkt på, fordi de andre BR-medlemmer fastholder at der formeldt er tale om en "hellig og urørlig" budgetaftale fra fordums dage, indgået af andre, nu fhv. BR-medlemmer.
    Det fremmer ikke respekten for BR, når medlemmerne, herunder Overborgmesteren, reagerer, som om det er jordens undergang at nogen ønsker mulighed for at kunne tænke sig om.

  • Anmeld

    Kjeld Jensen · pensionist

    Helt enig i at politikerne har et problem - men det er da os vælgere, der er problemet.

    Vi kan som borgere få al den indflydelse, vi ønsker. Og vi kan med garanti få andre typer af politikere, men det kræver at nogen ønsker at stille op.
    Det er blot at melde sig ind i et politisk parti. Du vil blive modtaget med åbne arme - og hvis du gider at involvere dig og sætte dig ind i tingene og yde et stykke arbejde, så er dine muligheder ubegrænsede. Alle partier har hårdt brug for aktive medlemmer og ikke mindst kandidater til at opstille på alle niveauer.
    Og det er klart, at partierne - i mangel på egne egnede kandidater - ja så opstiller man kendisser, ud fra troen på, at de nok skal blive valgt og sikre partiet den plads. Det er forståeligt - men det gavner sikkert ikke demokratiet.

    Selvfølgelig findes der sikkert en grim partitop, der styrer hvem der skal opstilles til folketinget og andre prestigefyldte poster. Men jeg er overbevist om, at antallet kan tælles på få fingre.
    Nej opstilling af kandidater til vore valg sker blandt partiernes medlemmer og af medlemmerne. Så enkelt er demokratiet. Hvis du vil være med, så er der plads. Men der skal arbejdes for indflydelsen.

  • Anmeld

    Lars Klüver · Direktør i Fonden Teknologirådet

    Enig - og vi starter ikke på bar bund

    Ja, jeg er helt enig. Der er brug for et politisk laboratorium. Ikke så meget for at eksperimenter med borgerinddragelse - for det har vi gjort siden midt 1980'erne og der er international enighed blandt eksperter i borgerinddragelse om, at vi stor set har redskabskassen klar. Men der er brug for at eksperimentere med at få redskaberne koblet helt ind i de politiske processer, så de støtter politikdannelsen og ikke afbryder/afsporer den. Og der er brug for, at politikere får de nye arbejdsformer ind under huden.

    Det kunne de få, hvis de investerede i et demokratisk laboratorium, der med udgangspunkt i samfundets udfordringer bragte borgere, interessenter, eksperter og politikere sammen i afklaringsforløb, så de alle fik lært noget, fik bidraget, fik indflydelse og fik ejerskab til resultaterne.

    Teknologirådet arbejdede med den opgave - koblet til store samfundsudfordringer - og nåede faktisk meget langt. Rådets bestyrelse var endda sammensat som LB foreslår. Nu er rådet blevet til Fonden Teknologirådet og skal 100% tjene sine penge selv. Det gør vi blandt andet ved at lave borgerinddragelse fra lokalt til globalt.

    Så man er ikke på bar bund. Tiden er moden. Der er et stort behov. Det er faktisk farligt ikke at komme igang. Den gode nyhed er, at man kan bygge på den ekspertise, der faktisk eksisterer i Danmark allerede og som - i al beskedenhed - er i verdensklasse.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Al magt til folket

    Det eneste europæiske land, hvor der ikke er politikerlede af betydning er Schweiz. Gennem folkeafstemninger er magten placeret, hvor den hører hjemmet: hos folket. Modsat i Danmark, hvor grundlovens folkeafstemningsmuligheder boykottes af regering og folketing. Vi har ikke haft en folkeafstemning om almindelige love siden 1963. Og man har meldt Danmark ind i en europæiske forbundsstat gennem Lissabon-traktaten, der ikke kom til folkeafstemning, selv om dens oprindelige udgave: forfatningstraktaten var blevet lovet at blive sendt til folkeafstemning. Vælgerne stemmer "forkert", og derfor undlader man at spørge dem, hvis man kan sno sig udenom. "Borgerinddragelse" består i, at vælgerne får lov at komme til møder og stille spørgsmål til repræsentanter for Establishment.

    Da jeg i 1959 første gang blev opstillet til Folketinget, indrykkede Retsforbundets kredsbestyrelse en annonce i det lokale ugeblad og indbød alle partiets vælgere til at bestemme, hvem der skulle være folketingskandidat for partiet, for sådan havde man altid gjort. Tænk, hvis partierne i Danmark kunne finde ud af at gøre det samme som man gør i USA, UK, Frankrig, Italien og i formentlig mange andre demokratier: Lade partiernes vælgere og ikke bare deres medlemmer bestemme, hvem, der skal være kandidater! Men med den vælgerlede, der dominerer i Folketinget, er det formentlig utopisk at forvente, at man vil lade andre end partiledelserne og deres få partimedlemmer (der ellers stort set kun fungerer som klakører ved iscenesatte landsmøder) bestemme noget som helst.

  • Anmeld

    Christian X

    Kvalitetsreform af folkestyret

    Fortravlede journalister og politikere er underlagt en konkurrence om befolkningens opmærksomhed og stemning, som de ikke kan vinde på den grundige og redelige måde..

    Det har konsekvenser for den politiske proces, lovgivningen samt hvem der bliver politikere og ministre.

    En kvalitetsreform af folkestyret, bør bl.a. forholde sig til følgende:

    1. Færre folkevalgte, der indbyrdes konkurrerer om opmærksomhed.
    2. Højre (efter)vederlag, der kan tiltrække mere kompetente politikere.
    3. Kompetencekrav til ministre, der skal forvalte stillinger som ledere af organisationer med mia. budgetter og direkte ansvar for tusinder af menneskers ve og vel.
    4. Ministres pensioner burde gøres delvist afhængige af kvaliteten af det udførte lovarbejde (alvorlige fejl og sjusk burde koste).
    5. Flere uafhængige vismandsråd (f.eks. miljø og klima, sundhed, infrastruktur, digitalisering og teknologi), som opposition og andre kunne trække på. Det kunne give kvalificeret med- og modspil til medier, embedsmænd og ministre.

  • Anmeld

    Christian X

    Problemet er, at de fleste politikere ikke er kompetente nok.

    Et demokrati laboratorium risikerer at blive ligeså fluffy og ineffektivt, som det lyder.

    Inden for alle områder findes der meget kompetente mennesker, der har mere områdeforståelse end embedsmænd og minister tilsammen.

    Med digitale tale løsninger kunne man formidle meget kompetente menneskers vurdering og input til ministre, udvalg og embedsmænd. Ved kompetente mennesker menes, folk der har mindst 20 års erfaring inden for et specifikt område, flere ansættelsessteder og med flere forskellige funktioner - og som har vist resultater, som er ud over det almindelige.