Debat

Lisbeth Knudsen: Våbenbrødre eller slagsbrødre

KLUMME: Blå blok ligner en samspilsramt familie, hvor samtaleterapi på Marienborg muligvis ikke er nok til at redde stumperne. Men det er helt forståeligt, at statsministeren må sætte foden ned og vise, at han ikke vil lade sig trække rundt i manegen med hvad som helst, skriver Lisbeth Knudsen. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortalte onsdag ved et pressemøde i Statsministeriet, at han har inviteret de blå partiledere til en møderække om en tillægsaftale til landbrugspakken. Konservative har dog fortsat ikke tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fortalte onsdag ved et pressemøde i Statsministeriet, at han har inviteret de blå partiledere til en møderække om en tillægsaftale til landbrugspakken. Konservative har dog fortsat ikke tillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Foto: Lars Helsinghof /Altinget
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der blev sagt og skrevet meget om Venstre-regeringens spinkle mandatgrundlag lige fra starten og forudsagt allerede fra første dag, den kom til verden 28. juni 2015, at den ville komme til at leve livet farligt.

Dels med et selvbevidst og stort Dansk Folkeparti i den ene ende af blå blok og dels med et politisk uforfærdet og meget principfast, ungt parti som Liberal Alliance i den anden ende. To ofte indbyrdes meget uforenelige størrelser med mildt sagt forskellige målgrupper. Men at det skulle blive Konservative med dets kun seks mandater balancerende på spærregrænsen i meningsmålingerne, der indtil nu har skabt det største drama i samarbejdet med Lars Løkke Rasmussens regering, det var ikke til at forudse.

Den nu afdøde tidligere formand for Socialdemokratiet Svend Auken er citeret for den for tiden mest rammende karakteristik af forholdet mellem Venstre og Konservative som værende et had-kærligheds-forhold bare uden kærlighed. At Konservative nu vælger at krydre deres netop overståede 100 års fødselsdag med en højspændt, offentlig politisk armlægning med Venstre er højest usædvanligt, og ingen i den borgerlige lejr vil takke Søren Pape Poulsen for i givet fald at have fremprovokeret et Folketingsvalg og væltet en borgerlig regering, hvis Løkke gør alvor af truslen i næste uge. Hvad han næppe gør. Af mange gode grunde. Her er den bedste: Han har prøvet at tabe regeringsmagten før og ved, hvad det betyder ikke at have serveretten politisk.

Officielt vil det selvfølgelig være Lars Løkke Rasmussen, der i givet fald og mod al fornuft drager den ultimative konklusion af et mistillidsvotum til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, at lade det være et mistillidsvotum til hele regeringen. Det vil være en risikofyldt magtdemonstration, men under en hel valgkamp vil Konservative i givet fald 24 timer i døgnet blive banket af kollegerne i blå blok og få skylden for at have splittet det borgerlige Danmark og udløst risikoen for, at nøglerne til Statsministeriet skal gives tilbage til rød blok, Radikales udlændingepolitik og Enhedslistens social- og retspolitik.

Med hele det møjsommelige og omfattende forløb, der har været omkring landbrugspakkens tilblivelse, i øvrigt med statsministeren kraftigt involveret undervejs, så er det helt uforståeligt, hvis Løkke nu lader det hele ende med et valg. 

Lisbeth Knudsen

Hvor var stopknappen
Det synes at fremgå ret tydeligt, at statsministeren ikke uden kamp til stregen har til sinds at opgive fødevare- og miljøministeren og ofre hende til gengæld for borgfred med Konservative. Det er fuldt forståeligt, at statsministeren med så uregerlig og sammensat en blå blok må sætte foden ned et sted og demonstrere, at Venstre trods alt var det eneste parti i blå blok, der var villige til at tage regeringsansvaret, og at han ikke vil lade sig trække rundt i manegen med hvad som helst.

Løkke vidste, at det ville kræve rigtig gode navigationsevner at overleve med en regering på kun 34 mandater. Men sætter han ikke foden ned nu over for en ministerjagt initieret af blå blok selv, så bliver opgaven temmelig uoverskuelig. På hans problemliste står i forvejen en stribe politiske substans-udfordringer. Liberal Alliances krav og forventninger til skatteforhandlingerne i efteråret. Dansk Folkepartis stærke modvilje mod Løkkes prestigeprojekt med trepartsforhandlingerne og deres lodrette udmelding om, at de håber, de mislykkes. Kommuneforhandlingerne, den kommende finanslov, en ny vækstplan, en erhvervsskattereform og en 2025-plan samt uafklarede forhandlinger i EU om flygtningene og om politisamarbejdet. Så der er nok at se til, hvis blå blok skal være i permanent krisetilstand.

Løkke prøver i første omgang en forhandlingsløsning om noget supplerende pyntegrønt til Konservative til landbrugspakken. Hvis de forhandlinger lykkes, og samtaleterapien trods alt kaster lidt af sig, så ville det være underligt, hvis Konservative herefter skulle gå i folketingssalen på onsdag og vælte ministeren. 

Lisbeth Knudsen

At Konservative siger, at de er målløse og overraskede over statsministerens reaktion på deres højlydt annoncerede mistillid til miljø- og fødevareministeren i forbindelse med landbrugspakken, og statsministeren omvendt siger, at han forbløffende og helt ud af det blå fik en melding om denne mistillidserklæring, tyder på en mere end samspilsramt familie, hvor samtaleterapi på Marienborg muligvis ikke er nok til at redde stumperne. Det er til gengæld ubegribeligt, at sagen af begge parter har fået lov til at gå så meget op i en spids.

Løkke prøver i første omgang en forhandlingsløsning om noget supplerende pyntegrønt til Konservative til landbrugspakken. Hvis de forhandlinger lykkes, og samtaleterapien trods alt kaster lidt af sig, så ville det være underligt, hvis Konservative herefter skulle gå i folketingssalen på onsdag og vælte ministeren. Her får statsministeren hjælp af DF's partileder, Kristian Thulesen Dahl, der i tiltagende grad synes irriteret over Søren Papes konstante rundtur i medierne. Også Thulesen mener, at får de konservative noget på tillægspakken, må de acceptere, at Løkke bestemmer, hvem der er miljø- og fødevareminister.

Derfor ikke noget valg
Med hele det møjsommelige og omfattende forløb, der har været omkring landbrugspakkens tilblivelse, i øvrigt med statsministeren kraftigt involveret undervejs, så er det helt uforståeligt, hvis Løkke nu lader det hele ende med et valg. Og det er lige så uforståeligt, hvis den konservative partiformand tror, at han kan score point på at ville vælte en minister. Skulle det komme dertil, at der ikke er nogen forhandlingsløsning inden onsdag, så vil miljø- og fødevareministeren efter al sandsynlighed vælge at gå selv. Men forløbet vil have givet et meget dybe snitsår i det borgerlige samarbejde.

Og hvorfor ender det ikke med valg:

  1. Fordi det med en ikke helt lille sandsynlighed kan bringe en socialdemokratisk regering tilbage til magten og Radikale til regeringsbordet igen.
  2. Fordi det kan risikere at gøre Dansk Folkeparti og Liberal Alliance endnu større, yderligere forværre Venstres mandattal oven på et dårligt valg i 2015 og udslette Konservative i Folketinget.
  3. Fordi det generelt vil bringe de borgerlige vælgere i bevægelse af irritation og skuffelse over, at blå blok ikke kan finde ud af at samarbejde, men leger børnehave i indbyrdes ævl og kævl.
  4. Fordi det vil være en temmelig historisk situation. Man skal helt tilbage til december 1929 for at finde en tilsvarende situation, hvor Konservative har væltet en V-regering. Venstre-formand Th. Madsen-Mygdal udnyttede i 1926 et VK-flertal til at danne en ren Venstre-regering, men Venstres særdeles liberalistiske program fik de konservative til at gå til angreb. Madsen-Mygdals regering holdt til marts 1929, hvor den væltede på finansloven.

Fremsynet landbrugspakke
En landbrugspakke ville normalt aldrig få den opmærksomhed i medierne, som denne pakke har fået. En diskussion om, at en regnemodel nu viser et udsving på plus/minus 2 procent i forhold til den samlede udledning af kvælstof over en længere årrække, ville normalt aldrig kunne have ophidset et helt folketing og medført indkaldelse af syv eksperter til en særlig høring i Folketinget efterfulgt af et åbent samråd på flere timer.  

Hvis to partier sidder i et forhandlingslokale med regeringen og hører det samme som et tredje parti i lokalet, hvorefter dette tredje parti pludselig føler sig ført bag lyset af nogle tal, som de alle sammen har set på de samme papirer, fordi nogle eksterne eksperter opstiller et andet regnestykke, hvem har så et problem? Det her handler jo ikke om forkerte tal, men om forskellige opgørelsesmetoder. Det er et politisk valg, hvilken opgørelsesmetode der er valgt, hvad ministeren heller ikke har lagt skjul på.  

Hvad der gør denne ballade om landbrugspakken til en bedrøvelig sag og et bedrøveligt forløb er, at pakkens indhold faktisk på en række punkter er ret fremsynet, og at det burde have al opmærksomheden.  

----
Lisbeth Knudsen er redaktør og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, direktør for Mandag Morgens danske aktiviteter og formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse. Hun har indtil for nylig været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media i otte år. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00