Lockout-pengene bliver på skolerne

Langt størstedelen af millionbesparelserne fra lærerlockouten bliver på skoleområdet. 

Det viser en rundspørge, Altinget.dk har foretaget blandt de 25 største kommuner i Danmark.

19 kommuner svarer, at pengene enten bliver på de enkelte skoler eller generelt på skoleområdet, mens fem endnu ikke har besluttet sig. Og kun én, nemlig Esbjerg Kommune, lægger pengene tilbage i kommunekassen. 

De fleste kommuner vil bruge pengene på at nå op på det timetal, eleverne som minimum har krav på, og flere angiver også, at nogle af de ekstra midler vil blive brugt på at dække underskud på specialundervisningen.

“Det er positivt, at pengene bliver på skoleområdet. Men det er kommunernes eget valg, så jeg havde ikke sat mig imod det, hvis de havde brugt dem på skattelettelser eller andre ting,” siger Jacob Jensen, kommunalordfører i Venstre.

LA frygter pengene sløses væk
Vejle Kommune har sparet 26 millioner kroner på lockouten, som alle bliver på skoleområdet. De 10 millioner kroner er øremærket til at indhente tabte undervisningstimer. De resterende 16 millioner kroner skal bruges til mere undervisning, efteruddannelse af lærerne eller nye iPads til medarbejderne.

Det er positivt, at pengene bliver på skoleområdet. Men det er kommunernes eget valg, så jeg havde ikke sat mig imod det, hvis de havde brugt dem på skattelettelser eller andre ting.

Jacob Jensen
Kommunalordfører i Venstre

"Vi arbejder med rammebudgetter, og skulle vi selv tage pengene, skulle vi aktivt ud og hive dem op af lommerne på skolerne. Det gør vi ikke, men vi stiller krav til, hvordan de bruger pengene, så det kommer lærere og elever til gode og ikke bliver brugt til tant og fjas," siger borgmesteren i Vejle, Arne Sigtenbjerggaard (V).

Men det er nu ikke en løsning, Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, bakker op om.

“Det er fint, hvis pengene bruges til at indhente den undervisning, der er gået tabt. Hvis der er penge tilovers derudover, mener jeg, at pengene bør gå tilbage til borgerne, som jo har undervist deres egne børn under konflikten,” siger Merete Riisager.

Hun frygter, børnene ikke får det optimale ud af det.

“Hvis man bare lader skolerne have en ekstra konto, som de kan hæve fra, hvis de mangler penge til det ene og det andet, så frygter jeg, at de så at sige går op i røg,” siger Merete Riisager.

S: Kommunerne ved bedst
Den frygt står Liberal Alliance nu mere alene med.  

“Jeg har fuldstændig tillid til, at kommunerne i dialog med de enkelte skoler er udmærket i stand til at anvende midlerne til at styrke den enkelte skole,” siger Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne.

Han mener heller ikke, at pengene bør gå tilbage til forældrene, der, som Merete Riisager siger, har undervist børnene selv.

Kommunernes beslutning bliver da også positivt modtaget hos forældrene.

"Det er dejligt, at kommunerne forstår, at pengene hører til ude på skolerne," siger Mette With Hagensen, formand for Skole & Forældre.

Ifølge forældreformanden er der dog mange skoler, der kun sikrer eleverne minimumstimetallet og ikke det planlagte timetal. Det er et problem, mener hun.

"Det er vigtigt, at får den planlagte undervisning og ikke bare minimummet," siger Mette With Hagensen.

Hun peger på, at eleverne udover undervisningstimer er gået glip af vigtige aktiviteter som skole-hjem-samtaler og skolefester.

"Jeg vil opfordre til, at skolerne hurtigst muligt får samlet op også på det område. Det er vigtigt, at der også er plads til de særlige aktiviteter," Mette With Hagensen.

Brug for hjælp på lærerværelserne
Også formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, der er behov for at samle op efter den lange konflikt.

"Jeg er helt enig i, at der er et undervisningsefterslæb hos eleverne, som man skal have samlet op på, så godt man kan. Og så tror jeg, det er vigtigt at prøve at tænke i, hvordan man får en hverdag til at fungere igen på lærerværelserne," siger Anders Bondo Christensen.

Lærerne er langt mere påvirket af det, end man tror, lyder det fra lærerformanden, og derfor er der også brug for at samle op på lærerværelserne.

"Måske skulle man lave en pædagogisk weekend for personalet for at se på, hvordan det nu skal ske, og hvordan man får taklet den her situation," siger Anders Bondo Christensen. 

Research af Christian Ditlev Lund og Anna Gurzhiy Hougaard