AALBORG: Tonen var pænere, men bundlinjen den samme, da statsministeren torsdag stod ansigt til ansigt med over 1.000 kommunalpolitikere og embedsfolk ved KL’s topmøde i Aalborg.

Her fulgte Lars Løkke Rasmussen (V) op på sin finansministers tale samme sted to måneder tidligere.

Det var her, hvor Claus Hjort Frederiksen (V) til KL’s kommunaløkonomiske forum beklagede sig over den evige kommunale ”jammer” over regeringens økonomiske politik.

Det førte til hårde protester fra det kommunale Danmark, inklusiv Venstres eget bagland. Men intet er ændret.

Man skal ikke sidde der og jamre ovre i Finansministeriet. Men det skal man sådan set heller ikke gøre andre steder.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Der kommer tidligst flere penge til flygtninge i 2017, og regeringens omprioriteringsbidrag består uændret, slår Løkke fast.

”Det er ikke populært. Men det er nødvendigt,” siger statsministeren.

Stop jammeren, Claus
Han mener dog, at han efter 16 år i lokalpolitik og 22 år i landspolitik er i stand til at se sagen fra både kommunernes og statens side.

”Derfor tør jeg også godt sige: Stop nu den jammer - Claus. Man skal ikke sidde der og jamre ovre i Finansministeriet. Men det skal man sådan set heller ikke gøre andre steder,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Han afviste samtidig de mange advarsler fra borgmestre, faglige organisationer og oppositionens partier om, at omprioriteringsbidraget vil føre til dårligere kommunal velfærd.

”Er det en udfordring for kommunerne, ja selvfølgelig er det det. Var det lettere uden, ja selvfølgelig var det det. Betyder det så automatisk dårligere service i morgen, end den vi har i dag. Nej selvfølgelig gør det ikke det,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Løsningen er ifølge ham at gøre tingene mere effektivt. Så kan man både få god velfærd og frigjort penge til omprioriteringen, uden at det skader velfærden.

Nye økonomiske reformer
Regeringen præsenterede tidligere torsdag en fremskrivning af de økonomiske konsekvenser af de aktuelt lave oliepriser.

Det vil frem mod 2020 reducere det forventede råderum med fem milliarder kroner, lyder prognosen fra Finansministeriet baseret på det nye skøn.

Udmeldingen spiller både ind i de aktuelle topartsforhandlinger med KL, hvor kommunerne efterspørger flere penge til at håndtere de helt aktuelle udfordringer med at modtage flygtninge.

Og så vil de nye økonomiske forudsætninger indgå som baggrundstæppe for den økonomiske 2025-plan, regeringen præsenterer til sommer.

En plan, der vil blive fulgt op med nye reformer, som kan sikre regeringen et nyt økonomisk råderum. Det er der to grunde til.

”For det første vil vi fortsat have brug for forbedringer på prioriterede velfærdsområder de kommende år. Og fordi vi for det andet har brug for en skattereform, der sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde,” siger Lars løkke Rasmussen.

Penge til flygtningeboliger?
Hvilke økonomiske reformer, der kan forventes, blev ikke konkretiseret. Til gengæld var statsministeren mere konkret omkring forventningerne til de aktuelle topartsforhandlinger.

Her vil spørgsmålet om at skaffe tilstrækkeligt med boliger til flygtninge blive helt centralt. Det samme gør en hurtigere jobindsats.

Om det også indebærer flere penge til kommunerne til nye boliger, vil finansminister Claus Hjort Frederiksen ikke løfte sløret for.

”Vi forhandler jo fortsat med kommunerne. Og så må vi se, om vi kan finde frem til en forståelse om de her ting. Men det er ikke sådan, at der er noget konkret på bordet nu,” siger Claus Hjort Frederiksen.

KL fortsætter kampen
Både han og statsministeren satte en tyk streg under, at den øvrige del af kommunernes økonomi først vil blive forhandlet i forbindelse med den kommende økonomiaftale for 2017.

Hos KL tager formand Martin Damm (V) regeringens udmeldinger oppe fra og ned.

Han holder fortsat fast i, at kommunerne også på den korte bane har brug for økonomisk kompensation i forhold til flygtninge.

Han anerkender, at omprioriteringsbidraget er kommet for at blive. Men ikke at slaget om pengene skulle være endeligt tabt for kommunerne.

”Man kan ikke kæmpe mod et flertal i Folketinget, sådan er det. Men så må man bare sige, at det så må være under forhandlingerne mellem kommunerne og regeringen, at vi skal prioritere det omprioriteringsbidrag,” siger Martin Damm.