Da Lars Løkke Rasmussen i april 2009 blev statsminister og formand for Venstre, stod partiet til 25,1 procent af stemmerne i Risbjergs vægtede snit af meningsmålingerne.

Siden er det gået ned og op og ned.

Den første tid som statsminister kæmpede Løkke både med den økonomiske krise og med at finde sin egen rolle som statsminister efter retlinede Fogh. I målingerne gik det mest nedad. Bunden blev nået i december 2010, hvor Venstre fik 19,9 procent i Risbjerg-snittet.

Kort efter holdt Løkke sin berømte nytårstale, hvor han lancerede planen om at udfase efterlønnen og dermed gjorde op med et årelangt politisk tabu.

Vælgerne belønnede talen med en beskeden fremgang. I foråret 2011 indgik Venstre aftaler om både efterløn og dagpenge, men Venstre var stadig langt bagude, da Løkke efter sommerferien 2011 udskrev folketingsvalg.

(Artiklen fortsætter under grafen)

I valgkampens slutspurt fik Løkke mobiliseret mange vælgere, og stik imod alle forudsigelser gik Venstre et mandat frem og endte med et valgresultat på 26,7 procent.

Efter valget fortsatte fremgangen – god hjulpet på vej af diskussionen om S-SF-R-regeringens løftebrud. I foråret 2012 stod Venstre til hele 34 procent.

I efteråret 2013 vendte vinden imidlertid for Løkke, da Ekstra Bladet kunne fortælle om Venstre-formandens dyre rejser for klimaorganistionen GGGI. I november 2013 stod Venstre til 25,4 procent i Risbjerg-snittet.

Siden er det gået lidt op og lidt ned, men med den seneste bilags-sag er Venstre igen dykket i målingerne.