Magten tilbage til folket – folket tilbage til magten

SAMMENHOLD: En ny organisation skal efter britisk forbillede give borgerne troen på deres egen formåen tilbage. Om ti år skal Medborgerne være en uomgængelig magtfaktor i dansk politik.

Der er noget, der rumler.

I en baldret, rød industriel etageejendom i en trøstesløs del af København NV er noget ganske stille og helt umærkeligt ved at blive bygget op. Noget, der både har potentialet til at blive en demokratisk revolution, en rambuk mod de politiske bastioner og en kur mod apati og politikerlede. Og til – i al ubemærkethed – at gå i sig selv igen.

Fra et kontorfællesskab på Tranevej 20 brygger trekløveret Andreas Lloyd, Michael Wulff og Ruth Gøjsen på en organisation, der ikke rigtig ligner nogen anden herhjemme. Målet er nemlig ikke at løse et specifikt problem. Men derimod at opbygge en magtbastion, der kan bruges til at løse en række problemer. Hvilke er der ikke sat ord på endnu. Det kommer først, når organisationen er oppe at køre.

”Vi starter ikke med en sag. Pointen er at organisere beboerne i et lokalområde for at opbygge en position, der gør dem i stand til at handle på nogle problemstillinger, som de deler,” siger Andreas Lloyd.

En forpligtende alliance
Medborgerne er navnet på den nye organisation, der ellers længe gik under arbejdstitlen ”Civilsamfundsalliancen”. Og en alliance er netop, hvad det er. Eller rettere: Hvad, det skal blive. Et forpligtende samarbejde mellem områdets mylder af organisationer om at løfte lokalområdets udfordringer.

Og det er ikke tilfældigt, at arnestedet ligger i det nordvestlige København.

”Der er jo nogle virkelig tunge problemer herude,” siger Andreas Lloyd og fortsætter:

”Hvis man pillede Nordvest og Ydre Nørrebro ud af Københavns Kommune og gjorde de to områder til en selvstændig kommune, ville det være den fattigste kommune i Danmark.”

Det handler om magt
Men også her er der ressourcer i form af nogle stærke fællesskaber som kirkelige organisationer, moskeer, fagforbund og ungdomsorganisationer. I dag lever de adskilte liv, men bliver de forenet, kan de ryste det politiske landskab, mener Andreas Lloyd.

”Der er en ubalance mellem de tre sektorer – staten, markedet og civilsamfundet. Den sidste sektor, civilsamfundet, hvor vi lever vores liv, er svag og fragmenteret. Vi er ikke bevidste om vores egen styrke som borgere. Vi skal som borgere sidde med ved bordet og tale vores sag,” siger han.

Dybest set handler det om magt. Den magt, der ligger i at være mange, som står sammen og taler med én stemme.

”Vi er ikke gode nok til at tale om magt. Hvis vi ikke snakker om magten og bruger den, så er der andre, der bruger den mod os. Derfor er det vigtigste sigte at modarbejde følelsen af magtesløshed. Den følelse af at være passager på et tog, som andre fører,” siger Andreas Lloyd.

Følelsen af magtesløshed fører til en nedadgående spiral af frustration, modløshed og politikerlede. Men det kan bekæmpes, mener Andreas Lloyd.

”Det spændende er, når borgerne føler, de har magt. At de kan være med til at forme politikken,” siger han og fortsætter:

”Vi står jo af, fordi der er et for snævert handlingsrum i politik. De bestemmende aktører giver ikke plads til andre. Derfor skal vi nedbryde den mur, der er blevet bygget omkring politik.”

Citizens UK viser vej
Og det er præcis, hvad trekløverets forbilleder i Citizens UK har gjort.

”Hvis du ikke sidder med ved bordet, er du på menuen,” lyder et af de slogans, der har gjort organisationen til en reel magtfaktor i britisk politik.

På resultattavlen står blandt andet, at Citizens UK har overtalt arbejdsgivere som IKEA, Lidl, HSBC, fodboldklubben Chelsea FC og bystyret i London til at betale en såkaldt leveløn, der ligger to pund over den britiske mindsteløn. Og senest har organisationen lagt så meget pres på den britiske regering, at premierminister David Cameron er gået med til at modtage 1.000 syriske flygtninge inden jul.

Med kampagnen Refugees Welcome har Citizens UK både presset den britiske regering til at åbne døren for syriske flygtninge og hjulpet med at finde indkvartering til dem. [Foto: Citizens UK]

 

Organisationens gennemslagskraft kan blandt andet aflæses i de såkaldte assemblies. For eksempel forud for parlamentsvalget i foråret, hvor flere tusinde mennesker satte de britiske partiledere stævne – ikke for at høre på dem, men for at partilederne kunne lytte til borgerne.

Nøglen til succesen er at få organisationer til at stå sammen og arbejde på tværs med de problemer, de er fælles om.

”Man kan lave systemiske forandringer og forvandle samfundet, når man organiserer sig,” siger Neil Jameson, som var med til at stifte Citizens UK i Bristol for 25 år siden.

”Den forandring, vi er vidner til, er ikke båret frem af nye parlamentarikere, men af helt almindelige mennesker, som organiserer sig med deres naboer og lægger sig fast på en plan. Deri ligger der en kolossal demokratisk magt,” siger Neil Jameson.

Det er ikke samfundets skyld
Som socialarbejder igennem 20 år mødte Neil Jameson igen og igen mennesker på randen af samfundet. Fælles for dem var, at de savnede to ting: Penge og magt. Penge kan være svære at komme til, men magten er til at få fingre i – når man vel at mærke rækker ud efter den.

”Det er en talleg. Når folk organiserer sig, får de ting gjort. Og jo flere de organiserer sig sammen med, jo mere får de gjort,” siger Neil Jameson.

Citizens UK bringer borgere sammen på tværs af religion: Her er det rabbiner Jonathan Wittenberg fra New North London Synagogue, Dr. Mohammed Bari fra East London Mosque og biskop i Stepney Adrian Newman i en fælles fejring af Eid, Hannukah og jul. [Foto: Chris Jepson, Citizens UK]

 

Han pointerer, at det væsentligste i virkeligheden er, at borgerne selv tager ansvar og holder sig selv til regnskab.

”Det er vores egen skyld, at vi befinder os i det rod, vi er i. Det er ikke den til enhver tid siddende regerings. Men den gode nyhed er, at organisering af lokalsamfundet har værktøjerne til at få os ud af rodet igen. Ved at holde sig selv til regnskab kan civilsamfundet også holde staten til regnskab,” siger Neil Jameson.

En væsentlig pointe er, at de samarbejdende organisationer i Citizens UK insisterer på selv at være en del af løsningen på de problemer, de rejser. Det gør det lettere at aftvinge politikerne forpligtende løfter, når man kan sige: 'Når vi gør sådan, vil du så forpligte dig til at gøre dette eller hint?'

Borgerne skal have troen tilbage
I Nordvest har Andreas Lloyd, Michael Wulff og Ruth Gøjsen en ambition om, at Medborgerne inden for ti år har nået en position, hvor de kan holde assemblies som de britiske.

Men først skal økonomien i den nye organisation sikres. Penge fra staten er et 'no go'. For, som Neil Jameson udtrykker det:

”Så er det jo staten, der fortæller dig, hvad du skal gøre. Det er meget bedre for mennesker at gøre ting selv – i kraft af deres egen intelligens og deres egne ressourcer – end konstant at skæve til staten og vente på, at den kommer dem til undsætning.”

Derfor går store dele af trioens tid med at opsøge fonde og andre potentielle investorer.

Herefter skal de bruge tid på at opbygge tillid på tværs af religioner og faggrupper i lokalområdet.

Andreas Lloyd drømmer om, at københavnerne kan rejse sig på den måde, som det britiske civilsamfund har gjort, og blive bevidst om, at de faktisk har magt til at ændre ved de problemer, de oplever.

”Det svære er, at vi har nogle store grupper af mennesker, som altid har fået at vide, at de ikke kan noget selv. Det kræver noget at indgyde dem troen på, at de godt kan løfte noget ved at gøre det sammen med andre,” siger han.

Andreas Lloyd henviser til læresætningen om, at du aldrig må gøre for andre, hvad de kan gøre for sig selv – for så forfalder man til ren hattedamevirksomhed, mener han. I stedet skal Medborgerne gøre borgerne i stand til at tage vare på sine egne, fælles interesser.

”Borgerne skal føle stærkt nok for sagerne til, at de også vil arbejde for dem. Og så kan vi bidrage med redskaberne og troen på, at de også kan gøre noget,” siger Andreas Lloyd.

Forrige artikel Danmark sender 30 elitesoldater til Mali Danmark sender 30 elitesoldater til Mali Næste artikel Strid om centrale klimaspørgsmål inden topmøde Strid om centrale klimaspørgsmål inden topmøde