Majbritt M. Nielsen: Loven gælder også for borgmestre

De radikales integrationsborgmester i København, Anne Mee Allerslev, er kommet i modvind, efter BT har afsløret, at politikeren sidst i august har afholdt sin bryllupsfest i lokaler på Københavns Rådhus. Der er efterfølgende ikke blevet betalt for leje af lokalet i henhold til de udlejningspriser, Københavns Rådhus ellers anvender ved udlejning af Rådhussalen. En udlejning a 65.000 - 100.000 kroner pr. døgn giver lejer adgang og brugsret over salen, ifølge BT. Københavns Rådhus' prisliste kan pt. ikke tilgås på internettet.

Anne Mee Allerslev har formentlig rådet over salen i flere døgn, da det fremgår af en aktindsigt indhentet af BT, at bordopdækningen startede fredag d. 25. august, imens den sidste oprydning blev foretaget mandag d. 28. august. Altså kunne man forudsætte, at lejen ville være 3 x 65.000 - 100.000 kroner i dette tilfælde.

Sekretariatschef i Københavns Kommune, Flemming Dubgaard, bakker Anne Mee Allerslev op i, at hun har henholdt sig til en “administrativ praksis” på området, som er indgået mellem politikerne på rådhuset. Denne praksis fremgår ikke af referater eller nedskrevne aftaler, omend interne aftaler på Rådhuset. Den administrative praksis stammer fra to indstillinger, Borgerrepræsentationen har godkendt.

Flemming Dubgaard henviser selv til disse indstillinger fra 2011, der også er skrevet ned og underskrevet af to repræsentanter fra Borgerrepræsentationen. Af 2011-reglerne fremgår det, at lokalerne ikke må anvendes til private fester, men at politikernes private fester ikke er omfattet af det ordinære lokale-udlån.

Ej heller kan det aftales mellem kolleger, at henholdvis statsskatteloven, forvaltningsloven, personskatteloven eller ligningsloven ikke finder anvendelse for Borgerrepræsentationens medlemmer eller borgmestre i København.

Majbrit Maria Nielsen

Den administrative praksis mellem politiske kolleger på Københavns Rådhus strider imod det juridiske grundlag, når det kommer til opgørelse af personskat og personalegoder. Ej heller kan det aftales mellem kolleger, at henholdvis statsskatteloven, forvaltningsloven, personskatteloven eller ligningsloven ikke finder anvendelse for Borgerrepræsentationens medlemmer eller borgmestre i København.

En almindelig grundsætning i forvaltningsretten er, at man i videst mulige udstrækning praktiserer god forvaltningsskik. Dette er både lovbestemt, men eksisterer især som en generel regel. En bestemmelse, der ikke er iagttaget på Københavns Rådhus i denne omgang, er offentlighedsloven § 13 om notatpligt. Bestemmelsen hjemler, at der skal tages notater, når en myndighed træffer en afgørelse, der ikke fremgår af allerede eksisterende dokumenter eller hører under strafferetsplejen. Dertil kommer, at en myndigheds afgørelse skal være klar og let tilgængelig og altså ikke indeholde undtagelser, der ikke fremgår af afgørelsen; i dette tilfælde undtagelsen af rådhusets personale jf. afgørelsen om lokale-udlån og afregning med ordinære borgere, der ønsker at leje Rådhussalen.

Statsskattelovens §§ 4 - 6 er faderen til landets resterende love om beskatning og dikterer, hvad der kan undtages. Således er det eneste, der kan undtages skattepligt, det, der fradrages i forbindelse med vedligeholdelse eller erhvervssikring jf. statsskatteloven § 6 om særskilt hjemmel og § 5 om indtægt, der er skattepligten uvedkommende. For personer, der er skattepligtige til Danmark, opgøres den skattepligtige indkomst efter de regler, som følger af personskatteloven. Som en del af en persons skattepligtige indkomst opgøres den personlige indkomst. Personskattelovens § 3 hjemler, hvad der betegnes som personlig indkomst. Eksempelvis er lønindkomst en personlig indkomst, og den skal derfor indgå i den skattepligtige indkomst.

Siden skattereformen i 1993, hvor reglerne om beskatning af personalegoder blev tilføjet ligningslovens § 16, har det været lovgivers hensigt at skærpe kravene til personalegoder, der ikke skulle beskattes eller som tidligere blev beskattet med hjemmel i statsskatteloven.

Ligningsloven § 16 dikterer, at:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskatteloven §§ 4- 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser”.

Tilbage står, at Anne Mee Allerslev selv er jurist og burde kende disse regler, hvorfor den undersøgelse, der nu er taget initiativ til, virker unødvendig. Reglerne finder anvendelse for politiske personer i samme udstrækning, som de finder anvendelse for almindelige borgere uden for Københavns Rådhus. At igangsætte en undersøgelse synes egnet til at forhale det faktum, at de involverede har handlet strengt imod god forvaltningsskik og de vedkommende love i øvrigt og vil fordyre hele miseren yderligere.
Magtfordrejning foreligger, når et forvaltningsorgan anvender sine beføjelser med retsstridigt formål og til nytte for andet, end organet er sat i verden for. Korruption foreligger, når der kan erkendes misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Sidstnævnte er et sjældent udtryk i den danske politikervirkelighed.

Ikke desto mindre virker det besynderligt, at man har ønsket at aftale sig ud af den retstilstand, der gælder for landets øvrige borgere, skulle de ønske at leje Rådhussalen og dermed har haft til hensigt at aftale sig til bedre vilkår end de, der er tilgængelige for borgerne.

Man kunne ønske sig, at Københavns Kommune fandt notesblokken frem igen, rent faktisk anvendte den og særligt til afgørelser, der for nuværende lader til at være stik imod almindelig kendt lovgivning. I dette tilfælde er vi langt over bagatelgrænser, kollegiale indrømmelser eller hvad Københavns borgere kan lukke øjnene for. Tilfældet ligner simpelthen opdaget snyd og som en personlig besparing for integrationsborgmester, hun nok både skulle have holdt sig for god til at tage imod og for orienteret om til at ignorere væsentligheden af.

-----

Majbritt Maria Nielsen er jurastuderende og har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.