Lærere har ikke fået lovpligtig opgaveoversigt

LOVPLIGTIGT: Uddannelsesforbundets formand er rystet over, at mange lærere på erhvervsskoler, ungdomsskoler og VUC'er ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, som de blev sikret ved indgrebet i deres arbejdstid.

Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er rystet over, at skolernes ledelser mange steder ikke lever op til lovens krav.
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er rystet over, at skolernes ledelser mange steder ikke lever op til lovens krav.Foto: Martin Foldgast
Erik Bjørn Møller

Selv om det står i loven, at de har krav på det, peger nye tal på, at mange lærere på landets erhvervsskoler, VUC'er, sprogcentre og ungdomsskoler ikke har modtaget den opgaveoversigt, som de ellers blev sikret ved lovindgrebet i lærernes arbejdstid i 2013.

Det viser en stor undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har gennemført blandt alle tillidsrepræsentanter på de skoler, der har fået nye regler for lærernes arbejdstid som en følge af lockouten og indgrebet i 2013.

39 procent af de adspurgte svarer, at lærerne på deres skole ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, mens 61 procent oplyser, at de har fået den.

Ingen dialog
Samtidig oplyser 58 procent, at der ikke har været dialog om udformning af opgaveoversigten.

I lyset af at det var noget, Folketinget lagde vægt på, så er det noget rystende, at man simpelthen ikke konsekvent følger op på den del af lovkravet.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

”Det er rystende. Det er et stort problem, fordi opgaveoversigten kan være med til at fastholde kvaliteten i undervisningen og samtidig være med til at sikre, at lærerne ikke får et overlæs af opgaver. Men man må sige, skolernes ledelser i udpræget grad ikke lever op til lovens bogstav,” siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.

Hun påpeger, at Folketinget netop lagde vægt på, at der skal være dialog mellem ledere og lærere om opgaveoversigten.

”I lyset af at det var noget, Folketinget lagde vægt på, så er det noget rystende, at man simpelthen ikke konsekvent følger op på den del af lovkravet. Det er de lokale skoleledelsers ansvar at invitere til dialog, men mange steder er dialogen der slet ikke,” siger Hanne Pontoppidan.

Fælles forståelse om opgaver
Hun påpeger, at opgaveoversigten er meget nyttig, fordi den skal være med til at skabe en fælles forståelse blandt ledere og lærere om opgaver, der skal løses – og hvor meget de skal fylde i arbejdsugen.

”Dermed er den også med til at skabe sikkerhed hos lederne for, hvad de får for lærernes arbejdskraft – og hos lærerne for, at de ikke arbejder ud i det blå ud fra en eller anden imaginær ønskeseddel, som man ikke kender,” siger Uddannelsesforbundets formand.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00