Mange nye ”protestskoler” i 2012

Meget tyder på, at vi nu for andet år i træk vil se et rekordhøjt antal nye fri- og privatskoler. Ifølge nye tal, som Altinget | Uddannelse har fået fra Børne- og Undervisningsministeriet, har 29 skoleinitiativer 1. februar indbetalt andenraten af deres depositum. Depositummet skal man indbetale for at få lov til at ansøge om at blive oprettet som fri- eller privatskole i Danmark. Sidste år lå det tal på 33, mens det i 2008 lå på 18.

Ifølge Niels Egelund, der er professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompetenceudvikling på DPU, kan det høje antal af nye privat- og friskoler ses som en direkte konsekvens af de mange lukninger af små folkeskoler rundt omkring i landet:

"I år og sidste år har der været mange flere, der vil opstarte friskoler, end normalt. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er i protest mod nedlæggelser og sammenlægninger af de små skoler, at engagerede forældre vælger at starte deres eget de steder, hvor skolerne forsvinder," siger Niels Egelund til Altinget | Uddannelse.

Uvished om skolelukninger
De seneste dage har der været meget fokus på skolelukninger i medierne. En del små folkeskoler vil blive lukket inden for den nærmeste fremtid, og mange steder forventes det, at der vil skyde forældrebårne friskoler op i stedet.

Fra 2001 til 2011 er antallet af folkeskoler i Danmark faldet med næsten 300 skoler. På samme tid er antallet af privat- og friskoler steget fra 463 til 526.

Det var især tydeligt sidste år, hvor antallet af nyåbnede privat- og friskoler steg drastisk. Normalt startes under 10 nye privat- og friskoler op om året, men i 2011 slog 21 nye privat- og friskoler dørene op ved skoleårets begyndelse i 2011. Og hele 65 skoleinitiativer havde indbetalt første depositumsrate.

Det er i protest mod nedlæggelser og sammenlægninger af de små skoler, at engagerede forældre vælger at starte deres eget de steder, hvor skolerne forsvinder.

Niels
Egelund

Ifølge Ebbe Lilliendal, der er formand for Dansk Friskoleforening, skal de voldsomme tal ses i lyset af, at rigtig mange forældrekredse i disse år er i tvivl om, hvordan det kommunale skolebillede vil udvikle sig. Mange indbetaler derfor første rate i august for at sikre sig muligheden for at kunne oprette en skole, hvis netop deres lokale skole blev nedlagt. Kommunerne kan nemlig vente med at offentliggøre en skolelukning helt frem til 1. marts det år, hvor skolen lukkes i sommerferien.

"De mange indbetalinger skyldes den uro, der er i de kommunale planer for, hvordan skolestrukturen skal se ud. En meget stor del af dem, der har indbetalt, er forældre i de områder, hvor der fare for, at der bliver skolelukninger. De mener ikke, at de lokale skoler skal lukkes, og bliver de det, vil forældrene tage over."

Ikke meningen med friskoler
Niels Egelund er kritisk over for udviklingen. Ifølge ham er det ikke den rette løsning at oprette en friskole så snart, den lokale folkeskole er nedlagt eller blevet lagt sammen med naboskolerne.

"Samfundsøkonomisk set er det ikke særlig godt. Stordriftsfordelen forsvinder jo, hvis eleverne forsvinder fra den skole, de ellers skulle hen på. Det er klart, at hvis der bliver ved med at være friskoler alle de steder, hvor man vil prøve at rationalisere skoledriften, så vil det ødelægge regnskabet, og formålet med skolesammenlægningerne forsvinder."

Og ifølge ham var det heller ikke tanken med friskolerne, at de blot skulle erstatte almindelige folkeskoler:

"Oprindeligt var tanken med friskoleloven, at man gerne ville have en skole med et anderledes pædagogisk indhold end folkeskolen. Men i disse situationer er der jo ikke tale om skoler med anderledes pædagogisk indhold. Der er i stedet tale om, at man vil bevare en skole, selvom politikerne har besluttet at nedlægge den."

Flere friskoler ikke noget problem
Annette Vilhelmsen, der er børne- og uddannelsesordfører for SF, mener ikke, at det er et problem, når de nye privat- og friskoler skyder op.

"Når der nu i disse år nedlægges rigtig mange folkeskoler ude i lokalområder, er der jo sådan set ikke noget underligt i, at forældrekredsen mange steder forsøger at oprette en friskole i stedet. Jeg forstår egentlig godt, at forældrene vil prøve at se, om de har mulighed for at køre skolen videre," siger ordføreren, der tidligere har været centerleder for Nationalt Videncenter for Frie Skoler.

Hun synes, det er helt okay at starte nye skoler op, så længe forældrene ikke glemmer at tage hensyn til dem, de egentlig gør det for - børnene:

"Jeg synes da, at de forældrekredse, der har mulighed for det, skal gøre det, men man skal være opmærksom på, at det må ikke slide på børnene. De må ikke blive gidsler i det her. Derfor skal man være ret sikker på, at børnene får et forudsigeligt skoleforløb, så de ikke ender med at blive kaste frem og tilbage mellem folke- og friskole, fordi friskolen alligevel ikke kunne køre rundt," råder Annette Vilhelmsen.