Maria R. Gjerding: Vi kan ikke ignorere nordsøaftalens klimamæssige slagside

I sidste uge blev der indgået en ny olieaftale mellem staten og Dansk Undergrunds Consortium med Mærsk i spidsen. Aftalen skal sikre, at Mærsk fortsætter med at hente fossile brændsler op af undergrunden i den danske del af Nordsøen.

Med aftalen lykkedes det Mærsk at true et bredt politisk flertal til at give virksomheden milliardstore skatterabatter. Mens de økonomiske konsekvenser af nordsøaftalen har fyldt meget i den offentlige debat, så har der ikke været tilsvarende opmærksomhed om aftalens konsekvenser for klimaet. Det er virkelig ærgerligt.

Klimaforskningen er nemlig ret klar: Hvis vi skal have en chance for at leve op til de internationale klimamålsætninger i Paris-aftalen, skal langt hovedparten af de kendte reserver af fossile brændsler – nærmere betegnet 80 procent – blive i jorden.

Det betyder i praksis, at alle verdens lande, der har kul, olie eller gas i deres undergrund, netop nu bør arbejde med planer for, hvordan man standser udvindingen og får afviklet nationaløkonomiens afhængighed af den sorte energi.

Verden har brug for et land, der stopper med at lurepasse. Et land med modige politikere, der vil tage et ansvar for vores børns fremtid, træffe de svære beslutninger og gå foran.

Maria Reumert Gjerding

Læs mere: Regeringen indgår ny aftale med Mærsk om Nordsøen

Nordsøaftalen trækker i den stik modsatte retning. Her har et bredt flertal fra SF til DF lavet en aftale, der skal bidrage til at vi henter den sidste dråbe olie og den sidste kubikmeter gas op af vores felter.

Det er både besynderligt og ærgerligt, at ellers grønne partier som SF og Radikale tilsyneladende mener, at Danmark ikke skal tage vores del af ansvaret for at vi når klimamålene.

Maria Reumert Gjerding
Klima- og miljøordfører, Enhedslisten

Det er både besynderligt og ærgerligt, at ellers grønne partier som SF og Radikale tilsyneladende mener, at Danmark ikke skal tage vores del af ansvaret for at vi når klimamålene, og i stedet lade andre lande træffe den svære beslutning om at undlade at udvinde brændslerne i jorden.

Både SF og S har forsvaret nordsøaftalen med, at så længe vi er afhængige af fossile brændsler, så kan vi lige så godt selv hente dem op. Ifølge de to partier er alternativet til vores egne olieaktiviteter at være afhængige af tvivlsomme oliestater som eksempelvis Saudi-Arabien. Det argument hviler på en besynderlig forestilling om at den olie, vi henter op, blot er til os selv. Det er meget forkert.

Den danske produktion og forbrug af fossile brændsler foregår ikke på en isoleret ø. Tværtimod eksporteres 60 procent af olien, og eksempelvis på raffinaderiet i Kalundborg er produktionen udelukkende baseret på importeret olie. Der foregår altså en massiv udveksling med landene omkring os, og der er ikke tale om det hyggelige billede af national selvforsyning, som der bliver tegnet.

Læs mere: Mærsk vil presse regeringen til skattelettelser på falsk grundlag

Vi er en del af et verdensmarked, hvor øget udvinding bidrager til et øget udbud. Det kan få priserne på den fossile energi til at falde og i sidste ende skade konkurrencedygtigheden for den grønne energi. Den nye aftale kan altså være med til at bremse den grønne omstilling, som Danmark ellers har været i front med.

Et andet argument, som bruges til forsvar for nordsøaftalen, er konstateringen af at Danmark er et lille land, og vores oliereserver er små. Derfor vil det, vi henter op, ikke gøre den store forskel for det globale klima.

Det er sådan set rigtigt, men ikke desto mindre er det et absurd argument og en voldsom form for ansvarsfralæggelse.

For det første vil mange lande kunne konkludere det samme: lige præcis deres lagre af fossile brændsler vil ikke i sig selv være med til at destabilisere klimaet. Så hvis alle bruger den argumentation, er der intet håb tilbage. For det andet handler det internationale samarbejde for klimaet om nogle ganske andre dynamikker.

Lige nu lurepasser alle lande omkring den grønne omstilling. Den kollektive eufori over at det lykkedes at lande en aftale i Paris med ambitiøse mål har lagt sig, og indtil videre har ingen formået at påtage sig målsætninger og et ambitionsniveau, der er tilstrækkeligt til at klimaaftalens mål rent faktisk kan nås. Med de nuværende ambitioner bevæger kloden sig mod en temperaturstigning på den forkerte side af 3 grader, hvilket vil gøre store dele af planeten ubeboelig for mennesker.

Læs mere: Uansvarlig skatterabat til Mærsk

Verden har brug for et land, der stopper med at lurepasse. Et land med modige politikere, der vil tage et ansvar for vores børns fremtid, træffe de svære beslutninger og gå foran. Både med at sætte ambitiøse mål for den grønne omstilling, men også ved at beslutte at hovedparten af de resterende lagre af fossile brændsler ikke skal hentes op, og afvikle aktiviteterne omkring den fossile industri.

Når Danmark med nordsøaftalen forlænger og udbygger sit eget olieeventyr, forspilder vi den mulighed. Vi mister en gylden mulighed for at være det land, der med troværdighed kan vise vejen væk fra den truende klimakatastrofe.

Der er ingen tvivl om, at det nemmeste er at gøre som flertallet i Folketinget har gjort med nordsøaftalen: trække på skuldrene og konstatere, at det da i hvert fald ikke er vores opgave at lytte til klimavidenskaben. Men det er både trist, dybt uansvarligt og klimahykleri af værste skuffe.

.....

Maria Reumert Gjerding er folketingsmedlem for Enhedslisten. Hun er ordfører for miljø, klima, landbrug, dyrevelfærd, grøn omstilling, familie og demokrati. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC.