Marie Krarup: Værdikrigerens værnepligt

PORTRÆT: Dansk Folkepartis elitære stemme Marie Krarup er ikke bleg for dele sine skarpe holdninger, selvom de ikke altid er lige populære. Hun roses for sit intellekt, men hun kaldes også stædig, fordi hun insisterer på, at hun har ret.

Emma Qvirin Holst

Egentlig gad Marie Krarup slet ikke at være politiker, men da hendes søn satte sit liv på spil for at tjene sit fædreland, kom hun på andre tanker.

Jeg siger, hvad jeg mener. Og hvis det så starter en shitstorm, so be it.

Marie Krarup (DF)
Medlem af Folketinget
Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

I efteråret 2010 blev Marie Krarup bedt om at stille op til Folketinget, men hun ville helst blive i sit job som gymnasielærer. Samtidig havde hendes søn besluttet sig for at tage til Afghanistan som soldat.

Fakta
Blå bog
Marie Krarup Soelberg

Født 6. december 1965 i Seem ved Ribe, datter af sognepræst Søren Krarup og husmoder Elisabeth Krarup. Gift med Jacob Soelberg og har to børn fra et tidligere ægteskab.

Hun har tre søstre: sognepræst Agnete Raahauge, der er redaktør på Tidehvervet, gymnasielærer Inger Krarup Brøgger og teolog og debattør Katrine Winkel Holm, der også sidder i Danmarks Radios bestyrelse. Winkel Holm har også stiftet Trykkefrihedsselskabet sammen med Lars Hedegaard.

Marie Krarup blev valgt første gang til Folketinget i 2011 og genvalgt i 2015.

Hun er gymnasieordfører og forsvarsordfører.

Hun er uddannet gymnasielærer og har tidligere været sprogofficer.

Marie Krarup får en klump i halsen, når hun tænker tilbage på den periode. Respekt for sønnens beslutning blev blandet med frygten for at miste ham. Og derfor kunne hun ikke tage sig selv seriøst, når hun ikke engang turde begive sig ind på Christiansborg – og opfylde sin forpligtelse, ligesom sønnen tjente sit fædreland.

Det var fuldstændig rystende og idiotisk. Det er så deprimerende, at folk er så dumme.


Marie Krarup (DF)
Medlem af Folketinget

”Der er trods alt ikke nogen, der skyder efter en på Christiansborg,” siger Marie Krarup.
Sønnens beslutning førte til, at Marie Krarup stillede op til folketingsvalget i 2011, hvor hun blev valgt med lidt flere end 1.500 stemmer.

Fakta
5 udtalelser, der har vakt opsigt

Hilsner i New Zealand
”Efter ritualet fik vi endelig lov til at hilse på officererne – men med næsegnidning – ikke håndtryk. Jeg skal hilse og sige, at man føler sig som en idiot, når man tvinges til at gnide næse med 10 europæisk udseende søofficerer.”
6. marts 2013 i Berlingske efter udvalgsrejse til New Zealand.

Islam og vold
”Islam er vold. Moderate muslimer er ikke problemet, men selv de kan blive ekstremister over tid. I islam er det okay at tæske sin kone. Det er okay at dræbe dem, der ikke er muslimer. Det er det problem, vi står overfor.”
1. november 2014 i Washington Post.

Næstekærlighed
”De syriske flygtninge og børnene i Afrika er ikke mine næste. Det ville være vanvittigt at stille et krav om, at jeg skulle elske dem, for dem kender jeg ikke.”
6. oktober 2015 i Kristeligt Dagblad.

Revselsesret
”Men en gang imellem synes jeg faktisk, det kan være ok med en lille ørefigen eller et lille rap over fingrene, så forældrene kan tydeliggøre over for børnene, hvad der er rigtigt og forkert. Det kan jeg ikke se et problem i.”
16. februar 2016 i Radio24syv om revselsesret.

Putin
Mener du, at EU er en større trussel, end Putin er?
”Ja, for Danmark? Ja, det er der ingen tvivl om.”
22. august 2016 i et interview med Mandag Morgen.
Altinget: magasinNy udgave af
Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og
baggrundsartikler om dansk politik. 
Læs hele magasinet her.
Altinget: magasin
Ny udgave af Altinget: magasin, hvor du kan læse flere portrætter, interviews og baggrundsartikler om dansk politik.

Læs hele magasinet her.

Foto:

Krarup-arven
Efternavnet er kendt i dansk politik. Marie Krarup er datter af Søren Krarup, der sammen med sin nu afdøde fætter Jesper Langballe i ti år udgjorde Dansk Folkepartis kendte præstefætre-duo. De stoppede ved valget i 2011.

Fætrene var det åndelige islæt i Dansk Folkeparti, og med afsæt i deres kristne værdier og teologiske baggrund prædikede de i dansk politik for at minimere antallet af muslimske indvandrere og EU’s indflydelse på Danmark.

Jeg er pligtopfyldende over for sandheden. Hvorfor skulle jeg give op over for kritikken af islamiseringen?

Marie Krarup (DF)
Medlem af Folketinget
Marie Krarup med søsteren Katrine Winkel Holm, der ud over at sidde i DR's bestyreles også er medstifter af Trykkefrihedsselskabet, og faren, Søren Krarup, tidligere folketingsmedlem for DF.
Marie Krarup med søsteren Katrine Winkel Holm, der ud over at sidde i DR's bestyreles også er medstifter af Trykkefrihedsselskabet, og faren, Søren Krarup, tidligere folketingsmedlem for DF.

Foto: Martin Sylvest Andersen

Den kamp fortsætter Marie Krarup.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er en kamp, hun har arvet, og det gælder også for mit eget vedkommende. Vores fædre har givet os en stafet videre,” siger Christian Langballe, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og er søn af Jesper Langballe.

Søren Krarup har selv kaldt tiden i Folketinget sin værnepligt, og den opfattelse lever videre i hans datter. Årsagen til denne tankegang skal måske findes i Vilhelm Krarup. Søren Krarups far og Marie Krarups bedstefar var frihedskæmper under 2. Verdenskrig. Tanken om at tjene sit fædreland har sidenhen levet videre i Krarup-familien.

”Det er helt klart en arv, og det lever videre i min søn, som var i Afghanistan. Man går ind og påtager sig opgaven om at føre Danmark videre,” siger Marie Krarup og tilføjer:

”Man skal være til gavn for landet og sin familie. Det er meningen med livet, og det kan man slet ikke komme udenom. Det er en forpligtelse. Man er ikke kun til for at have det sjovt."

Kontroversiel værdikriger
Der er ikke megen tvivl blandt kollegaerne på Christiansborg, om at Marie Krarup er sin fars datter. De tænker ens på de fleste områder og har den samme skarpe facon. Ligesom sin far er Marie Krarup ikke bleg for at dele sine holdninger, selvom de til tider vækker stærke reaktioner blandt danskerne.

Senest har hun gjort sig bemærket, da hun sagde, at EU er en større trussel for Danmark end Putin og Rusland. Det var mange uenige med hende i, og kritikken regnede ned over hende. Hun blev sågar kaldt for landsforræder.

”Det var fuldstændig rystende og idiotisk. Det er så deprimerende, at folk er så dumme,” siger Marie Krarup om reaktionerne.

Siden gymnasietiden har Marie Krarup interesseret sig for kommunismen og Sovjetunionen, som hun så som Vestens fjende indtil Berlinmurens fald. Det førte til, at hun uddannede sig som sprogofficer i russisk i 1987. Hun arbejdede derefter i Forsvaret i 14 år, hvoraf de tre sidste år var som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva.

Tiden i Rusland gjorde det tydeligt, at kommunismen for alvor var forsvundet, og landet ikke længere udgjorde nogen trussel. Derfor lagde Marie Krarup Rusland på hylden. I stedet kastede hun sig over religionsstudiet på Aarhus Universitet. Hun mente, at islam var blevet den nye trussel mod Danmark.

Religionsstudierne bragte Marie Krarup ind i klasseværelserne som gymnasielærer, og i 2007 begyndte hun at slå sine folder på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød.

Interessen for Rusland ligger altså langt tilbage. Og i efteråret havde hun heller ikke lyst til at deltage i debatten om Rusland. Men nu er hun havnet i den alligevel, og hun holder standhaftigt fast, fordi hun mener, at hun har ret.

”Rusland-debatten er, ligesom flygtninge- og udlændingedebatten var i 90’erne. Folk var helt uforberedte og brugte ord som fremmedfrygt og racisme, hvis man sagde, at der ikke skulle være så mange fra muslimske lande i Danmark. Det har intet med fremmedfrygt og racisme at gøre, og det kan de fleste se i dag. Vi har faktuelt haft ret, og sådan vil det også gå med Rusland-debatten,” siger Marie Krarup og tilføjer:
”Og lige pludselig har alle altid ment det samme som mig.”

Det krarupske gen
Mange af Marie Krarups kollegaer på Christiansborg er enige i, at hun besidder en stor viden om de områder, som hun har beskæftiget sig med, før hun blev politiker. Hun er lige nu Dansk Folkepartis gymnasieordfører og forsvarsordfører.

Det er den side af Marie Krarup, som mange på Christiansborg fremhæver som hendes styrke. Hun er intelligent, altid velforberedt og har argumenterne på plads.

Den anden side er hendes stædighed. Hun er overbevist om, at hun har ret, og derfor står hun også meget fast. Det karaktertræk kan de fleste kollegaer på Slotsholmen også nikke til. En politisk modstander tilføjer, at hun flere gange har oplevet Marie Krarup rulle med øjnene og tydeligt give udtryk for, at hun synes, at andre er på gal kurs.

Dansk Folkepartis politiske næstformand Søren Espersen uddyber:

”Hun har det der krarupske gen i sig, at hun i virkeligheden ved, hvordan det hele er, og hvordan det skal være. Men det kan godt ske, at man ikke altid har ret. Det kendetegner hele familien Krarup,” siger Søren Espersen.

Spørger man Marie Krarup selv, handler det ikke om stædighed.

”Jeg er pligtopfyldende over for sandheden. Hvorfor skulle jeg give op over for kritikken af islamiseringen. Stædighed bruger man normalt om folk, der holder for meget fast i noget, der ikke er behov for at holde fast i,” siger Marie Krarup.

Chokeret over DF
Før hendes far blev politiker, var han sognepræst i Seem, der ligger lige uden for Ribe. Søren Krarup nåede at udfylde det embede i 40 år, inden han i 2005 fuldstændigt helligede sig til arbejdet i Folketinget.

Det var også i Seem, at Marie Krarup blev født. Her voksede hun op i en kernefamilie med tre søstre og sin hjemmegående mor, der læste Danmarkshistorien højt for hende og hendes søstre. Familien sås meget med hendes fars familie, men ikke med morens familie. De var kulturradikale og kunne ikke lide Søren Krarups holdninger.

Der blev ikke vakt nogen politisk interesse hos Marie Krarup i de unge dage. Hun interesserede sig mest for det nationale, historien og kulturen.

Det var først under Muhammed-krisen i 2005, at hun overhovedet meldte sig ind i Dansk Folkeparti. Fire år efter, at hendes egen far var kommet i Folketinget.

”Dengang blev jeg klar over, at det eneste rigtige svar var et politisk svar. Et politisk svar, hvor man begyndte at forsvare ytringsfriheden på en eller anden måde – og man fik stoppet indvandringen. Så meldte jeg mig ind i Dansk Folkeparti,” fortæller Marie Krarup.

Men første medlemsmøde var en skuffelse.

”Jeg fik bare et chok. De almindelige medlemmer af Dansk Folkeparti var slet ikke interesseret i den der store principielle debat, jeg var interesseret i. De var mere optaget af, at indvandringen koster mange penge,” siger Marie Krarup.

Mødet med de medlemmer i Dansk Folkeparti illustrerer også, at Marie Krarup tilhører en mere elitær del af partiet, der udelukkende udtaler sig om værdipolitik og lader resten af partiet forholde sig til fordelingspolitik.

Hun kom i øvrigt aldrig igen efter det medlemsmøde.

Har lært spillereglerne
Det var først i efteråret 2010, at Marie Krarup igen skuede mod Dansk Folkeparti. Partiet ønskede, at en af Krarup-døtrene skulle overtage deres fars plads. Det var der bare ingen af dem, der havde lyst til.

Men partiet blev ved at forsøge. Pilen pegede på Marie Krarup, der rent praktisk havde lettest ved at løfte tjansen, fordi hendes børn var voksne, og hun kunne få orlov fra sit arbejde. Problemet var bare, at hun var rigtig glad for sit arbejde som gymnasielærer. Det var et job, hvor hun følte, at hun var til gavn for sit land, når hun sørgede for at give danske unge faktuel viden om samfundet og religioner.

”Jeg havde lige opdaget, at jeg var ret godt til at være lærer. Men det var ikke det samme, som at jeg ville være god til at være i politik,” siger Marie Krarup.

Hun endte med at gøre forsøget alligevel, og ifølge Søren Espersen har hun siden starten i Folketinget gennemgået en hurtig udvikling. Hun er blevet politiker – noget, som hendes far aldrig blev.

”Søren blev aldrig den store politiker i den forstand, at han havde en eller anden dybere foragt for, hvordan det fungerer på Christiansborg,” siger Søren Espersen.

I starten havde Marie Krarup det på samme måde som sin far, men nu har hun lært spillereglerne. Hun fastholder sine værdier og holdninger, men hun accepterer også, at hvis man vil have indflydelse i det politiske spil, skal man også give sig og indgå kompromiser.

Noget andet har også ændret sig for Marie Krarup siden 2011. I 2014 blev hun gift med Jacob Soelberg. Det har givet hende en base med en større tryghed til at tage chancer og risikere upopularitet i det politiske arbejde.

”Det med, at alt skal være 3.000 procent på plads – en total kontrolfreak – det kan jeg nok slippe lidt mere nu, for jeg ved, at han nok skal være der, også selvom jeg begår en fejl,” siger Marie Krarup.

Klar til at skifte Christiansborg ud
Dog er Marie Krarup ikke blevet mere politiker, end at hun glæder sig til at vende tilbage til gymnasiejobbet, der venter på hende, når tiden på Christiansborg er slut.

Hun stiller op til næste valg og vil gerne føre sine opgaver videre. Men hvad der skal ske bagefter, ved hun ikke.

”Jeg har job ved siden af, som jeg synes, er så spændende, så jeg ikke har behov for at holde fast i Christiansborg,” siger Marie Krarup.

Begejstringen for jobbet som gymnasielærer betyder også, at hun ikke vil tøve med at smutte, hvis Dansk Folkeparti indtræder i regering på samme vis som Liberal Alliance og begynder at tale med to tunger, som hun siger.

”Hvis mit parti havde lavet en Liberal Alliance, hvilket er bimlende vanvittigt, var jeg nok skredet,” siger Marie Krarup.

Værnepligten gælder først og fremmest sagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Krarup

Fhv. MF (DF, løsgænger)
sprogofficer (Forsvaret), cand.mag. i øststatskundskab, samfundsfag og religion (Københavns og Aarhus Uni. 1996 og 2006)

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

0:000:00