Massiv kritik af afgift på arbejdsskader

Regeringens nye afgift på arbejdsskader bliver haglet ned fra alle sider. Både de private arbejdsgivere, kommunerne og fagbevægelsen raser over afgiften, der vil indbringe staten 300 millioner kr. årligt. De ser afgiften som en ekstra skat, der ikke forbedrer arbejdsmiljøet.

"Det er LO's klare vurdering, at lovforslaget, som det ser ud nu, på ingen måde styrker virksomhedernes incitament til at styrke arbejdsmiljøet," skriver LO's næstformand Lizette Risgaard i lønmodtagerorganisationens høringssvar til lovforslaget.

I fagbevægelsen er man sådan set tilhænger af en afgift på arbejdsskader. Men ikke på den måde, som afgiften er blevet skruet sammen på.

Alle skal betale
Afgiften rammer nemlig alle arbejdsgivere. Også dem der ikke har nogen arbejdsulykker.  Arbejdsgiverne kommer til at betale gennem et ekstra bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), som alle arbejdsgivere betaler til.

Det er en tilståelsessag, det handler om at få penge i kassen. Det har ikke noget med arbejdsmiljøet at gøre. Det er en finansieringskilde til regeringens finanslovaftale med Enhedslisten.

Torsten Schack Pedersen (V)
Skatteordfører

De enkelte virksomheder bliver pålagt at betale en afgift beregnet ud fra, hvor mange erstatninger der er til arbejdsulykker og arbejdsskader i hele den pågældende branche.

Den enkelte virksomheds afgift falder altså ikke, hvis den nedbringer antallet af arbejdsulykker. Den falder kun, hvis hele branchen nedbringer antallet af arbejdsulykker.

Desuden var det et klart ønske fra fagbevægelsen, at pengene fra afgiften skulle bruges til indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet. Men det bliver ikke tilfældet, for pengene går direkte i den slunkne statskasse. 

Regeringen har ikke lyttet til kritikken
Dermed har regeringen ikke lyttet til den kritik, der kom, da regeringen i foråret udsatte sit lovforslag.

"LO er helt uforstående over for, at Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet efter mere end et halvt års arbejde ikke har fundet en model for en arbejdsskadeafgift, der reelt indebærer incitamenter for den enkelte virksomhed til at forbedre arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader og arbejdsulykker," skriver LO i sit høringssvar.

Samme kritik kommer fra Kommunernes Landsforening (KL).

"Uanset hvilke forebyggende tiltag den enkelte arbejdsgiver iværksætter, vil arbejdsgiveren ikke kunne påvirke størrelsen af sin egen afgift. Den afhænger først og fremmest af andres adfærd. Som lovforslaget nu er udformet, må KL konstatere, at det forebyggende incitament er fuldstændig forsvundet," skriver KL i sit høringssvar.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man arbejdsskadeafgiften som en ren skat på arbejde, der i sidste ende vil koste arbejdspladser.

"Det er fuldstændig uacceptabelt, at regeringen med sin arbejdsskadeafgift forringer danske virksomheders konkurrenceevne yderligere. Arbejdsskadeafgiften bidrager til at gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark. Uden at afgiften i øvrigt vil have en positiv effekt på arbejdsmiljøet," skriver DA i sit høringssvar.

V: En tilståelsessag
Lovforslaget skal træde i kraft 1. januar 2013 og ventes at blive vedtaget i Folketinget inden jul af regeringspartierne, der har sikret sig flertal for afgiften med støtte fra Enhedslisten. Alle de borgerlige partier vil derimod stemme imod lovforslaget, som de skarpt kritiserer.

"Det er en tilståelsessag, det handler om at få penge i kassen. Det har ikke noget med arbejdsmiljøet at gøre. Det er en finansieringskilde til regeringens finanslovaftale med Enhedslisten," sagde Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen, da lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget i tirsdags.

"Når vi kan konstatere, trods regeringens kickstart og mange floromvundne initiativer, at beskæftigelsen er faldende, og ledigheden er stigende, så er det helt uforståeligt, at man fortsætter med at øge omkostningerne for danske virksomheder. Man kommer til at sende arbejdspladser ud af landet," sagde Torsten Schack Pedersen.

SF: Der er et incitament
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at regeringen også selv forventer, at afgiften vil reducere arbejdsudbuddet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF), men regeringspartierne fastholder, at afgiften giver et incitament til at forbedre arbejdsmiljøet.

"Sagen er, at der er incitament. Den ny afgift bliver opkrævet branchevis, og det vil sige, at eksempelvis bygge- og anlægsområdet, der har mange arbejdsulykker, vil få en af de største afgifter. Hvis den branche kan gøre noget for at nedsætte antallet af arbejdsulykker, så vil branchen samlet set slippe billigere i afgift," siger SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Udvalg skal se på belønningsordning
Han henviser desuden til, at regeringen vil nedsætte et udvalg under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal se på, hvordan man i øvrigt kan nedbringe antallet af arbejdsulykker. Herunder om der kan etableres en form for belønningsordning til de virksomheder, der gør noget aktivt for at forbedre arbejdsmiljøet.

Fagbevægelsen håber nu, at dette udvalgsarbejde vil ende med, at der bliver afsat penge til at forbedre arbejdsmiljøet.

Men pengene fra afgiften vil fortsat gå direkte i statskassen. Ifølge Altinget.dks oplysninger vil regeringen afsætte penge fra Forebyggelsesfonden til den indsats, udvalget bliver enige om. Og pengene fra Forebyggelsesfonden er i forvejen øremærket til at forebygge arbejdsskader.