Massiv støtte til reform af førtidspension og fleksjob

Syv ud af ti vælgere støtter således reformerne, viser en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

At opbakningen til reformer er så stor er noget overraskende, mener lektor og valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager. Han peger på stor krisebevidsthed i befolkningen og Carina-effekten som hovedårsagerne.

Forsker: Krise og Carina-effekt
"Det er højere tal, end jeg umiddelbart ville have forventet. En forklaring kan være hele Carina-diskussionen, hvor der bredte sig en opfattelse af, at de svage grupper fik for meget. Den effekt skal man ikke undervurdere. Det kan have påvirket folks holdning til reformerne," siger Rune Stubager.

Der er overraskende bred tilslutning til reformerne hos alle partiers vælgere, bortset fra Enhedslistens vælgere, der er delte i spørgsmålet, selvom partiet som det eneste er lodret imod reformerne.

Det faktum kan sammen med danskernes mere og mere udbredte krisebevidsthed få vælgerne til at bifalde reformer, der for blot få år siden ville have været ganske kontroversielle.

"Der er megen snak om og stor fokus på den økonomiske krise, og at de offentlige finanser er under pres. Derfor har der bredt sig en opfattelse af, at det er nødvendigt at gøre noget. Selv langt ind på venstrefløjen er der støtte til gennemgribende reformer, og det kan påvirke vælgerne hos de partier til også at trække i den retning. Det er jo kun Enhedslisten, der taler imod disse reformer," siger Rune Stubager.

Når opbakningen er så stor, så er det et udtryk for, at det er en socialt afbalanceret reform.

Mette Frederiksen (S)
Beskæftigelsesminister

Mette F: Udtryk for social balance
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er - ikke overraskende - godt tilfreds med meningsmålingens resultat.

"Når opbakningen er så stor, så er det et udtryk for, at det er en socialt afbalanceret reform, vi lægger frem. Og så tror jeg, at danskerne synes, det er godt, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet, som jo er en vigtig målsætning for reformen," siger Mette Frederiksen.

Hun understreger dog, at reformerne ikke kun handler om, at riget fattes penge.

"Selv hvis vi ikke stod i en svær økonomisk situation, ville jeg stadig foreslå denne reform. Det her handler først og fremmest om at sikre, at mennesker, der kan genetablere arbejdsevnen, kommer tilbage på arbejdsmarkedet i stedet for at få en pension. Det er vigtigt, at disse reformer ikke kun ses i en økonomisk sammenhæng," siger Mette Frederiksen.

EL: Vælgerne kender ikke konsekvenserne
Hos Enhedslisten mener man, at den store støtte til reformerne skyldes, at befolkningen ikke kender de konkrete konsekvenser.

"Det er kompliceret stof, og det er blevet præsenteret på en megen rosenrød måde. Det er meget få, der egentlig kender indholdet og konsekvenserne af reformen. Desuden er vi det eneste parti, der kritiserer reformen, og så bliver der ikke så meget debat om de konkrete konsekvenser," siger socialordfører Finn Sørensen (EL) og uddyber:

"Kun få ved, at mange unge mennesker kan gå i årevis på kontanthjælp på disse ressourceforløb, og folk ved ikke, at man ryger på kontanthjælp efter to år, hvis man ikke kan finde et fleksjob," siger Finn Sørensen.

Han peger desuden på, at reformen ikke kun rammer en lille gruppe af højtlønnede fleksjobbere, men langt ned i lønrækkerne. Ifølge beregninger fra fagforbundet FTF vil alle nye fleksjobbere, der tjener over 22.000 kr. om måneden få mindre i løntilskud af staten som følge af reformen.

Regeringen forhandler i disse uger med de borgerlige partier om reformens endelige udformning. Regeringen forventer at spare 1,9 mia. kr. årligt i 2020 som følge af reformen.