Kommuner jagter gevinst ved screening af spædbørn

EVIDENS-TREND: Mange kommuner sender sundhedsplejersker på kursus i videnskabelig screeningmetode, som opsporer tidlige tegn på mistrivsel. Aarhus Kommune forventer at spare seks millioner kroner alene på specialklasser og støtte i dagtilbud.

Sundhedsplejersker har altid haft til opgave at spotte tegn på mistrivsel, men ADBB-metoden skaber objektive kriterier og et fælles sprog omkring screeningen.
Sundhedsplejersker har altid haft til opgave at spotte tegn på mistrivsel, men ADBB-metoden skaber objektive kriterier og et fælles sprog omkring screeningen.Foto: /ritzau/Mik Eskestad
Søren Elkrog Friis

Knap hver fjerde af de knap 2.000 sundhedsplejersker i Danmark har været på kursus i en videnskabeligt baseret screeningsmetode, som opsporer tidlige tegn på mistrivsel hos spædbørn - og mange flere følger i den kommende tid.

Den såkaldte ADBB-metode (Alarm Distress Baby Scale) er ved at vinde solidt indpas i kommunerne. 39 kommuner har indtil videre sendt sundhedsplejersker eller andre medarbejdere på kursus i screeningsmetoden, som udover åbenlyst menneskelige gevinster også forventes at pynte på de kommunale budgetter.

En af dem er Aarhus Kommune, som dette efterår sender halvdelen af sine sundhedsplejersker på kursus. Kommunen regner med en besparelse på 6,3 millioner kroner alene på udgifter til støtte i dagtilbud og specialklasse for de børn, der opspores i projektperioden på tre år.

Derudover kommer besparelser på andre sociale foranstaltninger senere i barnets liv.

"Vi forventer at blive skarpere på at spotte børn med social tilbagetrækning, så vi kan iværksætte de nødvendige indsatser. Det vil komme børnene og familierne til gode både nu og på længere sigt," siger May-britt Kullberg, der er chef for Sundhed og Trivsel i Aarhus Kommune.

Efterlyser national strategi
Tidlig psykisk mistrivsel kan veksles til livslange problemer, hvis der ikke gribes ind i tide.

ADBB bruges til at vurdere trivsel hos spædbørn og småbørn op til toårsalderen. Sundhedsplejersken observerer babyen med fokus på at vurdere trivsel og opdage tegn på social tilbagetrækning - og giver en score på en 'bekymringsskala'. Hvis den samlede score kommer over et vist niveau, skal sundhedsplejersken sørge for, at barnet og/eller familiens problemer bliver udredt, og at der om nødvendigt tilbydes hjælp.

Institut for Psykologi på Københavns Universitet har siden 2015 udbudt kurser i den forskningsbaserede screeningsmetode til sundhedsplejersker, og har netop etableret 'Center for tidlig indsats og familieforskning'.

Ifølge centerleder Mette Væver er den tidlige børneindsats langt fra systematisk eller effektiv nok. I en kronik i Altinget i dag efterlyser hun en national strategi for en effektiv tidlig børneindsats.

Læs mere: Forsker: Tidlig børneindsats kræver national handleplan

"Vi skylder familierne og børnene, at det ikke er den enkelte sundhedsplejerskes mavefornemmelse, der er afgørende for, hvordan et barn bliver vurderet," siger hun.

Otte adfærdsparametre afslører trivsel
På kurserne i ADBB-metoden bliver sundhedsplejerskerne eksplicit trænet i at kigge efter otte adfærdsparametre, som handler om barnets lyst og evne til at indgå i den sociale kontakt.

"Det har sundhedsplejersker altid kigget efter. Fordelen er, at man bliver trænet i uafhængigt af hinanden at kigge efter det samme, og dermed sikre større standardisering, større systematik og objektivitet i forhold til de ting, der bekymrer os, og som i nogen tilfælde skal undersøges nærmere," siger Mette Væver.

Udbredelsen af det nye screening-værktøj hilses velkomment af sundhedsplejerskerne.

"Det er et screeningsværktøj, som løfter kompetencerne og skaber et fælles sprog mellem faggrupperne. Så samlet set betragter vi det som et løft af sundhedsplejen," siger Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Ingen klar evidens
ADBB-metoden er ikke nødvendigvis svaret på alle problemer - og der findes endnu ikke statistik på, om det reelt gør en forskel, understreger centerleder Mette Væver.

"På sigt kan der komme flere instrumenter, som kan fange flere eller bredere aspekter af det, vi forstår ved tidlig risiko. Men i praksis har det vist sig at være en vej ind i at få etableret en systematik og et fælles sprog omkring den tidlige indsats," siger hun.

Københavns Kommune var de første til at efteruddanne sundhedsplejersker i ADBB i 2015, men i dag har 435 sundhedsplejersker deltaget i kurserne, og 734 flere står på spring til et kursus i den kommende tid.

I Aarhus har byrådet besluttet at sende sundhedsplejerskerne fra to af de fire distrikter på kursus - hvilket fremadrettet vil resultere i ADBB-screening af 2.000 årligt ud af de cirka 4.000 aarhusianske spædbørn.

"Vi vil løbende følge op på hvilke indsatser, der bliver iværksat, og hvordan de kommer til at virke. Hvis ADBB viser sig at leve op til forventningerne, er der rigtig gode argumenter for at finde penge i budgetterne til at uddanne nogen flere," siger May-Britt Kullberg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Skovgaard Væver

Professor, leder af Center for tidlig indsats og familieforskning, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
cand.psych, ph.d.

0:000:00