Analyse af 
Jakob Nielsen

Mette Frederiksen er historiens mest EU-skeptiske statsminister

ANALYSE: Mens danskerne bliver stadig mere glade for EU, bevæger regeringen sig den modsatte vej. Unionen er gak i låget og har alt for mange ansatte, sagde statsministeren på Tænketanken Europas EU-konference.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Forbeholdene ligger fast, EU-budgettet er gak, og grænserne skal bevogtes.

Sådan kan man sammenfatte budskabet, efter statsminister Mette Frederiksen tirsdag talte ved Tænketanken Europas årlige EU-konference.

Selvfølgelig sagde hun også andre ting: EU skal bidrage til at løse udfordringerne med migration og klima, gennemtrumfe skat på techgiganter, og der skal lægges en fælles bund under selskabsskatten i EU.

Men det skal ske for færre penge end i dag, og det skal foregå uden Danmark på de områder, hvor der er forbehold. Hele debatten om, hvorvidt Danmark skal være i kernen af EU eller ej, afskrev statsministeren som akademisk og helt uinteressant.

Fakta
Jakob Nielsen (født 1971) er chefredaktør på Altinget. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har studeret international økonomi ved CBS. I en årrække har han været ansat på Politiken som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington.

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mette Frederiksen står uden tvivl i spidsen for den mest EU-skeptiske regering, Danmark har haft, siden vi trådte ind i EF i 1973.

Det er gakgak
Det kan være fristende at se det som et strategisk valg – en måde at holde fast i de vælgere, som Socialdemokratiet med succes har hentet hjem fra Dansk Folkeparti.

Men nøjagtig som man tager fejl, hvis man betragter Socialdemokratiets hårde udlændingepolitik som et taktisk valg, så ville det også være forkert at betragte den nye EU-skepsis som noget, der er opfundet af en spindoktor. Mette Frederiksen mener sin skepsis alvorligt – og hun giver ikke en døjt for dem, der ser Bruxelles som den vestlige verdens omdrejningspunkt.

Det mest åbenlyse eksempel er, at Danmark for nylig modsatte sig, at EU indleder forhandlinger med Albanien og Makedonien om optagelse i EU. Danmark har ellers været en af de varmeste fortalere for at udvide EU med nye lande, og den nye linje er et dramatisk skifte i dansk EU- og udenrigspolitik.

På EU-konferencen gentog statsministeren sin kontroversielle melding om, at EU’s budgetforslag er ”gak”, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der er for mange ansatte, de har en dårlig mødekultur, og pengene bliver ofte brugt helt forkert.

Kontrasten var enorm til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der brugte sin tale til at slå fast, at et lille land som Danmark har store fordele af at være med i EU, og at ”Venstres ja og ja tak er lige så klart”, som dengang Danmark trådte ind i 1973.

Danskerne vil blive
For statsministeren handler det om at få bragt EU i øjenhøjde med vælgerne og om at tage den folkelige skepsis alvorligt. Vi skal forstå de mekanismer, der ledte til Brexit, fastslog hun.

Målinger, som Tænketanken Europa præsenterede på konferencen, viser et overvældende flertal blandt danskerne for at blive i EU, men meget stor skepsis i forhold til at afskaffe de danske forbehold.

Modsat sine forgængere har statsministeren valgt at tage bestik af den realitet og droppe tanken om at slippe af med et eller flere forbehold. Der er faktisk aldrig nogen, der taler om de forbehold i Bruxelles, forklarede Mette Frederiksen i sin tale.

På samme måde har regeringen reelt opgivet af få Danmark med i den europæiske bankunion trods anbefalingen fra hele to nedsatte ekspertgrupper.

Regeringens skepsis kommer også klart til udtryk i debatten om en europæisk mindsteløn. Selv om EU-kommissionen højt og helligt har lovet, at en kommende mindsteløn ikke må ødelægge den danske model, så advarer socialdemokratiske politikere om katastrofale følger for hele det danske samfund.

Holder næppe Frederiksen søvnløs
På Tænketanken Europas konference var det ikke svært at finde politikere og embedsmænd, der sukkede over regeringens europæiske koldfront. Det var netop mange års evindelig nedrakning af alt europæisk, der førte til Brexit, lød det fra flere sider.

Men med en opbakning på over 80 procent bag det danske medlemskab, er der ikke en reel risiko for dansk udmeldelse i nogen nær fremtid – skepsis eller ej.

Derimod kan regeringens linje sætte nogle grænser for, hvor meget Mette Frederiksen selv kan præge dagsordenen i EU. Hendes mulighed for indflydelse og alliancer bliver åbenlyst ikke bedre af den defensive kurs.

Danmark får ikke gennemtrumfet en helt ny asylpolitik i EU, når vi selv står udenfor. EU’s klimaindsats bliver ikke bedre, hvis Danmark får held til at beskære budgettet. Og Danmark kommer ikke til at præge den store bevægelse i retning af et mere socialt Europa, hvis al energien går på at jorde prestigeprojektet om en mindsteløn.

Realistisk set er det næppe noget, der holder Mette Frederiksen vågen om natten. Men det er da muligt, hun en gang imellem kommer til at vågne med et spjæt ved tanken om, hvordan Socialdemokratiet er ved at miste grebet om vælgerne i de store byer.

Det er det paradoks, der står tilbage efter årets EU-konference: Mens regeringen er den mest EU-skeptiske i de 47 års medlemskab, bakker danskerne mere op om det europæiske samarbejde end nogensinde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00