Mette Frederiksen (S) får Ting-Prisen for klar tale

Kære Mette Frederiksen,

Det er mig, der har lavet prisstatuetten, som er en lille talende, agiterende bjørn støbt i bronze. Den er støbt i cire per due, tabt voksteknik. Da figuren stod i voks, graverede jeg dit navn ind i voksen, og der fór mange tanker gennem mit hoved. Jeg er meget glad for, at du får denne pris - du er en person, som man oplever, at man kender. Som taler enkelt og direkte fra hjertet.

<img align="left" src="@nyimg=12085@" /><i>Foto: Tine Hecht-Pedersen</i><P>

Jeg synes også, det er meget spændende, at du er socialdemokrat, fordi jeg er selv vokset op i en socialdemokratisk verden. Under hele min opvækst i Sverige var Socialdemokraterne i regering. Da jeg var 13 i 1967, så min lillebror og jeg Olof Palme holde 1. maj tale på Götaplatsen i Göteborg.

Min lillebror råbte "Hej Olof Palme", da han gik forbi, og Palme råbte "hej" tilbage med et stort smil. Men det, jeg synes er specielt, er, at jeg stadig intenst kan huske hans tale 45 år efter, måske fordi han brugte så enkle billeder og talte direkte fra hjertet.

Det satte mange tanker i gang om samfund, retfærdighed … og på en eller anden måde kædede jeg det sammen med mumintrolden, som man hørte i radioen om morgenen.

Når Mumitrolden bliver vækket i sin vintersøvn af nogle forfrosne væsner, så er de som et folkehjem, hvor alle bidrager og hjælper hinanden.

Noget af det farligste i mumiverdenen er Mårran, en stor kold figur som personifierer alt, som er farligt. Om natten kan Mårran sidde uden for huset og se ind igennem vinduet, den udstråler så meget kulde, at der hvor Mårran har siddet, kan intet vokse.

Men der er også Lille My - en af de mindste, en lille, aldeles bestemt pige, som ikke er bange for at sige sin mening, hun kunne udbryde:  ”Äär ni rädda för måårran, jag kan biiitas”

PONTUS KJERRMAN 

<img align="left" src="@nyimg=12088@" />