Mette Frederiksen vil bekæmpe radikal islamisme

INTEGRATION: Socialdemokraterne præsenterer fem forslag, der skal modarbejde radikal islamisme. Blandt andet skal det være muligt at afvise imamer ved grænsen, lyder det.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Emma Qvirin Holst

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, foreslår i Berlingske fem konkrete initiativer, der skal bekæmpe radikal islamisme.

Det er tiltag, der blandt andet skal hjælpe unge muslimer, der er fanget i meget religiøse miljøer. Hun påpeger, at der er mange unge muslimer, der er velintegrerede og gerne vil det danske samfund.

”Men de er under et ekstremt pres fra det yderligtgående, muslimske miljø, som desværre vokser, og som er langt mere end bare Grimhøj-moskeen. Det er et miljø, som har stærke rødder i en række udsatte boligområder, hvor der gælder helt andre regler, end der gør i det øvrige Danmark, og hvor den sociale kontrol er meget, meget stærk,” siger hun til Berlingske.

Mette Frederiksens fem forslag:

  • Exit-programmer, der skal hjælpe unge med at slippe ud af ekstremt religiøse miljøer, hvis de føler sig fanget. Det skal ske ved at give dem en ny identitet.
  • Socialdemokraterne vil afvise imamer ved grænsen, der tidligere har talt imod demokratiet eller opfordret til vold.
  • Grimhøj-moskéen skal også lukkes, så vidt det er muligt inden for Grundloven.
  • Der skal også tilbydes en imamuddannelse, som skal gennemgås, før man må prædike i Danmark.
  • Endelig skal der tilføres flere midler til krisecentre, så der kan åbnes flere pladser for eksempelvis muslimske kvinder, der er ramt af vold eller undertrykkelse.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00