Minister: Nu starter kampen om klimamilliarderne

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

For knap et år siden stod jeg midt i et inferno af glade mennesker ved klimakonferencen COP21 i Paris.

En ny global klimaaftale fik tårerne frem i øjnene på diplomater og politikere fra næsten 200 lande verden over. Verden blev med ét et bedre sted at opholde sig.

Klimaet fik bedre vilkår, og samtidig åbnede der sig nogle økonomiske muligheder for virksomheder, der satser på energieffektiviseringer og grøn energi.

Sådan en aftale er naturligvis guf for danske virksomheder, der er i verdensklasse på det grønne område.

Den danske energibranches eksport er en solid succeshistorie. Eksporten af energiteknologi er steget kraftigt de seneste 15 år. Ved årtusindskiftet var eksporten på knapt 27 mia. kr. svarende til 6,5 pct. af den samlede danske vareeksport. Sidste år var Danmarks eksport af energiteknologi over 71 mia. kr. og udgjorde 11 pct. af den totale danske vareeksport i 2015.

Markedet hedder 13.500 milliarder dollars. Og selvom danske eksportvirksomheder kun får en lille del af ordrerne, så vil det booste den grønne danske eksport.

Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister

Det er ikke mindst eksporten af den grønne energiteknologi, der er steget kraftigt.

Energi er big business
Energiindustrien udgør i dag en grundpille i den danske eksport og beskæftiger over 55.000 mennesker herhjemme. Eksport af energiteknologi er dermed for længst blevet big business for Danmark. Dertil kommer, at vi netop nu står over for en historisk god mulighed for endnu flottere eksporttal for energibranchen.

Klimaaftalen fra Paris vil forhåbentlig accelerere den grønne omstilling. Aftalen sender et klart signal til verden om at skifte kurs og investere i klimavenlige løsninger. Aftalen åbner dermed op for et helt nyt niveau af investeringer i netop de løsninger, danske virksomheder kan levere.

Det Internationale Energiagentur har regnet på, hvor meget der egentlig skal investeres for at implementere de nationale handlingsplaner, der er landenes bidrag til aftalen – og det er ikke småpenge.

Faktisk skal der investeres – og hold nu fast – 13.500 milliarder US dollars i energieffektiviseringer og grøn energiteknologi frem mod 2030 for at komme i mål med alle landes bidrag til klimaaftalen.

En løftet eksportpegefinger
Danmark har ført en ambitiøs klima- og energipolitik siden oliekrisen i 1970’erne. Brede flertal i Folketinget har sat retningen, mens virksomhederne har investeret, satset og udviklet verdens førende energiløsninger. Nu har vi muligheden for at udnytte vores fælles indsats. Men det bliver ingen foræring.

For første gang siden finanskriseårene så vi et fald i eksporten fra 2014 til 2015. Det skyldes ikke mindst en nedgang i salget af vindmølleteknologi til Storbritannien og Sverige.

Eksporttallene for 2015 minder os om, at vi ikke kan hvile på laurbærrene og betragte os selv som selvfølgelige vindere i den globale konkurrence. COP21-aftalen vil skabe flere konkurrenter, der ønsker at indtage Danmarks plads i førerfeltet.

Det er sådan set godt, for det betyder, at flere og flere lande satser på grøn omstilling. En sådan udvikling er hele forudsætningen for at løse de globale klimaproblemer. Men det betyder også, at vi skal udvise rettidig omhu og sikre os, at den danske energibranche fastholder sin styrkeposition og udnytter det momentum, COP21 skaber.

Derfor er jeg meget glad for at have igangsat arbejdet med en eksportstrategi for energibranchen i samarbejde med Eksportrådet i Udenrigsrigsministeriet, samt DI Energi og Dansk Energi. Eksportstrategien vil stille den danske energibranche endnu stærkere i den globale konkurrence.

Jeg har, siden klimaaftalen blev indgået sidste år, været i tæt dialog og holdt en række eksportmøder med energibranchen og erhvervslivet om, hvordan vi sammen kan styrke eksporten af dansk energiudstyr og services.

Forsyning for fremtiden
Regeringen præsenterede i sidste måned (d. 15. september) Danmarks første samlede forsyningsstrategi. I forsyningsstrategien lægger vi op til en række tiltag, der skal øge de danske forsyningsselskabers incitament til at effektivisere driften. Sådanne incitamenter, samt løbende effektiviseringskrav, vil øge efterspørgslen efter nye innovative løsninger på alle forsyningsområder, og bidrager dermed også positivt til, at der udvikles nye løsninger, der kan eksporteres til det globale marked.

Det er vigtigt for mig, at vi skaber de rette forudsætninger for, at de danske virksomheder kan fastholde deres stærke positioner inden for energi- og vandteknologi på det globale marked. I det videre arbejde med eksportstrategien vil jeg fortsat være i tæt dialog med brancheorganisationerne og erhvervslivet.

Som et led i eksportstrategien afsætter regeringen med finanslovsforslaget for 2017 cirka ti millioner kroner til en eksportordning, der skal understøtte og fremme eksporten af danske energiløsninger til vores vigtigste markeder. Fjernvarmeområdet vil være et af de områder, der vil indgå i den nye eksportordning.

Med finanslovsforslaget for 2017 afsættes der også ti millioner kroner årligt i perioden 2017-2020 til State of Green, så vi kan fortsætte det gode arbejde med at skabe international synlighed om Danmarks grønne brand.

Så når jeg i næste måned sætter mig på flyet til COP22 i Marrakech, er det med håbet om at møde masser af danske virksomheder, der er i Marokko for at forfølge deres mål om at tage del i udviklingen af et bedre klima i verden.

Men også virksomheder, der vil have del i de eksportmuligheder, som den globale klimaaftale åbner for. Markedet hedder 13.500 milliarder dollars. Og selvom danske eksportvirksomheder kun får en lille del af ordrerne, så vil det booste den grønne danske eksport.

Kampen begynder nu.